Vil du være en anden person?

Vil du være en anden person?

4. januar 2020 Af Georgia Timmermann

Er det ok at drømme sig til at være Cristiano Ronaldo, Cathrine Dufour, Emil Hallundbæk eller naboens rige datter. Selvfølgelig er det ok at drømme, at være fan og at se op til nogen. Der hvor det bliver farligt for DIG er, når det bliver til misundelse og tanker som: det er snyd, at hun er tynd. Jeg vil også have det, som hun har; den bil, den trailer, den lastbil, den hest og det team bag. Havde jeg alle de ting, så ville jeg også kunne gøre det samme som hende. Jeg vil kunne ride S ligesom hende. De tanker får dig ikke til at gennemføre DINE drømme. Drømme skal helst være, at du ser op til dine idoler, at du synes, at det er sejt, at de har nået det, som de har nået. Når du begynder at få ondt af dig selv, bliver misundelig på andre så er dit fokus væk fra DIG. Når du føler, at du aldrig er heldig. Livet blot er uretfærdig kun mod dig, så er det at livet bliver uretfærdig for DIG.

Du vælger selv, hvem du vil være, og du kan kun være DIG. Og når du tør det, så bliver du en fantastisk person med eller uden topmave, store lår eller ører. Først der kan du gå efter dine drømme og virkeliggøre dem.

Jeg tror på, at alle kan gøre det, som andre gør, hvis de vil det nok. Du må blot aldrig miste dig selv, og tro, at du kan være en tro kopi af andre. Du er DIG, og det skal DU acceptere. Ja du kan farve dit hår samme farve som Cathrine eller Emil, ride i det samme udstyr, smile på samme måde, sige det samme og skrive det samme på FB, tage det samme profilbillede. Men du bliver aldrig Emil eller Cathrine, fordi dem er der kun en af. Så vær´ dig selv. Rid din Stil og øv den, så din stil bliver din og god.

At være smuk vil vi alle gerne. Men hvad vil det sige, at være smuk; Det er at være stolt af den, som du er, uanset om du ligesom mig har lidt store fortænder med mellemrum – det har sin charme på mange måder. Tyndt slidt hår – ja det skal i hvert fald ikke blive langt, så ligner jeg en heks. Men det er også ok med halv langt hår. Jeg tror, at er du i fysisk god form, så får du både et trænet udseende men også velvære; at være i form gir energi, energi gir livsglæde. Din glæde ved livet overgår alle de små irritationer ved en selv.

Det næste skridt:

Turde sige, at du er god. FUCK JANTELOVEN: At du ser godt ud. At du er god til det du laver og du vil og kan blive bedre. Tør du sige ikke sige det højt for dig selv eller dine nærmeste, så tror du ikke selv på det.

Mæng dig med believers og positive mennesker. Livet er ikke en dans på røde roser men det er det, der gør at det GODE ved livet er værd at leve for.

Vend negativitet til positivitet

  1. Når nogen siger: Ej hvor er det en ringe bund. Så sig. Det er okay, hvis du blot ikke rider hurtigt og laver lidt større buer. Og ellers MELD fra. Du har meldt her frivilligt, ikke?
  2. Når nogen siger: Det er et usselt job at arbejde som rytter eller selvstændig hestepige/mand? Så er det heldigt, at du selv har valgt det og altid kan lave noget andet. I Danmark vælger du selv. Jeg synes, at mit job er fantastisk. Jeg elsker hestene, hestefolket og det vi har sammen. Og det overgår alt det hårde.
  3. Lortehest. Ja den er lidt træls men så find en sød pige til den, og så er hesten fri for at mærke, at den er en lortehest og du er af med dine frustrationer!
  4. Hun er bare forkælet hende der. Hun har stor lastbil, far og mor som betaler. Ja hun er heldig og fortjener det, når forældrene har muligheden. Du er da ligeså skønt et menneske som hende med eller uden de store materielle ting.
  5. Ja, men hun er rig og kan ride og når langt. Jeg har ikke pengene. Nej men du har viljen og med vilje kommer man langt. Det er processen/vejen til toppen, der gør dig til en STJERNE. Gør noget. Tag et rytterjob i udlandet. Rejs ud, turde arbejd dig op. Vis du kan ride, så åbner der sig nye døre. Med Flittighed når du langt.

Det er godt at have forbilleder, fordi de kan motivere DIG til at nå dit mål. Forbilleder er først farlige for dig, når du vil VÆRE DEM.

Det er kun sygdom, der kan dræbe viljen, så værdsæt du er sund og rask og går efter at blive

DIG

Smil og du bliver smuk

God weekend

Knus

Georgia

fb-share-icon