Vil du leve af din SPORT – læs min opskrift til DIG her

Vil du leve af din SPORT – læs min opskrift til DIG her

12. september 2018 2 Af Georgia Timmermann

Du bliver snydt. Du griner og græder. Du vinder og taber. Du satser og vinder. Du tager valg, der koster og du tager fravalg du bøder for. Men du gør det, fordi du elsker det, som du laver og du bliver ved, fordi du brænder for at lykkedes.

Jeg er så heldig, at få produkter foræret, som også nævnes i denne artikel. Dette er et sponsoreret indlæg

Mine læsere har et ønske om at høre, hvordan jeg klarede og klarer at leve af min sport, når jeg ikke har nogle forældre, som jeg har et sted sammen med, nogle forældre som er mine groom og økonomiske opbakning. Nogen kapital bag. Kun mig selv. Og her kommer opskriften

When you believe you achieve

Teamwork make the dreamwork

Ninjapower – Willpower

VILJE – handling – GØR noget

Den som bærer viljen i hjerte

Vindere never quits

Gør det i livet som gør dig glad

Okay siger I. Hmm… er det nok. Ja det er det faktisk, fordi er du glad for det, som du laver, så kan man faktisk, hvad man VIL. Du skal blot ville det nok

Din forretningsplan skal indeholde en plan, hvordan du vil tjene penge og hvad din niche er. Er du god til at ride? Er du god til at undervise? Vil du leve af at holde ridelejre? Vil du leve af at holde foredrag og kurser? Har du en sponsor som støtter dig og du derfor kan leve af kun at ride stævner og af pengepræmierne? Din forretningsplan skal være realistisk med, hvad du kan dags dato og indeholde, hvor du gerne vil være om fx 10 år? Eller vil du ansættes et sted og hermed fratage dig al det ansvar, der er ved at være selvstændig og at have sit eget sted. Du skal sætte dig ned og skrive dine svage og stærke sider, så du kan finde ud af, hvor du er god til at tjene penge.

Jeg har ikke været god til at tjene penge men god til at knokle. Jeg øver mig stadig på det at tjene penge. Jeg elsker mit job og da mit sted blev købt før krisen, så var alt jo muligt økonomisk, da bankerne gerne ville låne penge ud. Så kom krisen og alt ændrede sig økonomisk for husejere og små iværksættere og selvstændige. Stederne blev mindre værd, lån dyre og bankerne stoppede al hjælp til dem under kategorien: RIG.

Det er vigtigt

  • at fokusere på egen kunnen og handlinger

  • at bruge andres handlinger til selv at blive bedre

  • at mænge sig med de som tror på dig og ignorere dem som tvivler

Du kan ikke lave om på andre, kun give råd, hvis de spørger om din direkte mening, men du kan altid ændre dig selv = UDVIKLING.

I dag er mit mål er at skabe et heste- og elitemiljø hvor folk kæmper sammen udenfor banen og mod hinanden inde på banen. For at blive den bedste skal man lære af de bedste

Jeg mænger mig med de bedste fagfolk. Jeg plejer kontakter og forbindelser ved at sende video af hestene, nævne dem med positivitet overalt hvor jeg kommer. Jeg har den bedste træner, dyrlæger og smede. Jeg fodrer med det bedste foder. Og har de bedste rådgivere på sidelinien om det er træner, landstræner, ryttervenner eller avlere. Jeg rider kvalitetsheste og uddanner dem så langt som økonomien tillader det.

Jeg står for loyalitet og kæmper sammen med mine leverandører, sponsorer, kunder og avlere. Når jeg taget et valg/en opgave så gør jeg den færdig med positivitet og lærer af den og gør det måske aldrig igen.

Sådan har det ikke altid været. Jeg startede som jockey og militaryrytter. For 10 år siden ville jeg finpudse min ridebanespringning, som jeg var elendig til, og blev hængende i denne disciplin. Jeg startede med at min forretning var en stor rideskole. I dag har jeg en mindre rideskole og lever af at undervise enetimer, holde kurser, have 90 unge på ridelejr om sommeren og min sekundære indtægt er at uddanne og sælge heste. Min niche er unge heste, at tilride og uddanne heste og forstå heste og give denne viden videre.

Jeg har taget så mange dumme valg økonomisk de sidste 13 år og ladet mig udnytte fysisk. Hermed ment reddet heste for ingen penge for folk, som ikke vil betale. Det er vigtigt, at du vælger din forbindelser, så du ikke slider dig selv ihjel. Og af erfaring bliver man klogere. Men al den knoklen har også bragt mig forbindelser og en ridekunnen som jeg aldrig vil være foruden. Intet er spildt, husk det. Alt på din livsvej gør dig til DIG. Jeg kan ride alle slags heste, fordi jeg har været nødt til det, når jeg ikke havde nogen kapital fra starten. Jeg havde ikke råd til at vælge. Det har gjort, at du kan læse heste og forstå dem, fordi du kan ride fuldblod, arabere, islændere, friesere samtidig med at du også kan dressere fjordhesten og 3er ponyen og ride UVM på Dvheste og holstenere i championatsfinalen. Jeg har på kun 9 år uddannet følgende stjerner: PABlo, San Greal, Sir Joris op til 145. Cavalina og Sif op til 140 og et utal op til 130 på kun 9 år. Siddet på de fleste fra de var 3 år gamle. 2 af dem RDH kåret og utallige placeringer på dem alle. Foruden dem har jeg tilredet omkring 500 heste siden min ridekarriere startede som 4 årig på BOLLER RIDESKOLE, blevet nr. 4 i championatsfinalen til jbk stævnet på 6års AMAFLAIR med en brækket hånd, der blev opereret mandagen efter. Jeg har skabt mig et navn ”NINJA” ”SEJ”, fordi jeg VILLE. Mit navn er blevet min forretning.

De 13 år har givet mig venner, forbindelser, kunder som alle har bidraget til MIG og min forretning GEORGIA HORSES. Jeg vil gerne sige tak til alle sponsorer, ejere, avlere, venner og mit super team hjemme på ridecentret Georgia Horses. Uden jer alle havde jeg aldrig klaret 13 år i hestebranchen. Som speakeren siger i denne video på Amaflair på dyreskuepladsen i Odense, lå det ikke lige i kortene, at jeg skulle leve af min sport med en candmagister grad i tysk og engelsk og et CV så flot men for pokker, hvor er jeg glad for at jeg turde tage skridtet for 13 år siden. Der var ikke mange som troede på mig og det er okay, fordi det var også et ret crazy valg at blive selvstændig hestepige. Men de få der gjorde var nok.

Vil DU leve af at ride

Opskrift til DIG FRA MIG

  • Hav en god bank og forbindelser der tror på dig (gerne dine forældre)

  • Forretningsplan hvor du har beskrevet din ide og økonomiske strategi. Vær realistisk hvor du er og hvor du vil hen

  • Hold fast i din niche/kunnen og udvikl dig indenfor din niche/kunnen

  • Hav et positivt og loyalt dvs. godt ry.

  • Start småt, udvikl dig stort og kæmp for dit mål

  • Arbejd hårdt, tro på det også når du får modvind

Gi gas – jeg ved DU kan hvis DU vil det nok

Tak fordi I læste med

fb-share-icon