Uventet aflivning

Uventet aflivning

Jeg ved slet ikke, hvor jeg skal starte dette blogindlæg, fordi jeg ville egentlig lave et blogindlæg om forebyggelse og kalde det, som I kan høre her i videoen nedenunder på vej til Højgaard Hesteklinik: Kan du blive dygtigere til at ride? Det emne må vente…Turen tog en vild vending.

Jeg troede, at jeg skulle på Højgaard, lære en masse, pjatte og sprede glæde samtidig med at assistere Ainoa og lære lære lære nyt om hestenes tænder.

I stedet blev det til aflivelse af en ung hest på kun 6 år, som blot skulle til tandtjek. For nogen er det prøvet. For mig få gange men slet ikke som her. Læs nedenfor hvad der er sket.

Torsdag den 9. maj 2019 tog en vanvittig drejning, da vi blot troede vi skulle ind med 4 heste på Højgaard til tandraspning og almindelig udrykning af tænder.

Mit liv er fyldt med mange sideveje og tiden har gjort mig stærk og vant til at tage hårde beslutninger i mit liv. Jeg har set min mor dø, holdt min faster i hånden og sagt hun nok skulle klare den og to måneder efter døde hun, begge kun 55 år gammel. Jeg har set en hest spidde sig selv, via den eneste pæl stående på marken, fordi hun i leg hoppede hen over den. 30 min lang aede jeg dens hoved og beroligede den ind til dyrlægen kom for at aflive den. Jeg har stået med en hest hen over lastbilens skillevæg, som kun kom en vej ud og det var den forkerte (få skrammer og ellers ok). Jeg har insisteret på at hestetandlægen blev ved med at undersøge en ung hest hvis spisevaner var skæve, ikke vil suge på biddet og underlig ridning on and off. Tredje gang på Højgaard fandt vi problemet; Et ståltråd i tungen som on off lukkede og åbnede sig. Den blev normal, da tråden blev fjernet. Jeg har stået og beroliget en hest, der havde fået benet fast i en vandkop uden angst for at blive væltet, fordi det var den eneste beroligelse den havde. Min mand fik skruet koppen af og hesten slap uden mèn. Jeg er blevet vækket midt om natten af ”noget”, for at se en hest have hoven mellem tremmerne, trods det at den ikke havde en nabo som kunne få den til at sparke og det var en rolig hest. Steen bankede tremmerne bredere og jeg beroligede, fik reb på benet og hesten fri. Hesten lå på ryggen og var jeg ikke blevet vækket kunne den have brækket hele rygsøjlen. Den slap uden en skramme. Jeg har set en hest brække benet på væddeløbsbanen, da jeg kun var 12 år gammel, som løb en hel omgang med benet dinglende, inden den kunne fanges og aflives. Og jeg synes stadig, at det er hårdt at være den stærke – være den som skal tage beslutningerne, men jeg gør det. Jeg har valgt dette job, så må jeg også tage ansvar. I dag Torsdag tog jeg i samråd med dyrlægen en hurtig beslutning om en hests aflivning

Vi havde besøg af dyrlægen tirsdag og onsdag. Tirsdag var det yndlingshestetandlæge Ainoa. Hun skulle ordne og tjekke tænder på alle vores nye 4 års. Jeg noterer og skriver ned for hver gang hestene i stalden har smed og dyrlæge, samt noterer hvad de måtte have af skavanker; alt lige fra åbne med modstand gebisset, spiser skævt, longeres ikke højre rundt med glæde osv. osv..

En ung heste du køber fra den er 2 år, måske starter dens tilridning som 3 års og uddannelse som 4 års til den er færdiguddannet som ca 8/9 års kræver megen vedligeholdelse og tjek af hestens fysiske udvikling. Sammen med smed og dyrlæge har vi røntgen og styr på udvikling af samtlige heste i vores stald. Ud af de 6 heste heste Ainoa så på i tirsdags, var der 2 stk hun fortsat gerne ville se på Højgaard hesteklinik, fordi hun følte noget, som hun ikke kunne sige, hvad var.

Så vi tog 4 heste med på Højgaard for at få ordnet tænder og vaccineres torsdag. Vi kom hjem med 2 heste samme dag og en er i hestehimlen. Det gik ikke, som vi forventede.

Den ene 4 års havde vi opdaget, at mælketænderne i dec 2018, da jeg fik hende, ikke så godt ud, men dyrlægen og jeg blev enige om at give det nogle måneder og se om de faldt ud af sig selv, så de næste tænder kan få plads til at gro ud. Hesten er endnu ikke tilredet. Ainoa så dog det nødvendigt at trække dem ud torsdag, som I kan se her på videoen. Derfor er denne hest med på Højgaard.

