Ridehalbund-nederlag til succes

Ridehalbund-nederlag til succes

4. februar 2021 Af Georgia Timmermann

Nu stod der pludselig en kirkegård af traktorer, ridehallen var benhård at ride i og gruset fyldt med sten. Jeg var max presset. Støvet ville ingen ende tage og jo mere vi vandede, jo hårdere blev bunden. Personbilen, Astraen, havde kørt banerne i årevis, fordi traktor Kaj aldrig havde virket. Traktor Rasmus som kom i september klarede ikke engang en omgang uden at sidde fast.

Hvad gik der galt? Jo… en leverandør overså, at de havde fragtet stabilgrus i hallen i stedet for det grus, som jeg plejer at få igennem 14 år. Grusgraven havde fejlet og chaufføren havde læsset af i ridehallen som altid – ikke tjekket, at varen var stabilgrus (fyldt med sten) og bondemanden havde kørt det lige. Og da jeg kom, var bonden næsten færdig (tager ham 20 min). Det var for sent at fjerne det nye stabilgrus. Og ja så prøvede vi at redde det med det rigtige grus ovenpå, men nej… jo mere vi vandede, jo hårdere bund og jo flere sten kom op. Vi forsøgte endda at samle sten i timevis, men det var nu den mest kikset ide, som jeg kom på.

Jeg var max presset. Ingen kunder måtte se, at min ridehal ikke var klar til vinterens tilridningsheste. Jeg har et ansvar overfor min kunder, at alle forhold for deres heste er optimale her. Jeg kan ikke bare smide håndklædet i ringen. At være selvstændig betyder, at du løser DET. Din virksomhed er afhængig af at du kan arbejde. Du kan ikke blive indenfor til varm kakao, fordi du er sneet inde eller lukke øjnene, når du er max presset. Er du selvstændig, er der kun dig til at løse det.

Så med en del opkald, mange bumser i fjæset, rynker og tårer sent om aftnen, løst jeg det således:

Jeg fik bondemanden til at tømme hele ridehallen for 25 års gammelt grus– vi kørt 20 cm ud af en 20×40 ridehal. Også da vi skulle have gruset ud, var opgaven lige ved at gå galt. Bunden var alt for hård. Bondemanden sad i den største traktor med den største greb, og alligevel var han ved at opgive. MEN JEG GAV IKKE OP. Jeg måtte træne på udendørsbanen samtidig med,at jeg måtte ride ned og opmuntre bondemanden til at fortsætte. Kom så – hvem kan – bondemanden kan. Jeg skovlede hovslag fri, når jeg ikke red. Hentede kaffe og sagde; HAN VAR MEGA SEJ. Bondemanden fik nyt mod og ud kom alt det gamle grus.

Min Traktor virkede stadig ikke. Så kom der 10 cm grus og bondenmanden gjorde det lige. Den nye bane var for dyb til Astraen og den nye bund krævede ekstra kørsel. Jeg manglede både en løsning og en traktor. Jeg var presset. Se nedenfor på video hvor dyb bunden er

Bunden ville skræmme enhver kunde væk. Igen måtte min super bondemand redde mig, tage 5 cm af og lægge i hjørnerne. Men gruset var stadig alt for levende – shit, hvad gjorde jeg. Kun 2 dage efter gruset var lagt, var der elevstævne. Ponyerne kunne næste ikke springe i det dybe grus. Og min traktor sad mere fast end kørt af sted, hvis den overhovedet kørte. Forældrene kæmpede for at løbe med deres unger. Heldigvis kunne jeg sige til kunderne, at den lige var lagt og nok skulle blive fin. De kiggede ret skeptisk på mig.

I et desperat forsøg kørt jeg selv helt til Rødekro grusgrav for at få et produkt, som måske kunne få bunden til at sætte sig. Men nej heller ikke det virkede. Min telefon fik ringet en del rundt til forvirrede grusgrave og svaret var ofte; De hestefolk er så besværlige

MIN vilje kan ingen tage fra mig – den er unik og kommer fra min mor, som tog alt for ung og ufrivilligt af sted fra denne verden. I denne situation havde hun sagt. Det skal nok blive godt. Vi ringer lige rundt. Når min mor ville ændre noget, så ændrede hun noget. Glemmer aldrig, da hun fjernede en mur. Var der ingen til at hjælpe med at fjerne muren ind til køkkenet, kunne far godt regne med, at den var banket ned, når han kom fra job. FORDI ned skulle den. Gjort som sagt. Og den vilje har hun givet videre til mig:

Intet er umuligt for den, som bærer viljen i hjertet

Og nu til den superbund vi har i dag

20×40 hal hvor nederste bund er benhård, ikke beton, men stampet jord

  • 5 cm grus med 20 % ler i, 0-4 mm
  • Gjort lige og tromlet med tromle
  • derefter redet og kørt med min nye traktor
  • Vandet i mindst 10 timer fordelt over 3 uger
  • Pulver produkt på
  • Redet og kørt og vandet 1 time
  • Redet og kørt og vandet 1 time

 

 

I dag er den ikke vandet siden 18 december 2020. Den blev lagt 8. oktober 2020

 

Den klarede de minus 9 grader, som vi har haft i disse dage uden at fryse til eller blive hård. Bunden holder stadig på vandet via det pulver, som vi har puttet på.

Husk selvfølgelig ikke at vande lige inden det fryser så meget.

Husk at lukke porten til ridehallen for natten, hvis høje minus grader.

Pulveret kan forhandles ved leverandør, og du sparer utrolig meget vand og tid ved at købe dette produkt, da det holder på vandet. Det fordeles via håndkraft eller i en spredemaskine. Det leveres i tons sække eller 20 kg sække. Samtidig gjorde det også, at gruset blev mindre levende og bunden begyndte at sætte sig (se video nedenfor).

Det var en ren tilfældighed, at jeg fandt frem til dette pulver, gennem alle min desperate opkald til nogle, som kunne redde den dybe bund, dukkede en kvinde i telefonen op. Hun sad i administrationen for en vognmand, kendt mig og gav mig et råd, at de havde haft samme problem som mig og brugt dette pulverprodukt i deres ridehal, som havde gjorde den mindre dyb. Jeg ringede egentlig til hende, fordi jeg var tæt på at fjerne bunden igen så dyb var den.

Allerede i november da vi puttede produktet i, begyndte banen at sætte sig. Med kørsel og vanding sat den sig endnu mere og i december var den lige, som jeg ønskede.

Traktor Henrik kom også til ved en tilfældighed. Jeg ringede til min trofast mekaniker fra Aarup undervognsbehandling. Han havde en skoleven, som måske kunne hjælpe mig, sagde han. Og ja nu har jeg fået en ven mere. Henrik kom med traktor til mig, hjalp mig uden at kende mig, uden at få meget igen. Han fjernede også de gamle traktorer, så det ikke lignende en kirkegård af Ferguson. Og hans piger kom til ridning ved mig. Når du gør noget, så åbner der sig nye døre.

Jeg er så taknemmelig for, at jeg tør tage i håndtaget og tage imod.

Bunden kostede os ca. 20.000 kr. ved at gøre det selv – en del billigere end de mange tilbud, som jeg fik. OG ja nu kan vi løsspringe, lande blødt, longere, lege og have fold i hallen uden bunden tager skade. Hestene holder længere med en træningsbund som denne. Og det er ikke kun mig men også eksperternes ord. Så kan vi springe fint til stævner.

TAK Bondemand Preben, grusmand Peter, Mekaniker Thomas, Traktor Henrik, bondemand Erik, Supermand Stefan og mor

fb-share-icon