Er foreninger yt og egne steder vejen frem til bedre træningsmiljø og medaljer til Danmark?
Dagen var fantastisk men også en dag, hvor jeg kan se, hvor lang vej der er til at blive rigtig dygtig til det, som du laver. Jeg rider altid alene hjemme og alene til træning, så det var fantastisk endelig at kunne sammenligne mig med andre, se andre og blive lige så god til øvelsen som andre.
Lørdag den 28. august var jeg med i en test fra FIRKLØVERETS SPRINGakademi om seniorer skulle have lov at deltage til akademiets træningsweekender. Der blev fra starten af ikke lagt skjul på, hvad hovedingrediensen på dagen var: TEAM SPRIRIT. DELTAG aktivt i dagen, vær nærværende og hør efter. Et af mine svage punkter er at lytte til andre, sagde den talenttest, som jeg havde taget forinden dagen. En analyse af dine stærke men også svage sider. Dette kunne man få uddybet ved en samtale i telefonen med Susanne, som så ville forklare, hvad de 24 sider om DIG betød.. Og mest af alt hvorfor du skal bruge testen i din sport. Skræmmende men også motiverende. Testen viste, at springryttere var kendetegnende for stortset de samme værdier; konkurrende og målrettet, optimistisk og fleksibel, udviklende og retfærdig.
Jeg havde store forventninger, mest til mig selv. Jeg forventede, at jeg var der for andre, var nærværende og flittig i de forskellige workshops. Samtidig med at jeg også passede de to heste, som jeg havde medbragt.
Vi startede lørdagen kl. 7.15 v super woman Stina Hedenskrog, hvor vi skulle dyrke Cardio. Se video hvad den træning gjorde ved samtlige deltagere. Det var fantastisk men shit vi havde ondt i lår og mave dagene efter. Ikke desto mindre håber jeg at kunne få mit travle arbejdsliv planlagt ind til en gang om ugen at dyrke på FACETIME Cardio med Stina og de andre fra holdet.
Svenske Maria Gretzer talt lige præcis om det, som jeg oplevede i Tyskland ved Peter Thomsen OL military rytter og Jos Lansink verdensmester. Belgien og Tyskland har små landsbyer, der er fyldt med hestesteder, hvor de sparrer og låner af hinanden i det daglige. Alt lige fra bokse til baner til biler og foder og udstyr. De får det til at lykkedes sammen, selvom de er konkurrenter på banerne. Maria nævnte netop, at det sammenhold måske var hovedingrediensen til svenskernes suveræne OL 2021.
Det sammenhold gjorde, at svenskerne holdt fokus på opgaven. Svenskernes miljø var trygt. Og pga corona måtte de ikke have deres nærmeste familie med, så det gjorde også, at de var nødt til at være sammen, lære at være hinanden nærmest. Deres fælles fokus på svar til pressen – vi er her for medaljer – gjorde dem også stærke. Jeg husker, at i fx fodbold går nogle storklubber meget op i, at konerne fx ikke er sammen med mændene op til kampen, for at mændene holder fokus på opgaven (=kampen). Og at træneren styrer mændene ved at give dem konerne på de tidspunkter, som gavner kampen. Det lyder for nogle styret, men du kommer ikke sovende til TOPpræstationer. Og dem bag skærmen på sofaen elsker jo også medaljerne.
I Danmark er vi meget egoistiske. Vi er os selv nærmest. Også deres svenske hovedsponsor fra Equipe Susanne Ankarcrona fulgt op med ord, at hun netop synes, at det er det, som akademiet gør. De samler og opmuntrer til at tage del i hinandens succes, glæde sig over andres succes ved at tage del i disse clinics, bære det samme tøj, underlag. Hermed samles de ude til stævnerne, er en gruppe, hjælper hinanden, kigger hinandens ture og roser, opmuntrer hinanden. De bliver stærke sammen.
Selve træningen var hårdt arbejde. Ros eksisterer ikke her, men det gør det heller ved mine trænere hjemme. Det var OKAY, er nok den største ros.
