At blive næsten kvalt i kirken, tæt på at ende på hospitalet
og fejlene bare ingen ende ville tage på hestene i Århus og alligevel finde redskaber i kufferten, som gør, at du rejser dig og kommer vindende tilbage
Jeg er så heldig, at få produkter foræret, som også nævnes i denne artikel. Dette er et sponsoreret indlæg
Hvordan gør man det? Læs med her hvor jeg tog en rutsjebane, der var vildere end jeg nogensinde havde været på
Mit fokus var siden i lørdags, at jeg skulle nå den begravelse fredag. Min bedste hjælper meldt fra tirsdag, at hun ikke kunne komme med til Århus og hjælpe, da hunden lige havde født. Øv så jeg var alene af sted med 3 heste, og jeg skulle fra Århus til Øster Brønderslev (kl. 11 i kirken), ride to unge heste inden på stævnebanen og sørge for at de var nr. 1 og 32, da jeg selv skulle sadle og der var langt fra stald til opvarmning. Jeg skulle finde en, der ville låne mig en hurtig bil, en som ville passe hestene mens jeg var væk, da det tager 2 timer bare i kørsel hver vej.
Efter at have læsset af og fodret hypper, sad jeg onsdag aften 00.04 i trucken på pladsen i Århus lidt glad i låget over, at nu havde jeg endelig pakket alt uden at glemme noget, så kunne det da ikke gå galt. For så at komme i tanke om, at jeg ikke havde pakket stævneskjorterne, kun lige de to jeg hev ud af tørretumleren i sidste øjeblik. FUCk altså Georgia Hmmm det bliver et lugtende stævne.
Mit fokus var stadig torsdag morgen, mens jeg self drak min kaffe og mine elektrolytter fra purepower på, hvordan jeg fredag morgen fik arrangeret at kunne komme til at sige farvel til Moster Birte, der pga mange års sygdom måtte af sted alt for tidligt.
TORSDAG: De unge heste synes godt nok, at den store arena i Århus var vild. Happy var happy og havde ikke tænkt sig at lade pilotten styre showet og hun løb alt for vildt rundt på banen og inkasserede to bomme på en ellers mega forsigtig og stort springende 5 års. Zizou var helt fra den og inkasserede også en masse fejl men Sif scorede da top point ved at snuble over egne ben på en lodret, styrte ned i sandet og jeg så mig selv allerede ligge på Skejby imens jeg tænkte ”for pokker det har jeg ikke tid til. Jeg har en begravelse jeg skal til”. Men med en eller andens hjælp oppefra eller var det blot min rutine fra military og jockeybranchen, eller min ro og balance, hvem ved, rejste SIF sig igen og havde stadig mig på ryggen. Resten af banen gennemførte hun ok. I stalden efter torsdagens katastrofe tænkt jeg for første gang, om jeg nu også magtede alt det pres, om det var det værd, og OM jeg KUNNE KLARE DET. Jeg tvivlede for første gang i lang tid og jeg var alene om at tvivle.
Da My dukkede op, en mega god pige fra rideskolen. Kan jeg låne din mors bil My, tror du det? Og selvfølgelig kunne jeg låne Louises bil. Min torsdag var redet af en VEN og jeg var så klar til at gi gas på hestene. Og denne gang lykkedes det at komme gennem banen med 4 og nul fejl på de unge, så af sted til begravelsen, som jeg desværre kom 20 min for sent i kirken til, listede mig ind bagerst i rækken, selvom min familie sad forrest. Jeg kom midt i sidste vers af en salme og ku lige nå at trække vejret, halvvåd af regnen, da jeg også havde glemt en jakke, da præsten startede sin tale om Moster Birte… den næste salme fik jeg tid til at sidde lidt, og så kom tankerne og følelsen af at blive kvalt. De sidste 7 år har jeg haft det svært i kirken, ikke fordi jeg ikke tror på gud, men fordi jeg har været i kirken til min mors død, min onkels død, min Faster Margrethes død, min pap fars død, en ridepiges død og nu moster Birte død – alle døde alt for tidligt, en ikke naturlig fortjent død men en død pga sygdom. Kirken kvæler mig, fordi jeg mindes så mange jeg holder af, så mange jeg troede, jeg skulle være sammen med her på jorden lidt endnu.
Efter begravelsen samles vi, spiste lidt og så af sted igen mod Århus for at gå bane kl. 17.45 og ind på Sif. Jeg var denne gang mega klar! Og vi gav den alt vi kunne og kom i mål i metode A og vores hidtil største MA med kun 4 fejl på sidste dobbeltspring.
Lørdag: UVM klassen gik ikke helt, som ønskede på seje Happy, da hun var meget frisk men Sif blev nr. 10 i MB og Zizou havde kun en bom i sin første 125. Men fighterinstinket var tilbage og hvordan var det kommet tilbage. Hvad gjorde jeg?
Løsning: Jeg var ikke helt tilfreds med min indsats på Happy ind til nu og måtte evaluere og tænke hvad problemet var. Problemet var, at hun løber, når jeg gir schenklen og så kommer hun for dybt på springene – hun lander dybt, springer stort.
Søndag blev jeg nr. 3 i 130 på SIF – vi tog de hurtige kondisko på. Og Happy var nu næste i championatsklassen og jeg valgte at tage sporene og martingalen af, så jeg kunne komme til at ride hende i stedet for kun at holde hende. Jeg skal have hende foran benene. Jeg valgt, at martingalen skulle af, så når hun lander dybt, så får hun ikke det ryk, som hun ikke kan lide fra martingalen og samtidig kan jeg få hovedet lidt op før springene. Og det virkede. Hun var foran mig. Jeg kunne få lov at give ben og hermed ride hende. Hun var stadig livlig men reagerede helt anderledes. Hun viste, hvilken klasse hoppe hun er. 8,0 og videre til finalen. GLAD, Stolt. Tænk, gør noget og du vil lykkedes.
Så var det Zizou og han fik debut endnu engang, denne gang i 130 og havde en bom på sidste dobbeltspring og er bare en klassehest for sig men pga hans kæmpe krop, ranglede, lange ben og svage fysik så tager han tid. Bare vent og se. Med tålmodighed bliver ham her en af de helt store om nogle år på springbanen.
Fra urutinerede unge heste til en del mere rutinerede heste vendt jeg snuden glad hjemad som den sidste i min stald. Nu fortjener de let longe i dag, så de lige kan bevæge sig lidt og få syren ud af kroppen og self på fold resten af dagen.
Løsningen er; Der er værre ting end fejl så husk at gi maxxxxxxxxx gas og gør det der gør dig HAPPY. Positivitet gør at du kan HANDLE og det hjælper ikke kun at sidde og tænke eller komme med et hav af undskyldninger og da slet ikke at have ondt af sig selv. Du kan bringe dig selv i situationen og så kan du også bringe dig ud af situationen ved at tænke positivt og
KEEP ON Believing, KÆMP så vender det og lykken findes.
Tak til Jørn Tønnes for altid at tro på mig og bedste far for at komme og kigge med. Tak til coach Andreas Künneman. Tak til alle på min vej for godt selskab og opmuntrende ord. Tak til super sekretariat i ÅRHUS – elsker jeres stævner. Tak til Ridersnotebook for det fede nye magasin og tak til alle mine seje sponsorerer og leverandører. Det er umuligt at præstere uden gode produkter til heste og jeg. Og tak til super team derhjemme som passer og plejer alle dyrene mens jeg er væk.
Fedt I læser med – I need you all
Nu vil jeg vaske, muge, rengøre, rydde op og undervise
