Skader er demotiverende

Skader er demotiverende

21. oktober 2021 0 Af Georgia Timmermann

Synd du ikke kan komme. Synd du ikke skal ride. Skal du ikke ride? Hvorfor rider du ikke? Spørgsmålene er mange og kroppen higer for at kunne svare: Jeg rider. Min krop higer for at ville fremad. Men facts er; jeg står stille.

Det har bare ikke været mit 2021. Det har været et år med alt for mange nedture og alt for få at dele nedturene med

Hvad er der sket? Hvad er der ikke sket? 2021 er helt sikkert for mange et lorteår, især Corona har gjort det trist for mange mennesker og virksomheder. Mit 2021 startede som så mange andre med Corona, skader i kroppen og mange lægebesøg på ankel.

Så blev vi åbnet op, så gjorde jeg klar til stævnestart. Vi nåede kun til rundkørslen i BRED by, lastbilen gik fuldstændig i stå, intet virkede. 4 heste på vognen på vej til stævne, måtte retur. Med hjælp fra Bred by og min mekaniker i telefonen, kom vi hjem igen. Men ingen stævne til hestene og jeg. Men en regning på 40.000 kr. Og eftersom jeg hverken har forældre med penge eller økonomisk midler gemt, brugte mekanikeren og jeg en måned på bare at finde ud af, hvordan vi mindskede regningen. At sælge lastbilen var mit forslag, men så havde jeg ikke noget arbejdsredskab, og vi har 10 stævneheste i stalden, som skal uddannes. Et nyt job, nej for pokker. Giv aldrig op, tag en morfar, og rejs dig igen med ny fart. Tak til min mekaniker i Ørsted Lastvognscenter, som altid finder en løsning til mig, når jeg ikke kan slukke bålet selv.

Uanset storm, regn og slud, skal hestene ud. Vi giver ikke op. Sammen er vi stærkest

Så fik jeg lastbilen retur og gjorde klar til stævne, så kom herpes. Så gjorde jeg klar igen. så kom der vandmasser. Jeg kom aldrig rigtig ud på stævnebanen, heller ikke i foråret.

Heldigvis ku jeg nyde mine 3 ugers ridelejr med hesteelskere,  som blev afholdt med stor succes. Dem glæder jeg mig til igen i 2022

Da jeg endelig i juli valgt at ride stævne, trods regn og torden, så kom skaderne. Nu var jeg endelig skadesfri efter en blokade i anklen, lys forude. MEN så blev hestene skadet. Sif må have trådt dybt i en landing. I hvert fald kom hun hjem med en blodansamling på forbenet. Sif, my fightergirl, love her to the moon and back again. Det har taget mig 3 måneders skridt og genoptræning at få bullen på forbenet væk. Og ikke nok med det, lavede den anden gode hest senere på efteråret en forvridning og den tredje en overanstrengelse, så en måneds skridt, og vupti så gik det efterår. Det kan godt være, at det er småskader og hestene kommer sig (tak, fordi shit hvor har man pludselig mange bumser og dårlige nætter, inden dyrlægens dom), men et helt år er igen gået plus corona-året, og jeg er endnu ikke kommet rigtig i gang med uddannelsen og stævnerne. Hestene bliver ikke yngre. Heste har, som alle hestefolk ved, kun et vist antal spring i sine ben, et vist antal år i sporten. Og sidst men ikke mindst så skal mit mod og kunnen også holdes ved lige. 2 års stævnepause vedligeholder ikke dit mod. Det er ikke nok bare at øve sig derhjemme. Præstation i nuet kræver øvelse. OG det øver du i stævnesituationer.

Sif og jeg glæder os til comeback på de store stævnebaner

Positivt i år er, at jeg har deltaget i utrolig mange show- og B0 klasser med de unge heste i stalden. Jeg får redet og tilredet utallige heste herhjemme for andre og gør en masse kunder glade. Og det elsker jeg og vil jeg fortsætte med. Positivt er, at se så mange heste, som jeg har tilredet, indsprunget, redet stævner på, uddannet og solgt til start i Herning 2021 med deres nye ryttere og ejere. Og endnu en positiv ting er, at jeg får lært fra mig til en masse hesteglade mennesker i min undervisning både enetimer og på min fyldt rideskole. Mennesker og heste har heldigvis draget glæde og nytte af, at jeg har været i stalden 12 timer dagligt. Og endnu en positiv ting er at vi har fået repareret og renoveret stedet med alt lige fra nyt havebassin til fiskene, til hegnet haven ind til hundene, klippet hække så der er plads til flere heste op ad stien, vasket, spulet og malet overalt. Selv ridehalvæggen har fået hvid maling.

Anklen havde det ikke godt de første måneder af 2021

MEN ingen Herning til mig. Øv elsker det stævne. Og jeg er bagud i mit mål med hestene og jeg, fordi hver gang jeg lige er kommet op at snuse til MA igen, så blev jeg skudt 4 klasser retur igen. Herning havde været fantastisk at deltage i, men med kun en start på Sif siden skaden, vil jeg ikke byde hende 3 dages springning. I stedet for arbejder jeg mig hen mod ChristmasShow. Det kræver, at jeg får lov at deltage i de stævner, som jeg planlægger inden ellers ingen ChristmasShow til mig.

 

Nu skal teamet herhjemme slippe mig igen, lade mig træne og køre af sted til større stævner. Teamet skal igen vænne sig til selv at huske alle de små ting i hestehverdagen og ikke mindst at gennemføre dem. Nu er vi tilbage til HUSKEsedlerne på tavlen. Hovslaget og banen skal ordnes, udstyr og underlag vaskes, hundelort samles, lys slukkes, toiletter rengøres foruden bare at passe og ride hypperne. Mine omgivelser har nydt godt af mit selskab, siger de.

Tak til de bedste leverandører omkring mig. De kæmper altid med om det er smed, dyrlæge eller halmpiller, mekaniker eller udstyr. Uden jer havde jeg aldrig klaret 2021. TAK

Jeg giver ikke op, bare rolig. Jeg er kendt for at fighte. Nu skal jeg bevise i handling, hvad det ord egentlig betyder.

Og med alles opbakning virtuel som fysisk, opmuntring og positive vibes, så skal jeg nok nå målene.

 

Tak fordi jeg måtte dele mine tanker med jer. Håber på en positiver opdatering næste gang.

Held og lykke til alle mine kollegaer i Herning. Jeg kommer næste år, I slipper ikke så nemt for Ninja

fb-share-icon