Vi mangler både ryttere til at kunne tilride og uddanne heste. Men vi mangler så sandelig også nye elever på landets rideskoler. Vi er også begyndt at mangle ponyryttere til vores ponystævner.
Får vi ikke fyldt fødekæden op nedefra på rideskolerne, så er der ikke nogen til at at overtage de ponyer og heste, som mine kollegaer og jeg uddanner til nye ryttere, og ej heller nok ryttere til at overtage vores hestejob i fremtiden. Hvorfor? Hvad er der sket, siden at der ikke kommer nok nye ryttere til hestesporten?
Her mit bud
Og vi starter på rideskolen. Alt for mange rideskoler er lukket
- pga. den nye hestelov som kræver nye stalde på mange gamle rideskoler
- paskrav, vaccinekrav
- miljøstyrelsens krav
- registrering af sygdomme og fødekæder via nye EU-regler
Kort fortalt er det blevet kompliceret og dyrt at holde rideskoler (og hestested). Om det er godt eller skidt, vil jeg ikke komme ind på her.
Vores nye udebokse har kostet en halv million at bygge. De overholder hestelovens krav om størrelse, lys og udluftning
Rideskolerne bliver der færre af, fordi
- det er svært at finde frivillige kræfter til at hjælpe på rideskolerne til passe hestene, undervise, holde aktiviteter. Dvs. der skal ansættes personale til stald og undervisning, ud og indlukning. Dvs. priserne for opstaldning, tilridning og ridning på rideskolerne sættes op. Det bliver hermed en dyr sport at gå til ridning.
- For få rideskoler har en ildsjæl som i gamle dage. Som jeg husker det, da min ridelærer Erik styrede og motiverede os børn. Der var fuld hus på rideskole, handikapafdeling hvor jeg fik lov at trække med og havde lyst til at trække med. Jeg kom glædeligt til arbejdsdag og malede. Jeg tænkt aldrig på at skulle bede om penge for det. Nu er det svært blot at få folk til at feje og rydde op efter sin egen ridetime.
- Egne små hestesteder bygges rundt omkring. Deres børn rider hjemme og kører ud til private trænere eller trænerne kommer til dem. Dvs. rideskolerne har ikke længere mange private børns ponyer og unger.
Er det noget, som er slemt? Hvorfor skal vi ikke have lov at have egen ridehal, være alene med hestene og kun omgås de mennesker, som vi ønsker, have egen skridtmaskine, bane, folde og sted? Det skal I helt sikkert også, men øv hvor er det trist for foreningslivet, den frivillige hjælp, den sociale ånd og hermed også sporten, som bliver en KUN ego-sport. Ved at rideskolerne forsvinder, så svinder det sociale miljø ind. Før i tiden, hvor vi sov på rideskolen, hjalp de med egne heste og var venner med de med egne heste på rideskolerne. Så op til dem. Nu ser rideskolerytterne dem på afstand eller via det virtuelle net.
Det at dele træningen med andre, staldlivet med andre jævnaldrende og træneren at se op til skaber VIDEN om heste.
Tidligere blev de fleste heste holdt på landbrugsejendomme, hvor der var stor viden om heste og dyrehold.
I dag er de fleste bymennesker og hesteholdere har ikke nødvendigvis en baggrund i landbruget. Derfor er der et stort behov for rådgivning om alle aspekterne i det moderne hestehold. Den rådgivning forsvinder, når der kun er din mor eller far at spørge på dit opstaldningssted.
Nogle vil sige, at så meget viden kræver det altså ikke at have hest?
Selvfølgelig kan steder også blive for store, og det er da hyggeligt med mindre opstaldningssteder, mindre kliker osv. Men dengang jeg var barn, var der altid en ildsjæl, en træner med viden, som holdt sammen på stederne, en som elskede fællesskabet omkring heste og viden om heste. Fællesskab skaber medlemmer og det er bevist og ikke blot mine ord.
Er vores ildsjæle blevet trætte eller smittet af jegermigselvnærmest-kulturen?
Verdenen har ændret sig med internet. Verdenen er blevet mindre, fordi vi nu kan følge hele verdenens aktiviteter på skærmen. Det har også gjort, at børn ikke længere favoriserer at klatre i træer, spille rundbold midt på vejen eller cykle om kap eller bygge huler i halmen. Det virtuelle net har overtaget aktiviteterne på godt og ondt.
Youtube video deles overalt i verdenen og gør det nemt at se ondskab og det skaber angst.
Men lige netop derfor skal vi bakke op om foreningslivet og være en del af det. Sammen kan vi skabe det fællesskab, som netop kan skabe sund aktivitet. Sidde i rytterstuen og dele video, heppe og opmuntre hinanden til træning eller aktiviteter eller et stort stævne. I foreninger omgås vi hinanden fysisk, kommunikerer med hinanden og skaber sociale kontakter. Vi lærer at tale med andre mennesker ansigt til ansigt og ikke over nettet.
Men det skal alle være med til at præge, også forældrene. Hjælp hinanden med at feje, sadle, rydde op i din klub, tag speakersedlen eller tjansen på opvarmningen, saml lort op i boks, hal eller parkeringsplads. Hjælp hvor du kan og smit de andre. Hav trøjer med logo, gratis aktiviteter til jul og fastelavn, sommer og efterår, skab traditioner. Selv et kampråb skaber fællesskab
Hvem kan
Vi kan
Til alle jer konkurrence ryttere. BE good. Giv plads til andre på parkeringsplads, opvarmning. Hjælp hinanden med springet, i stedet for at snerre ad hinanden. Lån hinanden et nummer, trense, pisk i stedet for at synes det er besværligt. Tag og giv råd hvis nogen behøver. Smil, sig godmorgen. Sig tillykke og flot tur, sig tak og på gensyn. Det er helt gratis og det skaber positiv stemning og skaber nye medlemmer til din SPORT. Husk du kan ikke dyrke sporten alene. Vi har alle et fælles ansvar for at holde liv og glæde i vores ridesport.
HJÆLPHINANDEN-kulturen skal tilbage. Fællesskab er løsning mod ondskab, modning og ensomhed. SAMMEN kan vi alt