Den anden hest vi havde med var Sif, blot fordi vi havde plads på bilen og Ainoa ikke kunne raspe hende i tirsdags, fordi jeg skulle til træning næste dag. Sif havde flotte tænder – bølgebid og lidt overbid, men det kan raspes væk/holdes nede. Sif har fået ordet jævnligt, lige siden 3 års alderen, hvor hun startede sin tilridning ved mig. I dag er hun 9 år gammel og uddannet til 140 cm. Sif har både røntgen som 3 og 9 års samt røntgen af hele kraniet og nakken og er sund og rask. Så skal jeg blot holde hende ved lige og træne GODT og Fornuftigt.

Den tredje vi havde med fiksede Martin sammen med kunden

Den fjerde havde en tand, som var blevet meget høj og så mega underlig ud. Ainoa mærkede tirsdag noget underligt ovenover den høje tand, så derfor ville hun have den ind på klinikken. Og Ainoa Dyrlæge fra Højgaard Hestehospital mærkede desværre rigtigt. Tanden som vi skulle have raspet ned var det mindste problem i denne hests kranie. Ovenover vidste kameraet, at tanden var knækket – For at være helt sikker inden den skulle blive og have den knækkede tand opereret ud, skulle den i røntgen. Nedenfor i videoen kan I høre at jeg tror den skal have opereret en tand ud ind til røntgen forekommer og viser noget helt underligt..

Hesten er tilredet i sommers, har været foldbums fra dec til marts, fordi den var sød og nem, og vi ikke havde tid. Kundernes heste først. Og da den kun var 6 år gammel og havde haft føl og kunne springe en lille bane, havde gået et 80 cm stævne, kunne køre lastbil, gå tur og var fint med i uddannelsen. En lille smart hest som ville kunne rende nogle fine sikre Laer for mine ryttere eller dens nye ejer, når den skulle sælges. Alt er selvfølgelig til salg, da jeg lever af dette, men denne hest manglede en del uddannelse og det ville vi gerne lige give den først. Og den beslutning er jeg glad for i dag.

Her springer hun med min elev, som skulle ride 80 cm stævne på lørdag

Den knækkede tand var et problem men ikke i forhold til hvad røntgen viste. Hele dens kranium var underligt. Så underligt at Ainoa aldrig havde set noget lignede. Der var ingen helbredsmuligheder. Jeg var i chok. Hesten havde fundet sig i to måneders unghesteridning og var meldt til stævne på lørdag i 80 cm spring.

Nu er den i himlen. Kunne jeg/vi have gjort noget? Nej. Uheldigt? måske. Arveligt? måske. Denne hest har blot udviklet et underligt kranie. Og vi opdagede det i tide, inden den fik smerte og infektion af det. Heste vil altid fortælle dig, at de har smerter, når de får det. Hende her spiste lidt skævt den sidste tid, hvilket skyldes den knækkede tand men at hendes kranium var helt unormal, blev kun opdaget fordi vi ville være sikker på den knækkede tand skulle ud og tog røntgen. Heste udvikler deres knogler, deres krop – deres tænder med alderen. Når hesten har skiftet alle mælketænder, og alle nye tænder er vokset frem, kan der være op til 44 tænder i munden. Alle mælketænder og de blivende tænder der skal frem i munden – udskiftes og bryder frem i perioden fra 1 års alderen og frem til 5-6 års alderen. Dette er en voldsom aktivitet i munden over en forholdsvis kort periode og det er derfor nærliggende, at der kan være en sammenhæng mellem dette og eventuelle problemer. Derfor er det vigtigt, at man får efterset og eventuelt ordnet tænder på sin hest

I sidste uge tog jeg beslutningen om, at min gamle hund, Venus, skal aflives i morgen fredag. Sikke en uge. Venus, 14 år og sammen startede vi Georgia Horses. Sammen troede vi på, at jeg kunne leve at uddanne heste og ryttere. En hård men igen nødvendig beslutning fordi GAMLE Venus ikke længere lever et værdigt liv. Det er jo bare en hund vil nogen sige men for andre er det din ven, din familie.

Min gamle hun Venus på 14 år da hun endnu kunne komme med mig til stævne. I med- og modvind

Jeg er jo ikke værre ramt end jeg stadig er omgivet af dyr og mennesker, som jeg holder af. Jeg er stadig sund og rask. Selvom mit liv stadig er fantastisk, så lider jeg lidt, føler ekstrem med dem jeg har kær. Mine tanker går hver dag i denne tid til en person, som jeg har kær, som kæmper mod brystkræft, har mistet sit smukke hår og alligevel med et smil KÆMPER for at komme tilbage til livets normale hverdag, hendes skønne 2 børn og mand, en god mand som jeg har kendt siden 7 klasse. Som hun siger: Håret vokser ud igen…

Dette blogindlæg er ikke skrevet, fordi I skal synes, at det er synd for mig, tværtimod er det skrevet for at vise, at alle har deres at kæmpe med. Ikke alt kommer nemt. Så husk

 

BE GOOD

 

Kæmpe kram fra mig til alle jer

fb-share-icon