En simpel S-linje voldte mig store problemer, fordi Stuka ikke mente, at han skulle holde rumpen nede, men komme linjen igennem i små bukspring. Jeg fik de 6 galopspring hver gang, men ikke altid i den rigtige galop i landingen. Og så den dumme skulder. Mine ben skal guide meget bedre. Og hvis Maria ikke skreg så skreg Björn Carlsson, når du landede. Trænerne var TOPmotiveret og ville, at vi skulle kunne det til perfektion. Begge arbejdede med overgange trav til skridt, skridt til trav med aktivitet bagtil. At vi skulle lære at øge tempoet i galop mellem springene uden at ride hurtigt.
Og i dag på banen kan i se S linjen – den bliver jeg nødt til at kunne gøre bedre. Selve springene er vi gode på. Stuka er stor, lange ben, over 180 cm høj, så det har været en proces bare at få ham hertil. Maria sagde, at jeg ikke måtte overdrive tempoet men lægge mere og mere på, eftersom han kunne klare det. For meget tempo som han ikke kunne klare, ville stresse ham. Så jeg ved, hvad jeg skal øve til næste gang.
Springtalentet Emil Hallundbæk er kommet hjem til Danmark og brugte også dagen på akademiet. Han underviste de unge, som jeg desværre ikke nåede at observere. Emil skulle fortælle om vejen til OL-billetten. Han er meget ydmyg og en mand af få ord, men heldigvis havde alle en masse spørgsmål, som fik gang i snakken.
Vi fik også en personlig snak med den dygtige foderspecialist Karina Josefsen fra Equifirst samt et levende speed foredrag af coach Kim Ditriechsen fra Sportsmind omkring det; at TRO på sig selv og det du gør. At tro på dig selv er ikke altid nok til at holde fokus, men lige netop at finde noget direkte at fokusere på i stedet for at tænke og sige konstant. TRO på dig selv. Hmmm hvordan…. Nej fokus på bommen og opgaven.
Glenn og Kartni og deres team sørgede for fede forhold til ryttere og heste. Super mad, smil og varme i teltet. Du havde lyst til at blive og hygge og snakke om dagen med de andre. Jeg var i seng i Glamsbjerg kl. 01.00
Med tilbage til træningslokalet har jeg en masse tips og også en masse bekræftelser på at TEAMSPIRIT er vejen frem til at blive bedre. Træningsmiljø er vejen frem til at udvikle dig. I vores nye tid er rideskoler dalende. Der er opstået så mange små stalde og ridehalle, hvor Lille Signe træner hjemme med søster og familie. Sammenvær og træningsmiljø er skiftet ud med at personlige trænere kommer hjem til dig.
PÅ vores sted skal ungerne netop blive og heppe på hinanden til elevstævnet, når der deles præmier ud i holdridning – de får ikke bare en roset men nogle ord med og en masse klap. Nogle forældre vil gerne hurtigt hjem fra elevstævnet, men jeg ”tvinger” dem til at blive ved at holde på rosetten, så de mindst lader ungerne være her i 1 time. Vores hurtige samfund har visket det bedste væk; Tiden med hinanden. Det prøver jeg at ændre på på mit sted, ved at de skal komme og strigle og sadle. De ponyer som går i forvejen, får ungerne andre ponyer at strigle i stalden. Sammen strigler og hygger de i stalden før og efter. Ligesom på akademiet lærer jeg mine ”flyvere”; gode forældre, mit team og frivillige at opmuntre og peppe alle op i løbet af undervisnings- eller stævnedagen til at blive, på undervisningsdagen til at komme i god tid og strigle eller se de andre ride. Kammeratskab og det at være en del af noget sammen.
Det er hernede i starten af ridekarrieren, at vi skaber de værdier Sport og Elitesport stå for; TEAMspirit og et træningsmiljø, hvor vi sammen vinder, selvom vi rider mod hinanden. Og det træningsmiljø kan skabe Medaljer.
Her er mit træningshold: Charlotte, Nanett, Mathilde og jeg. Der var god stemning. Vi gav alle max gas
Håber sådan at vi ”gamle” springtalenter må være med fremover
TAK til
Akademiets sponsorer
Riders cup
Firkløverets Springakademi og deres team
