Tvinges heste til at præstere

Tvinges heste til at præstere

25. august 2019 2 Af Georgia Timmermann

Vi har alle en stærk mening om dette. Og jeres mening er vigtig. Er den vigtig, fordi du ved, hvad du taler om? Eller er den vigtig, fordi du vil dække over, at du selv ikke har nået samme mål, som den rytter du kritiserer?

Vi synes ofte, at heste lider, så længe det ikke er os selv, som sidder på dem. Vi er hårde i vores bedømmelser om andre, hvordan de passer og rider deres heste. Ligesom vi også i dag er meget hurtige til at kritisere forældre og deres måde at håndtere børneopdragelse på. Vi ved altid bedre end andre…

Men hvem ved egentlig bedst, når det gælder dyr,deres præstationer og vores ridning på dem?

Heste som ikke får de basale nødvendigheder for at overleve; vand, grov-og fuldfoder, hvile kan vi alle blive enige om er dyremishandling. Nu taler jeg om hestesport i Danmark og Europa.

Er det mishandling at ride på en hest, 160 cm baner til EM, mere end det er, at fru Jensen rider rundt på hendes hest til jagter hver tredje uge og et par rideture nogle gange om ugen. Fru Jensen siger den motionerer sig selv på folden og holder sig i form. Hun får også bekræftet af mange på FB, at heste motionerer sig selv på folden, fordi de har 16 hektar at løbe på. Mine elevheste har 12 hektar at gå på fra 1. maj til 1. oktober (bakker og græs) og rides hyggeridning 4 gange i ugen og ville aldrig klare en jagt (pga. tykkelse og kondition). Om jeg så fik penge for at leje dem ud, fik mine kunder ikke lov til at tage dem med.

Fru Jensen selv vejer et par kg for meget, men hendes hest er stor. Springene er også kun 60 cm på den lille jagt eller til klubstævnet i naboklubben. Hendes hest springer til, fordi den er under tempo, fru Jensen har ikke fået trænet, så hendes ben kan ikke guide hesten fremad. Så kommer fru Jensen ud af balance, taber bøjlen, når hendes hest springer til (pga. for lidt fart). Foruden at bumpe den i ryggen, så rykker fru Jensen hårdt i venstre tøjle for at holde balancen og komme op på plads i sadlen igen. Sådan fortsættes banen rundt? Hvornår er det dyremishandling? Hvornår kan vi tillade os at sige, at heste er slavery?

Jeg tænker denne unge dame, som valgt at løbe ind til EM i Rotterdam i dag, burde (og måske flere med same mening) følge nogle af stjernehestene før, under og efter sådan et stævne eller blot et FEIstævne. Men hvor er alle de kloge hestehoveder, når der er FEI stævner i Danmark eller DM i Jylland 2019. Kan du ikke lære af at se på de bedste ryttere? Jeg lærer nyt hver gang. Jeg så hele DM klassen igen i år. For denne dame med skiltet “STOP HORSESLAVERY” trumfet igennem, at vi ikke længere må ride på HEST, så gælder det også hende og dig.

Nedenfor kan du høre en steward fortælle, hvordan de tjekker i stalde og på opvarmning, overalt hvor rytterne må træne deres heste. STEWARD tjekker under stævnet alt for at sikre hestens VELFÆRD. Og nej de er ikke betalt af nogen til at holde mund eller overse noget. De kender de fleste ryttere og har en god dialog med alle. DE tjekker alle. Hvem tjekker til E og D stævner, dyrskuer og andre aktiviteter?

Det er hårdt at være topatlet, både som hest og menneske, men de fleste heste har alt de behøver og mere til for at kunne præstere. De er også tjekket af dyrlæger under alle præstationer, inden de går i ringen…

og husk ingen heste kan springe disse baner i tvang…160 cm…Tro mig med mine 42 års erfaring med heste er det ikke muligt at tvinge hestene til så store præstationer. Det gør hestene, fordi de VIL selv. De elsker at være i ringen. Du kan mærke, når en hest vil det. Så er det op til os og alle omkring hesten at vurdere, hvornår den er træt, skadet etc. og at trække den. Ligesom Andreas vælger at trække sin hoppe fra EMfinalen i dag, fordi den har gjort det godt og er ung og har mange baner forude. Andreas sparer sin unge hoppe til fremtiden.

Vil du være atlet, er det vigtigt, at du bliver uddannet som rytter via kurser, træning og erfaring samt testet i konkurrencer og prøver. Du får ikke viden om topsport og det at være topatlet ude på de små ridesteder og gårde, hvor vi sammen finder ud af via afprøvning, hvad der er bedst for vores heste. Viden og erfaring er vejen til al udvikling. Vi ved en masse omkring heste og Equitation Science. Der er brug for at kommunikere denne viden ud til den brede befolkning for at bygge bro mellem videnskaben og praksis, hvis vi skal forbedre hestevelfærden og sikkerheden for mennesker, som arbejder med heste

https://www.ridehesten.com/nyheder/videnskab-i-sadlen/61935

Jeg har redet jagter, ponyvæddeløb, military og haft min pony hele mit liv på en gård, hvor de fodrede med grisefoder til halvdelen af hestene. Men mine forældres og min uvidenhed gjorde, at jeg ikke vidste det, før jeg så en hest dø af fodret. Jeg var 12 år gammel. Oplevelsen, at den ikke kun gå normalt, står klart for mig. Derefter fik vi hjælp af min stadig skønne ven og ridelærer ERIK og mange supertrænere er kommet til siden. Kun på den måde kan jeg blive bedre; at mænge mig med de bedste. At være i topstalde nogle uger om året og være en del af deres setup giver mig stadig ny og inspirende viden til, hvad der er godt for top sportsheste.

Jeg er fan af rideskoler, hvor der er uddannede trænere til at lære os de banale ting som pasning og fodring. At børnene får en halvpart, så de kan lære at skylle ben og skifte dækken, om sikkerhed og omgang. Og det er øv, at ridemærkerne er forsvundet. Vi har vores egne lørdagskurser og mærker her ved os.

Det betyder ikke, at du er en dårlige hesteven blot fordi du ikke er topatlet og har din hest på en gård. Det er blot rigtig vigtigt, at hestefolk ikke er dem, som fortæller hinanden den viden, som en dyrlæge eller træner burde svare på.

Vi er alle enige om, at Heste skal elske deres job som turhest, spring- eller dressur-, military- eller kørehest. Western eller islænder. Jeg er fan af alle dyr. Din fold eller jagthest elsker dog ikke sit job mere end en top springhest, som lige har vundet EM.

Vi starter alle samme sted. Jeg anbefaler helt klart rideskoler med kompetente undervisere

Vi er alle forpligtede til at blive bedre til at PASSE og RIDE hest, fordi tvinges det igennem ”INGEN RIDNING på NOGEN DYR”, så gælder det også DIG

God ridetur

 

fb-share-icon