Ingen takker dig når du er slidt op

Ingen takker dig når du er slidt op

28. februar 2019 Af Georgia Timmermann

Negativ energi er den dårligste cocktail for alles liv. Både Dig som har den i din krop og skyder ud med din negative energi men også dem du omgås, som smittes af din negativ energi.

Et sundt helbred kommer med positiv energi. Dvs. vær glad for det, som du laver mens du laver det, ellers gør noget andet. Du er din egen lykkes smed. I Danmark har vi muligheder. Du alene kan ændre din indstilling oppe i hovedet, hvis DU VIL. Tænk positiv. Gør noget! Du får det så meget bedre og bliver så meget yngre.

Og jep du kan være hurtig, stresset, træt, i dårlig humør en dag på job og det er okay. Gør noget andet end at lade dig gå på af din dårlige dag. Få det ud af kroppen; Skridt en tur i stedet for at træne, træn en hest mindre, longere… Tag en længere morfar, når du er færdig med at arbejde. Sørg for at stryge aftaler på kalenderen og turde sige til folk; Du skal ha alenetid og en morfar. Sig til din familie, at de må lave mad, rengøre eller hente børn i dag. Du behøver ikke være perfekt i alle gøremål, fordi det slider din krop. SIG til dem du har kær. JEG behøver alenetid! Din alenetid giver dig ny energi.

Jeg er ikke umenneskelig eller en maskine. Jeg har knyst, hælspore og en gang imellem vanvittig pres på hovedet. Jeg er presset både mentalt og fysisk hver dag men det er en del af mit valg. Men jeg lytter, drikker og hviler mere den dag, at det er værst og så går det over. Så er lykken tilbage.

Jeg vil leve NU, nyde øjeblikket og gøre det som gør mig glad og det er det jeg laver nu. Min mor fik kun et halvt liv (læs mit blogindlæg https://georgiatimmermann.ridersnotebook.dk/en-dag-at-leve-i/ her om min mors sidste tid før kræften tog hende fra os) og hendes sidste ord var: Gi gas min pige og gør det du er god til og gør dig glad!

Jeg lever godt og sundt, fordi jeg gerne vil kunne holde til mit job, men også fordi jeg mærker, at det giver energi og energi giver lykke. Jeg drak før i tiden COLA, så blev det for meget for min krop og jeg stoppede helt. Som 32-årig drak jeg mange energidrik om dagen, men så fik jeg den berømte hjertebanken og en læges tale; Så tog jeg en kold tyrker og stoppede med det. Jeg prøvede at leve uden sukker en hel måned. Hvorfor; Bare fordi jeg kunne. Steen og jeg spiser da også usund grillmad/MC D en gang imellem og bland selv flere gange om ugen men med måde fordi for meget fed mad og sukker gir dig mindre energi til træning.

Her nogle fif til dig som gerne vil være fysisk stærk som hestepige eller dreng

  1. Spise varieret men sundt mad. Hav rytme og system i dine måltider. Morgen kaffe + musli + vand. Saft, gulerødder, rosiner, nødder, banan/æbel mellem ridning. Middagsmad; brød, grønt,saft.. Aften: pasta/kartofler/ris, kød, grønt eller blot kød grønt eller blot pasta grønt.Tag kun det med ind på bordet som du skal spise så spiser du ikke en ekstra portion.
  2. DRIK løbende. Tag altid en drikkedunk saft med i stalden. Undgå sodavand, fede drikke og energidrik. Saftevand er godt hvis du sveder på dit hestejob. Drik rigelig vand og saft.
  3. Spis grønt; gulerødder, advokado, salat (jeg elsker cæsarsalat uden kød). Spis lidt grov eller mørkt brød, undgå hvidt brød
  4. Spis de usunde sager efter de sunde, så spiser du mindre usundt
  5. Start din morgen som du plejer og husk at STÅ op til tiden. Hav system i din uge og husk din halve eller hele fridag. Rider du hver dag så sørg for at ha en fast dag eller to, hvor du rider mindre eller slet ikke. For Meget sport/fysisk udfoldelse uden restituering er heller ikke sundt
  6. Træn din krop med udmugning, centerarbejde eller måske en ekstra sport som løb eller vægttræning, badminton eller svømning. Det er godt for kroppen at lave andet. Jeg tager fx gerne 4 x 25 mavebøjninger 3-4 x ugentl. Samt lidt vægttræning i huset.
  7. DRIK mindre alkohol og stop rygning. Undgå alt dårligt som stærke stoffer fordi når du bliver 50 ligner du en på 70.

Jeg har siden jeg var 2 år gammel dyrket sport. Jeg startede med gymnastik og sluttede det i 5 klasse med optagelsesprøve til konkurrenceholdet. Her kunne jeg både gå i spagat og slå flikflak. Hmm hvilket er ret fremmed for mig i dag. Dog kan jeg mærke at gymnastikken helt klart kommer mig til gode ved tilridning i dag, da jeg stadig er meget smidig på hesten.

Derefter dyrkede jeg alt lige fra svømning, basketball og rafting/rapelling i den lokale fritidsklub. Badminton lærte jeg som 16 årig sammen med det at stå på ski, mest for at imponere min nuværende kæreste. Ski synes jeg selv, at jeg var sej til ind til iphone filmede det og jeg måtte sande, at det eneste der var sejt, var at jeg kom ned, hurtigt, også her i skidestilling som til hest. På Uni dyrkede jeg 3 års fitness, hvilket virkelig gav en flot og stærk krop og nogle gode træningsmetoder fra trænerne i centret, som jeg også bruger i dag. Al den aktivitet samtidig med ridning i 41 år både på egne og lånte heste har lavet MIG.

Min vilje er uden at vide det præget hele livet via sport og gennemføre sport, gennemføre jobs og uddannelser og har gjort mig til det konkurrencemenneske som jeg er i dag sammen med en masse viden og TAK for det. Vil du, Georgia, have byttet dit liv for en berideruddannelse eller et liv kun med hest, hvis du kunne ændre noget? Svaret er nemt; ALDRIG. Jeg er glad for min vej i livet og fortryder intet.

Min vilje er helt klart også blevet præget ved at være dybt forelsket i en sportsmand, konkurrere mod ham i tennis, ski, badminton, pool og strandtennis på vores mange ferier som ung. Og jeg har aldrig vundet over ham og prøver stadig den dag i dag at slå ham i sport. Uden at vide det har jeg trænet mit sind og min fysik op til en atlet, som kan holde til elitesport i dag. Min krop og mit sind i dag har aldrig været stærkere og mere kontrolleret. Jeg kan styre min vilje og presse den til der, hvor den skal hen. Fordi den er trænet op via sjov og alligevel altid fået trænet vindergenet.

Smerte er også blevet en del af min hverdag, så derfor mærker jeg den ikke så nemt mere.

Mine mange skader gennem ridning har jeg brugt til at læse min krop. Jeg ved, hvornår kroppen er sulten, får ondt, hvornår forkølelse er på vej eller hvordan jeg undgår den… At holde dig sund og rask kræver, at du tør kende din krop og stoppe når den siger stop.

Leg dit liv igennem. TAG valg – egne valg  og glem at skyde skylden på andre eller samfundet, kommunen eller sagsbehandleren eller arbejdsgiveren. Gør noget

Pres dig selv. PIV mindre og gi gasssssssss. Du skal turde fejle, før du kan sejre. Succes kommer til den, der bærer viljen i hjertet

HVEM kan

DU KAN, HVAD DU VIL

fb-share-icon