Syg lastbil, syg rytter, syg hest – gi op!

Syg lastbil, syg rytter, syg hest – gi op!

15. august 2021 0 Af Georgia Timmermann

Hvordan rejser du dig, når du gang på gang bliver syg eller heste og materialer omkring dig kapitulerer. Du kæmper og finder viljen, gejsten og det som driver værket. Hvordan gør du? Mange har helt sikkert oplevet det samme som jeg og kan derfor nikke genkendende til, at ulykker kommer sjældent alene. Eller er det ulykker? Gør du dem ikke bare til ulykker? Har du ikke bare ondt af dig selv?

Hvert år holder Steen og jeg ridelejr. Al vores fokus går på deltagerne. Et job jeg har værdsat 15 år i dag. Vi ses i 2022

Sikke en rutschetur siden august 2020. Først fik jeg dommen om mit hjertes defekt pga. lokallæges fejl. Efter MRI scanningens resultater, lægens ord og en 5-årig plan, hvor hjertespecialister fra OUH følger mig, faldt roen igen på mig. Men min achillessene voldt smerter siden nov 2020. Jeg red alligevel og først da smerten var så stor, at jeg ikke længere kunne træde på benet, angreb jeg nærmest lokallægen og truede vedkommende, at hvis (var rådvild over at være skadet), hun ikke snart udskrev en henvisning, andet end fysioterapeut og piller, så meldt jeg hende for hjertefejlen. Og vupti 10 sekunder senere havde jeg en henvisning på serveren. Lidt dårlig stil af mig, men min krop, mit hoved, kunne bare ikke mere. Pillerne ødelagde alt på kroppen og hjalp ikke på achillessenen.

Tro på dig selv og GØR NOGET. Det du gør, bliver du god til

Jeg vidst ikke engang, at vi havde et lægesystem så kompliceret og alligevel så godt, fordi det er først siden august 2020, at jeg fandt ud af, hvad rigtige skader og sygdom gør ved en. Og hvor vigtig det er at komme til, inden skaden er gjort uhelbredelig ligesom hjertet. Med en times telefonopkald rundt til samtlige ortopædiske afdelinger fandt jeg en ”hurtig” tid ved en gammel og faglig dygtig læge v Vejle sygehus. Jeg mødt en lidt sur læge, at jeg ikke var kommet noget før, da skaden var stor. Heldigvis havde jeg ikke revet ledbåndet over, men lavet en voldsom betændelse. En blokade og jeg var fikset og kunne gå. Idag laver jeg stadig øvelser og øvelser… og lige nu synes jeg min krop er fit igen. Tak DANMARK

Så skulle jeg gerne i gang med stævner. 1 år siden sidst og MA var til Herning Hingstekåring i marts 2020.

Corona lukkede langsomt ned i marts/april og af sted med mig til stævne, så brød lastbilen sammen, 40.000 kr. til en ny gearkasse.., Slidt Fuck…. Ingen stævne, holdt i rundkørslen i Bred. Mødte mange søde mennesker og meget få sure i rundkørslen. Men også nogen som fik gang i lastbilen og hjem til mekaniker med den. Afvente, sælge lastbil men nej mekaniker Ørsted støttede mig og ment at med en ny gearkasse havde den 10 år mere at leve i… 4 uger senere efter mange løsninger kom lastbilen retur.

Min lastbil er nødvendig for at jeg kan uddanne og deltage i stævner med de mange heste, som jeg uddanner. Den kan køre med 5 heste og har living til 4 personer. I 2021 var jeg lige ved at give op og sælge den, da den uventet skulle have endnu en dyr reparation; gearkassen.

Så gjorde jeg endnu engang klar til stævnestart men nej Herpes lukkede for stævner overalt…også træning…. Vente igen…. Så maj endelig i gang ved Bo BAK kursus og et lille stævne med de unge og så Hjallerup landsstævne. En forældre bidrog til Hjallerup stævnet, af hjertet takkkkkkkkkk. Så var vi i gang. Troede jeg…

Et par små stævner igen med de unge. 7 stævneheste ventede på afgang. Men nej regnvejret gjorde det ikke muligt at komme til ASK landsstævne. Så Allerupgaard stævne men også her stod det ned i stråler, lyn og torden. Det ødelagde banen, mange meldt fra, men jeg skulle jo i gang eller skulle jeg havde meldt fra? Sif fik en mindre skade efter de to klasser. Heldigvis ikke halt, men hævet så afsted med hende hver dag i skridt og melde fra ved Ask landsstævne. Det blev heller ikke i denne omgang, at jeg kom i gang. Fotosensibilitet (ikke tåle solen på græs i august) gjorde den anden hest stiv bagtil på hans store hvide sokker, også han var ude nogle uger. Så tilbage var Calia til DM for hold. Jeg havde ikke lige regnet med at 3. hest skulle ride DM, men CAlia gik med en bom dagen før i mb, så jeg vidst, at hun kunne.

Efter at have meldt om igen, så fik jeg 10 timer senere en besked fra en af holdkammeraterne, at hendes hest var lettere skadet og ikke kunne deltage. Og da vi kun var 3 på holdet i forvejen, måtte vi kapitulere. Vi måtte ikke ride 2. Hmmm… Bag en person er der altid en historie, som du ikke kender. Dette er kort fortalt mit år. Jeg har vist brug for et mindre mirakel til, at motivationen ikke kapitulerer.

De mange mennesker omkring mig, som hjælper med materialer, reparere, ordne og fikse ting på Georgia Horses gir mod

NEVER GIVE UP. Det du gør, bliver du god til; tud, og videre…. Handling er vejen frem. Fremtiden er i dine hænder. Der er så mange i verdenen, hvis fremtid er uden for rækkevidde. Naturen og klimaets ødelæggelse eller krig og terror, vold og korruption. Så er mine bekymringer ret små. Lige netop de ord gør altid, at jeg rejser mig igen. Dog altid sammen med mit team, sponsorerer og leverandører. HVEM KAN – VI KAN

Derfor kom invitationen fra Firkløvers Springakademi lige på det rette sted. Samlingen er en test, om de skal lave en træningssamling for seniorryttere i fremtiden. Jeg håber selvfølgelig, at de fortsætter efter testen og at jeg kan kæmpe mig til en plads på holdet. Næste mål er at ride c stævne ASK og kursus ved Springakademiet. Og så håber jeg for alvor at få rytme i stævnerne og hermed struktur og måske også en form for kontrol over handlingerne.

Heldigvis har vi fået renoveret og finpudset vores sted i al den tid, som jeg har været forhindret i at præstere til stævner. Venner, forældre, leverandører har givet, hvor de kan. Jeg er jer alle dybt taknemmelig. Uden al jeres hjælp ville jeg ikke have klaret det her år. TAKKKKKK

BARE tak til alle som hjælper her og der. I er alle guld værd

Viljen kommer helt sikkert fra denne kvinde. Hun kigger med og til tider mærker jeg skubbet. Det giver nye kræfter og mod. TAk mor