Skal karantænestalde oplyse smitte

Skal karantænestalde oplyse smitte

29. marts 2021 Af Georgia Timmermann

Nej, fordi vi er et land, hvor vi lever uden at blive kontrolleret. Jo, fordi jo mere vi bliver oplyst, jo mindre digter vi om dig og andre. DRF har dags dato informeret om, at stalde har brudt karantænereglerne og derfor lukkes der ned for alle stævner i Danmark ind til 26. april. Nu går snakken så på de sociale medier omkring hestene fra Valenzia, hvis danske ryttere kørt dem i hast hjemad (ikke helt korrekt. Det er ikke alle danske ryttere, som kørt hjem i hast. Nogle blev dernede i karantæne og kom hjem når hesten dernede blev fritaget fra karantænen af fagfolk). Sladderen går også på folk, der starter stævner på feberramte heste eller hestehandlere, som importerer heste til Danmark og bryder karantænen ved at lade dem starte stævne eller lade ryttere fra samme stald starte stævner. Alt sammen tolket af FB-dommere ud fra Dansk Rideforbunds skrivelse. Uden at læserne/hestefolket egentlig ved, hvad der HELT RIGTIGT foregår og foregik. At skjule sandheden får folk til at digte, hvad de tror, de ved eller gerne vil have skulle have foregået.

Skal det være oplysningspligt for stalde og hesteejere at fortælle hele Hestedanmark, hvilke stalde i Danmark dags dato er i karantæne. Og hvordan skal det gøres? Skal det være forbundet? Ikke alle stalde har ryttere med licens, som derfor heller ikke er en del af forbundet. Hvordan skal den rigtige viden nå ud til alle hesteejere?

I sidste ende er det vores ansvar at passe på vores 4-benede venner. Hestene kan ikke sige fra selv

Hvordan får vi et oplysningssted, hvor alle stalde oplyser om smitten. Skal det være oplysningspligt at oplyse om din stald har smitte og sygdom? Måske kan sådan en oplysningsgruppe også give viden til forebyggelse, selvom vi godt ved at herpes sidder latent i kroppen på hesten og ingen helt ved, hvorfor den i en sund stald, vaccinerede heste kommer i udbrud. Men måske kan fagfolk med deres viden bidrage til den gruppe. Jeg tænker ikke, at fagfolk jubler over penge i situationer, hvor heste kan dø, selvom de tjener på syge heste. Mine dyrlæger elsker i hvert fald at lære mig om forebyggelse.

Sporten og penge skal stå sidst i forhold til hestevelfærd

Hvad nu hvis alle de smittede stalde tør være åbne om smitten? Ville vi så kunne bryde smittekæderne? Ja, det skulle man synes. Og på den måde kan arrangørerne samt rytterne til stalde og på undervisningssteder blive oplyst om, hvem der må deltage og ikke deltage til stævner. Eller er det igen at lynche folk, der kommer til undervisning eller stævne fra karantæneramte stalde?

Der er alt for meget uvidenhed omkring virus blandt hestefolket. Jeg må gang på gang oplyse mine ryttere på rideskolen, forældre og andre at stalde smitte, herpes smitter. KAN HESTE få herpes, kigger de forundret på mig? Trods at der står sedler overalt, sendt info ud på samtlige hjemmesider og SoMe kanaler samt personlige sms. Ingen læser og ingen ser faren, fordi alle heste er jo raske. Jeg møder forældre, som stadig ikke ved at strigler fra en anden stald kan smitte vores pony, og den kan så smitte videre… og sådan får man ikke stoppet kæderne. Deres tøj, deres berøringer.

 

Vidensparadokset
Jo mindre man ved, jo mere tror man, at man ved
Jo mere man ved, jo mindre ved man, at man ved

 

KONSTANT åbenhed omkring emnet er vejen frem til at stoppe smittekæderne. Sig det som det er, også selvom det ikke siver ind første gang, sig det igen. Vask strigler og tøj før du går til næste stald. Det er ikke yt at få herpes i din stald. Det er yt ikke at informere om det, så du evt. smitter andre.

Alle  burde oplyse om stalde med farlige smitsomme sygdomme i en fx FB gruppe og eller på forbundets hjemmeside, så andre kan advares imod at besøge stalden i karantænetiden. Måske er der en rytter til et stævne, som du ved kommer fra en karantænestald, fordi du har læst navnet i gruppen på de karantæneramte stalde. Måske siger du pænt: Hej du, står du ikke opstaldet i den stald, som er i karantæne. Jo svarer personen men min hest er rask. Du svarer; Nej din hest kan være rask smittebærer og smitte hele denne stævneplads. Derefter gå til arrangørerne og meddel det, så arrangørerne kan tage ansvar og kæden igen kan stoppes. Om der skal være straf for uvidenhed, vil jeg ikke stå til dommer over for. Om vedkommende skulle have vidst, at vedkommendes hest kan smitte, selvom den virker rask nu. Ja, det burde du vide som rytter og hesteejer. Kan du ride på en hest, kan du også tildele dig vigtig viden omkring relevante sygdomme, heste kan få. Er du under 18 år, er det forældrenes ansvar at tildele sig viden og rådgive sit barn bedst muligt. En FB gruppe som oplyser om de karantæneramte stalde vil være god stil. En gruppe som styres med god stemning/god debat, udelukkende til for at informere og tildele viden omkring smitsomme sygdomme, vil være guld for hesteverdenen til at stoppe fx herpes virus smittekæderne.

Utryghed omkring hestenes ved og vel, omkring hvor smitten befinder sig, skaber mistillid. Mistillid skaber negativitet og starter ofte en internetkrig med kommentarer i tråde, jeg ser som uintelligent og ikke faglig. En saglig debat i en FBgruppe skulle gerne føres uden at lynche nogen. Uden at gøre nogen til syndebuk, fordi folk ikke ved sandheden, men tror de gør.

I sidste ende drejer det her sig om VORES HESTES LIV. Og vi har et ansvar for at passe på hestene frem for sport og penge

fb-share-icon