Hvordan går det egentlig med hesten Pitou? Den sensitive vallak, som jeg lovede, at I skulle følge. Det går ok? Op og ned vil jeg sige. Jeg er i tvivl, om jeg holder ham for længe i comfortzonen. Jeg havde ham på stubmark i går. Dog kun i skridt hele vejen rundt, og så ud på vejen det sidste stykke hjem. Han havde store øjne, ville gerne løbe, men gik forrest og gjorde, hvad jeg sagde. Derefter blev det til springdressur og nogle enkelte små spring derhjemme på banen. Vi springer stort set vandgraven, den lille blå, hver dag. Han kiggede noget på den til træning i Tyskland i august. Der havde de også lige vandet banen, og så var den med vand og ekstra blå den dag. Der havde Pitou lige pludselig ændret mening om vandgrave. Pitou skulle heller ikke ind i deres vandspiltov. Han har ellers lært at stå bundet derhjemme nu, uden at være ved at knække halsen i tovene. Vigtigt stadig at placere dig korrekt, hvis han bliver forskrækket over plasken med vandet. Lille stråle og dyb stemme. Pitou er sær. Fordi så snart han er varm på banen hjemme, så springer han afslappet derudad, som han ikke er bange for nogen eller noget. Springe, det elsker han. Dog er der stadig ingen andre ryttere, heller ikke mine kollegaer, som har lyst til at prøvce ham. Ham får jeg helt for mig selv… Det skal jeg nok ændre, bare vent.
Så I kan nok se, at det går op og ned med uddannelsen af Pitou. Han uddannes sammen med 2 andre 5 års og de skiftes til at overhale hinanden i øvelser og mod. Den ene dag er Commando bedst og næste uge er Ecplise. Min træner synes, at jeg skal til at springe lidt højere, så han kan blive udfordret. Her mener de blot lc/Lb. Ind til videre har jeg jo kun redet stævner på 90 cm og ned. Stævnet i Tyskland var klassen 100 cm og den red han nul i, dog uden at jeg helt kan huske, hvordan vi kom rundt. Kender I det? Man er så spændt på, hvad din unge hest gør og slet ikke kan huske banen rundt. Jeg tror, at alle de signaler Pitou giver og du skal reagere på og sørge for at han modtager uden at stresse. De signaler gør mere, at når du når i mål, er du så lettet, at du slet ikke kan huske detaljerne fra runden. Jeg glæder mig til, jeg kan huske runden og nyde turen rundt. Unge heste kræver så meget tillid og tro på opgaven. Pitou har mod og selvtillid men er stadig lidt skeptisk overfor signalerne fra mig/rytteren. Han er en hest til den store sport. Fordi hans teknik, kapacitet og mod samt forsigtighed gør ham til en top sportsatlet. Så skal jeg blot sørge for at han udvikler alle disse egenskaber den rigtige vej. Dette kræver også at jeg udfodrer ham og lægger pres på træningen. Du kan ikke udvikle dig i din comfortzone. Det er bare vigtigt at presset ikke bliver for meget…
Næste stævne er Fyns rideklub og derefter kører vi over broen til riders cup og rider 5 klasser i LC LB, så er vi i gang. Jeg håber, at han tør, at han er klar og med på opgaven. Jeg har i i hvert fald givet ham den tid, der skal til. Nu skal vi blot ud af comfortzonen og af sted.
Både hest og rytter skal være sunde og raske for at kunne præstere på det fysisk plan, som vi udsættes for hver dag
Chaufføren til Pitou skal også lige repareres. Jeg har de sidste 3 år haft et forhøjet blodtryk, som lægen har holdt øje med og blev bange for, fordi det fortsatte. Jeg som jo hverken drikker, ryger, spiser usundt eller er overvægtig. I sidste uge insisterede lægen på at få lavet nogle test på lever, hjerte og taget blod- og urinprøver. Resultatet er, at mit hjerte er under pres pga det høje blodtryk. Det viser prøverne tydeligt. Det gør, at jeg er i risiko for blodpropper. Jeg er fra torsdag morgen begyndt på at tage medicin for at sænke blodtrykket. Om en måned skal det testes igen. Er det ikke faldet og prøverne på hjertet bedre, skal jeg testes endnu mere. Det kan være derfor, at jeg under fysisk pres har fået det her store hoved, hovedpine og følt at kroppen har været ved at sprænge. Jeg har self kun fortalt de nærmeste det. Jeg har jo altid været sej og aldrig taget medicin, så jeg skal som Pitou også ud af min comfortzone. Men jeg synes, at folk skal vide, at selv de stærkeste og sejeste Ninjakvinder kan blive presset, og at jeg ikke lever mit liv på held. Jeg gør noget og er taknemmelig for, at min læge har holdt øje med mig altid og undret sig over for høj blodtryk i min alder og situation. Det er ikke hver dag, at lægen ringer til dig for at guide og planlægge dit forløb, uden at jeg selv har bedt om det. Tak læge. Tak til Jørn og Steen for at huske at spørge til situationen. Intet er vigtigere for et menneske at vide, at nogen vil dig det godt, er der og bekymrer sig om dig. Og når alt er sagt, så lever mange på medicin og har det fint. Bedre at gøre noget end at lade stå til. OG Lægen sagde jo, at nu skulle jeg gerne få det mega godt. FEDT. Mega godt, lyder da ret godt. Jeg har jo ikke en sygdom, som ikke kan helbredes. Der er mange mennesker, som har det langt værre end mig.
God weeekend fra Pitou, resten af hesteslænget og jeg
