Lad ikke andre trække dig ned

Lad ikke andre trække dig ned

15. december 2019 4 Af Georgia Timmermann

Jeg ved ikke, hvad det er, der gør, at andre skal fortælle dig, hvad der er dårligt for dig. Som regel uden at du har spurgt om deres mening. Jeg synes, at du bruger utrolig meget tid på at lægge billeder op om dit liv. Hvordan får du tiden? Hvordan gider du? Når jeg arbejder i stalden, så har jeg ikke tid til sådan noget? I går mødt jeg også den sædvanlige oppe ved baren, hvor jeg stod og nød at være kommet udenfor matriklen for at hygge med hestevennerne til christmasshow i Århus. Vil bare lige sige, at du er sej, men egentlig bliver du aldrig rigtig til noget. Du arbejder jo bare løs. Når du bliver gammel, vil du fortryde det. Hvordan bevarer man sin positive indstilling overfor andre, der hele tiden vil fortælle en, hvordan ens liv er spild af liv. Jeg må indrømme, at jo ældre jeg bliver jo sværere er det. Det allervigtigste er, at dem du virkelig har tæt inde på livet i din hverdag; Din mand, familie, team og venner de skal tro på dig. Hvis du omgiver dig for mange timer i døgnet eller bare i ugen med folk, som konstant trækker dig ned og fortæller om, hvor meget du spilder dit liv. Hvor meget du vil fortryde, når du bliver gammel. JO mere begynder du at tro på, at de andre taler sandt.

Er det ikke, at jeg vil fortryde at jeg ikke har børn. Ingen besøger mig, når jeg bliver gammel, så er det at jeg slider mig ihjel i hesteland eller at jeg aldrig bliver til noget. At få børn er det største i livet. Hver personlighed har deres vej i livet og i Danmark vælger vi som regel selv.

OMGIV DIG MED BELIEVERS.

Jeg ser ikke mit liv som sure handlinger. Alle handlinger i dit liv er en del af processen, som gør målet endnu sjovere at nå. Jeg er stolt at mit sted, mine heste og det jeg har nået ind til nu.

I går var hyggelig men også igen hårdt altid at skulle forsvare mit liv og mine gøremål, hvilket også fører til dette blogindlæg. Nogle siger det er prisen for at være youtuber/blogger. Prisen? Måske, så derfor er jeg også forberedt. Så kæmper jeg blot endnu mere for mit liv, mine mål.

Følg dine drømme

Mæng dig med dem, som tror på DIG

Du starter et sted, kæmper og dine mange kampe gør livet til noget helt unikt. Du lærer at nyde det gode, de små ting i livet. Hvis du ikke ved, hvad der er skidt, hvordan kan du så vide, hvad der er godt

For at du kan tro på dig selv, er det vigtigt at du aldrig går ned på DERES niveau og forsvarer dig selv ved at angribe med negativitet. I går svarede jeg blot til deres negativitet ved at svare ærligt men positivt. Det med at skrive ligger naturligt til mig. Jeg skriver, fordi jeg kan lide det og fordi folk gerne vil læse det og blive inspireret. AT jeg samtidig kan tjene lidt penge ved at skrive, gøre min børnebog færdig, afprøve og teste samt skrive om produkter er jo fantastisk. SYNES I IKKE? Jo flere som læser, jo større mulighed for at public min kommende bog. Angående de mange youtube video og foto er det blevet en del af min hverdag; at vise LIVE mit liv uden redigering. Det er nemt for mig og hører automatisk med i hverdagen, når jeg lige går gennem stalden eller skridter af eller er på tur. Jeg føler ikke, at det er tidskrævende. Det er rutine for mig at tage foto og video i af og i min hverdag.

Jeg tror ikke, at folk gør det med vilje; forsøger at trække mig ned. Måske er det fordi der en snært af misundelse eller mere, at de gad godt turde gøre det samme. Måske er det for at få det bedre med en selv, at der lige skal tales ned til mit liv, siges noget negativt. Så kan man fortælle sin egen stemme, at det er ok, at du ikke tør. Det er alligevel ikke muligt og alt for dumt at spilde livet på. Jeg ved det ikke. I hvert fald går jeg ikke ned på deres niveau. Har du ikke noget godt at sige til folk, så lad være at sige noget.

Mit liv er meget hest og muge ud, træne, hest og muge ud, rengøre, snakke med kunder, skrive… Det foregår rigtig meget hjemme på matriklen eller af sted i lastbilen til stævner.

Til dem som synes jeg er slave i mit eget liv. Jeg elsker mit liv. Jeg elsker at udvikle heste. Jeg får da nogen gange tvivlen frem, om jeg virkelig slider mig selv ihjel, som folk bliver ved at pointere overfor mig. Men igen tanken skal ikke ødelægge min vej. Det er min vej, mit liv. Så har jeg haft det fedt ind til da.

Den dag jeg ikke kan ride mere, jamen så har jeg en viden i bagagen, som jeg kan dele ud af, og så vil jeg nyde den del af processen. Jeg ved godt at EM , som vedkommende ved baren sagde alle vil ride, ikke er muligt for mig. Men det er heller ikke mit mål. Jeg er stolt over at udvikle og uddanne unge heste til andre og endnu mere stolt, når en hest blot når gennem nåleøjet og når toppen, også selvom det aldrig er med mig.

At jeg så drømmer om at ride DM igen en dag er en anden sag. Jeg ved, at det jeg drømmer, kan jeg. JEG HAR BEVIST DET og ikke blot drømt det. Da jeg red DM i 2011, troede ingen det var muligt, men JEG RED DET, og jeg nåede finalen. Så til alle jer som synes at have en mening om andres mål med livet. I stedet gå til vedkommende og glæd dig over dennes glæde, succes og mål. Det gør du godt. Bliv ved med det. Respekt. Det er meget pænere. Ikke alle bliver mere stædig, når I siger, at det kan du ikke?

Næste uge bliver hård. Jeg skal i december til endnu en begravelse. Jeg er jo siden min mors død ikke tilpas i kirken. Jeg bliver kvalt i kirken, eftersom alt for mange har forladt livet alt for tidligt siden min mors død. Men farvel er vigtigere for mig end min smerte.

Livet er kort, skær negativiteten væk og husk

Du kan ikke vinde over nogen, som aldrig giver op

Ovenstående video skal ses til ende. Her rider jeg til alles overraskelse NUL i grandprixen i Herning og min glæde er ikke til at slukke. Et stærkt minde for livet, der minder mig om. Kan du drømme det, kan du gøre det……

 

Nu vil jeg gå i stalden og øve mig til hest.

Tak fordi I læser med

fb-share-icon