Er en hest en maskine?

Er en hest en maskine?

3. februar 2019 Af Georgia Timmermann

Jeg har kunder som ringer, beskriver deres ønskehest, som en hest du putter en 5er i og så kører hesten som programsat. Jeg har kunder, som spørger, om de er klar til udenbys stævne, når de ikke har siddet på en hest i 1 måned og endnu ikke kan galoppere. Og jeg kan blive ved…Hvor er grænsen for, hvad hesten skal finde sig i?

Du er ikke bedre end HESTEN under dig. HESTEN er ikke bedre end den rytter, som sidder på hesten. Du er ikke bedre end dem der guider dig. Og det kræver flid og hårdt arbejde at træne og lære DIN hest at kende.

Det er en jungle at finde drømmehesten i et marked, hvor der er løgnere og pengeslugere. Hvor alle synes de ved bedst, hvordan man træner og passer en hest.

Er du klar til at få egen hest? Har du eksperter, som kan guide dig, når du har købt hesten? Stemmer dine forventninger overens med din KUNNEN. Det er ikke kun hestens kunnen. Din KUNNEN er også vigtig; at DU kan udføre arbejdet på og med hesten eller i hvert fald udvikle dig med hesten uden at det er en for stor mundfuld for DIG, så DU og hest bliver ked af samarbejdet.

At finde din drømmehest kræver, at du ved

  1. at anmærkninger på røntgen ikke altid behøver at få betydning for dit brug. Jeg har heste, som går grandprix med mus og tæt torntappe. Pablo, min super hest, gået DM 160 cm bane,som nu er 23 år, har haft en mus i koden hele livet. Netop fordi jeg ved Pablo aldrig skal sælges, opereres den ikke ud. Derimod har jeg opereret så mange mus ud af heste, selvom dyrlægen siger, at musen ikke får betydning men i salg vil dyrlægen skulle sige; at han ikke kan udelukke…
  2. hvad du skal bruge hesten til. Dvs. skal den gå tur, dressur, lidt spring i ny og næ og kunne tåle at holde fri. Være hyggehest. Eller skal du ride junior DM på den eller skal den være ung. Dit budget afhænger selvfølgelig altid af, hvad du kan købe af hest. Jeg kan af erfaring sige, at det i dag er svært at købe billige heste og tro de går 140 og opefter med dig indenfor kort tid eller nogensinde. Penge og kvalitet hænger tæt sammen. Og igen det er mindstedelen som rider 140 og opefter. Størstedelen drømmer mere end de rider denne højde (også selvom de fik hesten). Er du en ikke så rutineret rytter, skal du jo ikke have en hest som springer med kapacitet og forsigtighed, så er det okay at starte med en rutineret rolig springer, så du får en god lærerig start med egen hest. Og tro mig det vinder du meget mere respekt ved, end at købe en hest som du ikke magter                         
  3. hvordan DU skal passe hesten. Dvs. når sælger siger, at den har dækken på, er ung, skal meget på fold, er i super form. Kan det ikke hjælpe noget, at du stiller hesten i en boks dagen lang, på fold uden dækken eller ikke træner den, fordi du ikke har en sadel eller ikke lige nåede hesten alle dage. At du ikke lige ved, hvordan man lægger dækken på… Sådan som hesten leveres skal den også fortsætte eller i så fald trappes langsomt af træningen, så dens miljøskift ikke er alt for anderledes og hermed chokerende.Her kræver det, at du ved hvordan en hest behandles eller at du allierer dig med et opstaldningssted/en rideskole som kan hjælpe dig. Et hestested som kan guide dig i pasningen og træningen af din nye hest. Som sørger for den har stråfoder om vinteren på folden og er på fold hvis den kræver det. Måske sågar holdes i gang via træning via din underviser, hvis du ikke selv har tid eller kan.Jeg startede med at få ponyen Laban (jf. foto ovenover)købt på et marked. han kostede 4000 kr. og jeg havde Laban fra jeg var 8-16 år ogdet var den bedste tid i mit liv. Laban og jeg red væddeløb, jagter og klubstævner. og jeg faldt mere af end blev på. Men jeg elskede Laban. Han passede perfekt til mig på det tidspunkt. Så fik jeg hest, Herbert, som stoppede mere end sprang men vi vandt mange jagter. Her stoppede han ikke. så fik jeg senere 2 dressurheste som jeg lavede til military og så kom Pablo og ja herefter startede min ridekarriere rigtigt.HESTE er ikke maskiner. De er ikke en folkevogn, Porche eller Astra, som du blot anskaffer dig og sætter i garagen og så kører den, når du engang starter den igen. Selv biler har ikke ,godt af ikke at blive brugt. Heste skal stimuleres, holdes ved lige i opdragelse og have vaner og rytmer.
  4. at heste ændrer sig, når de skifter miljø og rytter. Det er vigtigt, at Du giver dig tid til at lære din nye hest at kende og hesten tid til at kende DIG. Det er et levende væsen, som pludselig bliver revet ud af sin rytme, vaner og fra den rytter den tidligere kendt. Christmasshow, Belgien CSI eller hvad din drøm er at starte til stævne må vente til, at du føler, at hesten er faldet til, spiser roligt og træner uden at være anspændt. Stress ved hesten kan ikke altid ses, da heste forsøger at please rytteren, gøre sit bedste for at forstå, hvad DU vil have din hest til at gøre. Immunforsvaret svækkes af miljøskift = stress og er med til at svække hesten. SÅ VENT med dine mål 1-3 måneder så får du den sundeste og gladeste hest på lang sigt. Brug din tid og penge på mere undervisning.
  5. at mænge sig med de bedste trænere og dyrlæger er godt givet ud. Google og FB er ikke eksperter. Køb hesten, hvor du føler dig tryg og lyt til sælger, hvad hesten har lavet og ikke lavet. Start sammen med hesten på det niveau, hvor du og hesten er. OG SKYND DIG LANGSOMT

Uanset hvad du vælger har du EGET ansvar for dit hestevalg.

Heste er det skønneste og de bedste venner, som man kan få

Håber du finder din bedste ven

Tak fordi du læste med

fb-share-icon