Praktikanter i hestestald

Praktikanter i hestestald

13. november 2018 Af Georgia Timmermann

Vi har folkeskolepraktikanter i denne uge, en fra Odense og en fra lokalområdet så en kommer kørende og en kommer cyklende hver morgen denne uge. Begge har en lidenskab og interesse for heste.

Emilie og Emilie, så skal jeg da ikke lære så mange navne, brænder for dyr og især heste, og de vil gerne se om en hestestald er et job for dem. Ved os er de med til alt lige fra at strigle, sadle op og af, skridt varm, træk varm til at pudse udstyr, muge ud, fodre, give hø, trække på fold, vaske heste til at rengøre bokse og feje staldgang. Det er et hårdt job at passe heste. Vi arbejder hver dag fra kl. 7-15 med især unge heste, der skal lære alt, da de lige er kommet ind fra fold og nogle næsten ikke været i hænder.

Om aftnen skal alle heste ind fra fold igen og have skyllet ben, så det kræver en del kunnen, erfaring og viljestyrke, fordi der er ikke mulighed for at lægge sig syg. Hestene kan ikke selv gå ind og ej heller fodre sig selv.

Vil man arbejde med heste, skal man brænde for det, og gøre jobbet til en del af sin fritid og ikke tælle dollarsedler, fordi dem har hestene slugt, så snart du begynder til hest, om det er job eller fritid. Heste er ikke et sted, hvor du bliver rig af, men du bliver rig af LIV og glæde. Glæden ved at arbejde med hestene, og det er det hele værd

fb-share-icon