Rideskolen er en god start

Rideskolen er en god start

17. december 2018 Af Georgia Timmermann

Ridning er den den 8. mest populære sport i Danmark i 2017 (dog med en lille tilbagegang siden 2016).

https://www.tvmidtvest.dk/artikel/her-er-de-10-mest-populaere-sportsgrene-i-midt-og-vestjylland

Rideskolen, hvad gør vi ved de mange forældre og børn, som synes, at ridning er en besværlig sport. Og ja det er ikke det samme som en svømmedragt eller et par badmintonsko og en ketcher, der skal ned i en taske og kun dig selv at transportere.

På vores rideskole er folk  en del af soigneringen

Jeg har fornemmelsen af, at børn gerne vil gå til ridning, at heste stadig trækker ryttere til. Hvordan lærer vi så disse nye ryttere med et smil, at hesten hentes fra fold, er beskidt, skal sadles og bringes i hallen samt ikke altid gør, hvad der bliver sagt.

Jeg startede selv på rideskole, da jeg var 4 år, 2 x om ugen. Jeg kan tydeligt huske det at rense hove, ridehallen og det store orienteringsløb, hvor jeg var meget nervøs over at skulle samle en trense. jeg fik min første pony LABAN, da jeg var 8 og havde ham på en gård tæt ved mig. Jeg savner tiden, hvor jeg drønede af sted på Laban uden sadel i Sejs hede ved Silkeborg, hvor ræs og sjov var daligdag. Hvor ingen pegede fingre af at ride omkap med bumletoget. Jeg tænkt aldrig på, at det jeg lavede var farligt og ej heller var der nogen som mindede mig om det, en fantastisk tid. Jeg vidste ikke, hvad en computer var. Jeg lærte mig selv at sadle, muge, passe Laban ved at gå på rideskole eller kigge på de store hestepiger på gården. Jeg elskede dyreskuer og væddeløb. Der var ingen, som synes, at Laban var grim uklippet eller mit gammel udstyr ikke passede i farven. Jeg byggede huler i skoven, for så at Laban løb hjem og jeg tudende måtte gå hjem med al udstyr. Men jeg havde en fest, og jeg lærte at falde, grave, le og blive beskidt.

Her rider jeg væddeløb på laban og et amatørløb på Sweet Rebecca i en alder af 12 år

Skal vores folde ikke være mudret, fordi der ikke længere bruges gummistøvler. Skal hallen være opvarmet, fordi ingen længere har varmt tøj. Vi er blevet bymennesker og mudder og kulde er bare ikke vores kop te. Vi sidder med vores ipad (gør jeg også selv), googler, taler med fremmed bag skærmen om ting, som vi aldrig har prøvet på egen krop men ved en masse om via FB eller google, you tube eller instagram. Vi får ondt i hovedet, sjælen fordi den friske luft er skiftet ud med indendørs aktiviteter bag skærmen. Vi lider af stress og ADHD og diagnoserer os alle, så vi ved hvorfor vi er underlige og gør som vi gør.

Vi er levende – vi er mennesker – vi skal UDDDDDDDDDD. Ud i den friske luft og ud for at møde mennesker, dyr og være sociale i det virkelige liv. Vi må ikke glemme hyggen med en kaffe ansigt til ansigt. På vores rideskole er det nærmest umuligt at samle folk til aktiviteter, hvis jeg ikke konstant skriver og smser, kom kom til vores gratis arrangement. Det skulle være en selvfølge at mødes, hygge og omgås hinanden. Men alle har så travlt, inklusiv mig selv, at vi glemmer at mødes og være sammen.

Er rideskolelivet blevet blot at ankomme, sætte ungen op på en opsadlet hest og aflevere hesten til den næste for at drøne ud i bilen til næste aktivitet?

Jeg har lavet SADL-OP- kurser, hvor de lærer alt lige fra at hente den på fold, lægge dækken på, sadle op og af samt trække korrekt med hestene. Jeg opfodrer dem til at observere hestene på fold over en kop kaffe en lørdag mens de nyder tiden med deres børn. At lære om hesten, fascinerer, fordi så forstår du hesten og hesten forstår dig og pludselig gør den hvad du siger og hermed vil du fortsætte til ridning. Heste siger så meget, når du omgås dem, kommunikerer med dem og observerer dem. Men det kræver tid og TID er den dyreste ting vi har i dag.

Mennesker har ændret sig siden Laban-tiden men LIVET ikke – i livet sker stadig fejl. Når regn og storm ødelægger alt arbejde på vores sted, kroppen siger fra, så kæmper jeg videre, fordi jeg er vokset op til at der kun er en, som kan bære Labans sadel hjem og det var 11-årig mig. Jeg har siden 8 års alderen været vant til at cykle selv, tage bussen selv eller blive sat af på ridestedet og måtte gøre arbejdet selv. TAK FOR DET Mor og far, fordi hold op hvor er jeg blevet en stærk NINJA i en ung alder. Allerede som 18-årig stod jeg med tårer trillende ned ad kinderne i Luzern (det flotte Schweiz), ingen venner og i et land, hvor man ikke bare gik rundt og krammede hinanden og fandt venner. Og sproget forstod jeg slet ikke men helt sikkert pga min opvækst med hestene, at kæmpe når det bliver svært, at hente hesten selvom den løb fra mig, kaldt jeg ikke på mor eller ridelæreren men blev i Schweiz og et halvt år efter havde jeg masser af schweiziske venner og kom 110 % styrket hjem derfra.

Vi afprøver mindre ting på egen krop, fordi vi er vokset op i en verden, hvor vi googler hvordan vi klatrer, hvordan vi rider uden sadel og kan især rådgives vi af FB/youtube, hvor fremmed bag skærmen fortæller eller viser deres erfaring. Vi mister langsom touchet med at falde, mærke muddret på kroppen. Vi hører hellere andre om deres reaktion og erfaring end at mærke det på egen krop. Det skal jo helst ikke gøre ondt, være pinlig eller ikke perfekt. Du kan læse dig ør i det forskellige grupper på FB. Men hvad lærer vi af det? Lærer vi bedre? Lærer vi hurtigere? Du kan ikke føle, mærke lugte via skærmen og nej du lærer ikke hurtigere eller bedre af den grund. Du lærer allerbedst ved at prøve selv, øve dig og rejse dig igen, gøre det anderledes og bedre næste gang, og hermed udvikle dig. OG det er i alt hvad du laver også når du vender trensen forkert. Mød en time tidligere til din ridetime, droppe alle undskyldningerne om at du er en travl dame, de små skal hentes men planlægge en dag eller to at komme en time før med dit barn. ØVE JER, læg trense på 20 gange på den time og hermed er du lige pludselig blevet en prof.

Ridning er sundt for krop og sjæl

Meld til på din lokale rideskole – få halvpart – HESTE er bare skøn for sjælen

I morgen TIRSDAG har vi juleafslutning på vores rideskole SVRK med ringridning, julemanden kommer, spring uden sadel. Alle er velkommen, søskende som forældre, venner som bekendte og det er GRATIS at få ridetur for alle. Vi håber på stort fremmøde og en hyggelig eftermiddag

Tak fordi I læser med

fb-share-icon