KAN du nå DIT mål?

KAN du nå DIT mål?

3. juli 2021 Af Georgia Timmermann

KAN du nå målet? Ja, det kan jeg. Mit mål er DM

  1. VILJE
  2. TRO
  3. BAGLAND
  4. HESTENE

At sætte sig et mål kræver VILJE til at stå op hver dag i regn og slud, dårlig krop og humør, forhindringer på vejen økonomisk eller præstationsmæssigt. Vejen til målet kan tage mange sideveje, og det kræver en del MOD for at blive på vejen mod målet. UD af comfortzonen og derud hvor adrenalin og utryghed dominerer.

Du kan træne din vilje, hvis du tror nok på, at DU kan. Alle kan nå sit mål. BLOT DU tør sige det højt, tro på det, så skal ilden i dig nok finde den lige vej.

Tro på målet og at DU kan klare opgaverne og de forhindringer, der vil komme på vej mod målet. At turde sige det højt til dit team, dine nærmeste og nu her på bloggen er første skridt. TØR du sige det højt. Tør du drømme din succes, så viser du allerede dig selv, at du tror på, at DU KAN. Det nemmeste er at være stille, så skal du ikke leve op til andres forventninger eller stå til ansvar for dine nederlag, fordi ingen kendt din vej i forvejen. Så er der ingen som siger; SE HVAD jeg sagde, det gik ikke. Hvorfor så sige det højt? Fordi det motiverer mig. Det gør, at jeg trods regn og slud, står op og giver gas i hallen…hver dag…også lørdag og onsdag og søndag. Lysten skal drive værket. Ikke altid. Der skal også lidt hårdt arbejde, tårer og motivation til at træne så hårdt, som jeg nu skal. Sig dit mål til din træner og kom til træning, ingen aflysninger eller undskyldninger, uanset hvilke forhindringer du møder. Er dit team syg, så kør selv (VILJE). At tilride, hyggeride og springe derhjemme på matriklen og galoppere fuld galop i naturen er HYGGE og fedt, men det får ikke dig og din hest til DM. DELMål og strategi hører I om i næste blogindlæg

MIT store mål med dato på er; en af hestene rider jeg DM indendørs på til januar 2022. Inden da er der delmål i form af træning udenfor matriklen hver uge. Vi startede for en måned siden med at sætte træningen op. Hver uge kører jeg til min træner i Jylland for at få øjne på min ridning. Nu følger alle stævnerne så. Jeg har 7-9 stævneheste fra LC til S niveau. De skal udvikles og nogle sælges undervejs, så økonomien også hænger sammen.

BAGLANDET er nok det allervigtigste for at nå dit mål. Her deles det op i

 

TEAM

Et godt team møder op på job og kan arbejde selvstændig. Mit team kan svinge pisken overfor mig ved at sadle og kalde på mig, så jeg altid er til hest. Mit team og jeg ved, at der er pressede situationer, hvor dagen ikke forløb som forventet. Det skal teamet kunne arbejde med og ikke tage personligt. Pressede situationer hvor der skal smiles til bonden, smeden eller gæsterne, selvom træningen hele tiden er i baghovedet. Det er vigtigt, at hverdagen er struktureret; at der spises og hviles både rytter og heste som aftalt. Dette skal folk udefra have respekt for og teamet skal bakke op om det og informere kunderne på den søde måde.. Vi skal skabe regler og kultur så vi alle kab være her både kunderne, men også jockeyen og dens heste. Sammen skal vi nå DM – sammen skal vi nå målet. En træt jockey eller hest når ikke DM. Uden mad og drikke duer helten ikke. Et super team skal kunne have det sjovt sammen i en hård hverdag, hvor der skal præsteres for at nå målet.

HESTENE er sammen med jockeyen de to levende væsner, der skal holdes motiveret og helst fit ind til målet er nået og gerne også efter. Derfor skal hestene holdes GLADE, motiveret via godt management. Det hører I min mening om i næste blogindlæg. Hestene skal plejes i pels og tilses ved al håndtering om de går normalt, reagerer normalt ved berøring, trives på folden… osv. Dvs. der skal være øjne ved soignering og opsadling på hestene, som kræver et dedikeret team, der elsker jobbet som groom. Det kræver dit team møder på job for at kunne være en del af målet. Samtidig kræves der også gode heste, som jeg heldigvis har været god til at finde og uddanne op gennem årene. Helt fra lille har jeg tilredet og uddannet egne heste. Den første hest Olrytter Peter Flaarup red VM på hed DEX. Den købt han af min mor som jeg havde uddannet i en alder af 12 år.

TRÆNER

Træneren er en af de helt store helte i at nå målet. Uden en træner som tror på dig og tror på, at han/hun kan gøre dig bedre i din sport, når du ikke dit mål. Rulle øjne på opvarmning og tale dårligt om sin elev eller modtage pengene og grine i hjørnet, duer ikke til at nå målet. En intens og nærværende træner som ikke bruger tiden på at rose dig i din træning men som gang på gang brænder for at få dig bedre, er vejen frem til at nå målet. Min træner har siden oktober være Jesper fra Lykkegaard. Han har erfaring og ved, hvad det vil sige at nå op på bjerget. Han er på, når jeg kommer til træning og giver ikke op med at få min opstilling og afridning i orden, selvom jeg gang på gang falder sammen i overkroppen. Han bliver ved med at rette på det. Jeg har været heldig at have mega dygtige og nærværende trænere hele mit liv, dog har jeg kun redet ridebanespringning i 12 år. Jeg er taknemmelig for hver og en af dem, som har krydset min vej på rideskolerne i Jylland som lille ved ERIK og senere som jockey både på ponyvæddeløbsbanen i Århus og også på rigtige fuldblod i amatørløb. Ved Peter Thomsen i Tyskland da jeg red military. Og ved Morten og David i springning og ikke mindst i dag ved Kristian og Jesper. Alle er respekteret og værdsat og alle har været med til at gøre mig til MIG. Den træner jeg har nu, har fokus på min opstilling og teknik – evnen og følingen med hesten er mine stærke sider – nu skal jeg have de to ting kombineret.

INVESTOR/SPONSOR er ligeså vigtig for at nå målet. Uden økonomi og troen på at den økonomi er godt givet ud i form af mig som jockey, ingen mål. Du kan ikke få succes, hvis du ikke har økonomi bag. Noget af økonomien arbejder jeg selv for og noget er givet af partnere som ejer hestene samt uundværlige sponsorater fra mine sponsorer Abrideudstyr og NAGhorsepro. Uden godt foder og udstyr samt super positiv behandling ingen succes.

Min bedre halvdel er mit et og alt. Ham jeg kan sige alt til og udtrykke mine bekymringer, når tvivlen banker på døren.. Det er ham, som får mig ud på den lige vej igen, når sidevejen frister og usikkerheden tager over. Han giver mig ild på bålet og viljen blusser igen.

Til alle I andre: Det kan du ikke, Georgia. Jo det kan jeg. Jo mere jeg hører den sætning, jo mere blusser VILJEN.

Tak fordi I læser med på vejen mod bjergets smukke udsigt.

For de nye unge stjerner er der lang vej til toppen men første trin ER TRO PÅ DET.

fb-share-icon