Mine tanker om Corona skræmmer mig…

Mine tanker om Corona skræmmer mig…

14. marts 2020 Af Georgia Timmermann

Puha, lige nu går det… Vi holder sammen. Nogle bliver hjemme og holder fri, andre arbejder hjemme. Nogle bruger tiden som ferie med dem, som de elsker. Nogle skal passe de gamle og syge. Men nogle mennesker er eller bliver også mega presset økonomisk. Restaurationsbranchen, servicebranchen som privat undervisere, frisører, massører og kiropraktor samt mange andre, som arbejder tæt med mennesker. Private arbejdspladser som servicerer mennesker fysisk skal lukke helt ned for DERES arbejde. Jeg har venner, hvis eksistens er afhængig af at sælge heste til og undervise mennesker. For at undgå smitte skal vi holde os væk fra andre mennesker. Kun de nærmeste kan du stadig kramme, hjemme i vante omgivelser. Min mand er selvstændig badmintontræner og holdes hjemme. Hele centret er lukket ned.

Jeg håber, at jeg er lige så sej som min mor og far

Nogle bliver presset økonomisk, de har ikke haft råd til at spare op til sådan en situation, rigtig presset, ikke lige nu måske, men om nogle uger, fordi de mennesker er afhængig af at få penge fra deres job for at få brød på bordet, beholde deres job/eget firma. At være medlem af en fagforening hjælper ikke meget for selvstændige. Du skal gå konkurs for at få din bistand/”hjælp”. For nogen er dit arbejde dit livsværk. Puha. Presset bliver stort. Og når mennesker er presset, så gør de skøre ting. Råber af kæresten eller konen, isolerer sig, går ind i sig selv, gør og siger ting de ikke ville gøre/sige og helt sikkert fortryder efter denne epidemi.

Stay strong, hold sammen. Men hvordan holder vi sammen, når du ved, at du ikke kan skaffe mad, går konkurs. ”Slap af” vil nogen sige. Hold ferie, vil andre sige. Nyd din tid med familien, nu når du har tid. Du lever og det skal nok gå over. Jeg siger mere, at jeg forstår jer. Jeg føler med jer, som ved, at den her epidemi kan tage jeres drøm fra jer.

Jeg håber, at alle kommer stærkt ud på den anden side af denne epidemi.

Jeg ved, hvordan I har det, fordi min familie har været der pga. kartoffelkuren. De tog alt fra min familie, huset, biler, heste, selv lædermøblerne… Åhh så er det heller ikke værre. I havde hinanden. Ja, det havde vi gudskelov og min far og mor var mega stærke. Vi ku ikke få noget at bo i, da banken lukkede kassen og ingen andre ville hjælpe mor og far. Havde det ikke være for den ene person i vores lokale by, som købt et hus til mor og far, som vi lejede os ind i, som mor og far mange år efter købt, så havde vi ikke klaret det. Dengang vidste jeg ikke helt, hvad der foregik, andet end vi gik fra at have alt til ikke engang at have tag over hovedet. I dag ved jeg, at jeg har verdens sejeste mor i Himlen og verdens sejeste far på jorden. Og takker den eneste ven som hjalp dem dengang. Men jeg husker også råben, skrigen, tårer bag dørene. Men hold op, hvor er jeg stolt af mor og far, som år efter kom ud på den anden side.

At leve og de som du har kær lever, er det vigtigste. Jeg sender englestøv til alle

Jeg håber, at jeg klarer presset – jeg har jo lært af de bedste. Jeg er heldig, at min største indtægt lige nu er hestene og ikke undervisningen. Hestene smitter ikke, dem kan jeg stadig træne og få min løn for. Men dem som skal give lønnen, skal jo helst heller ikke være presset. Denne epidemi kan blive en ond cirkel, men jeg håber, at vi kan stå sammen om presset og komme godt igennem denne epidemi.

og selvfølgelig er det mest vigtigt, at vi er sunde og raske, men I ved jo alle, hvad økonomisk pres bringer. En som ikke kan forsørge sin familie, en som ikke kan bringe mad på bordet, lys og varme til huset eller måske som mor og far mister hjemmet, gør ved en. De som ikke har prøvet presset, vil måske sige. Det er mest vigtigt, at du er rask og at du ikke smitter andre. Enig, min mor ville have givet hvad som helst for at være blevet gammel.

Min bedste lærermester, min super skønne far som jeg elsker overalt på jorden

Mor, far og jeg. Mor blev 55 år.

Har du mistet alt, som din eksistens ånder for, så tænker folk anderledes…Puha, jeg tror Corona skaber mere sygdom, end vi er forberedt på…

Jeg ønsker for alle, at de klarer presset. Hold jer hjemme – inddæmre smitten. Spred kærlighed til dem, som du har omkring dig uanset, hvad der måtte ske. Kærlighed sejrer altid, hvis du blot åbner dine øjne for kærligheden. Din drøm kan du bygge op igen, hvis du har dem, som du elsker ved din side. Min mor og far gjorde det, så kan du også.

STAY strong

Be Good

Jeg spreder englestøv ikke kun til Danmark men til hele verdenen

Sammen er vi stærkest

fb-share-icon