Hvordan holder du din hest glad?

Hvordan holder du din hest glad?

23. juli 2021 Af Georgia Timmermann

Flot, blinkende udstyr, stor trailer, groom ved din side og forældre som betaler, gør ikke umiddelbart din hest glad? Varieret motion ja, men umiddelbart heller ikke nok til en glad hest. Er der en simpel opskrift på at HOLDE din hest glad? Det tror jeg. Jeg tror også, at opskriften er meget individuel alt efter, hvilken type rytter/rytters mål, og hvilken hest det drejer sig om.

Vær realistisk og altid husk, at heste vil gøre alt for os mennesker, også nogle gange når de har ondt eller ikke er super glade for det, som vi byder dem. Heste går langt for at please sit menneske.

God form skal du også selv være i, når du rider på din hest. At være for tung til opgaven, usmidig og ude af balance gør heller ikke ligefrem din ridehest til en glad hest. Hold dig i form sammen med din hest. Eller gå i fitness og kom i form sammen med din hest.

Her er min opskrift/mine ord/video på en glad hest

Hvad skal du bruge din hest til?

Er det en frieser, som skal gå hyggeridning og tur eller er det en top atlet dressurhest på grandprix niveau. Der er stor forskel. Jeg tror alt for få svarer på lige netop dette spørgsmål, fordi drømme kan og skal vi alle. Men drømme kan kun gå i opfyldelse med handling.

En hest er først og fremmest glad, hvis den kan klare den opgave, som du byder den?

Jeg tror ikke på, at nogen heste trives med at gå flere måneder om året på en mark uden motion, medmindre det er det, som de gør hele året rundt, så ved de ikke bedre. Og har de haft en meget hård stævnesæson, er jeg ikke i tvivl om, at en måned på fold vil være godt – dog efter min mening med nogle gode skridt ture i skoven nogle gange om ugen. Så bliver det også nemmere at starte op igen.

Men rider du en gang eller 2 om ugen, hvor du vil ride dressurstævner eller flere kilometer på tur i høj fart, og resten af tiden er hesten på en stor mark. Så overrider/overtræner du hesten i forhold til, hvad hesten er i stand til fysisk. Skal hesten præstere, skal den også være i form til det, som du byder den. Tænk på dig selv. Er du ikke i løbeform, tager du heller ikke lige 10 km i løb, og i hvert fald ikke uden en mindre skade og pause efter. Måske bliver du også utryg i at forsøge igen, fordi opgaven var et negativt resultat.

En hest skal bygges op med grundkondition. Tur, interval træning, flere gange ugentlig. Så skal den trænes i dressur, smidighed, styrke, ridelighed og derefter skal den trænes til det, der er dit mål med den; JAGT, dressur, væddeløb, vogn, trec, springning, mounted games… you name it

Nu er der nogen, som måske vil sige, at min hest kan sagtens gå på fold og deltage i jagter i ny og næ. Hmm. Men er det fair overfor hesten. Tror du, at hesten er skadesfri og trives på den måde. Ja, vil vedkommende måske svare, den følger flokken på jagt med fuld fart. Hmm vil en hver hest ikke følge flokken. Jeg tror næppe, at hesten vil efterlades alene fra flokken.

Som underviser i mange mange år har jeg set heste komme til undervisning, hvis puls var alt for høj til den undervisning, som rytteren forlangt af hesten. Heste som var alt for fede til de spring, som den skulle passere. Det kalder jeg ikke at trives og være glad.

Nogle heste er ikke født med den kvalitet, disciplinen kræver, som du drømmer om at deltage i. Det betyder ikke, at de ikke er skønne heste. Men du kan ikke lave en buttet sofahygger til maratonløber ved kun at træne på sofaen. Og ikke alle sofahyggere har en krop eller indstilling til at løbe maraton. Realist. Du kan, hvad du VIL, men du skal have den rigtige form og hest at sidde på.

Lær din hest at kende.

Tryk på Overskrifterne og lyt til en HESTENØRD

Brug dine sanser. Det er ikke nok men også en vigtig del at se den på folden. Trives den alene, med andre, stor, lille fold, blæst, regn. Trives den i boksen, med naboen…

Se på hestens krop. Se den når den er sund, så du kan opdage, hvis den bliver syg

TRÆNING

Tryk på Overskrifterne og lyt til en HESTENØRD

Rid varieret terræn og træn varieret. Hermed ment kuperet underlag til hestens sener og knogler gør den stærk og vant til at komme ud i yderpositioner, som kan gøre den stærk og vant til disse positioner. Som atlet kan du ikke undgå disse positioner, så hellere gøre den stærk langsom fra ung af.

Træn ikke dressur eller spring hver dag. Spring ikke højt hver dag, hver uge bare fordi DU elsker det. Træn Ikke hver dag øvelser. Træn den glad. Vej, stupmark, ridehal, bane, skoven, kør til vandet, vandbånd, skridtmaskine, stævner…. Mange muligheder.

Træn simpel. Hesten er vanedyr, så for mange instrukser og forskellige signaler forvirrer og gør den utryg. UTRYGHED giver ikke en glad hest. Giv den samme signal og sæde til din parade hver gang.

Start din opvarmning ens – det gør den tryg senere hen på en stævneplads. Her er hestens comfortzone = VANEN – hvis den bliver skræmt af stævnet/opgaven. Hesten ved, når du starter, som du plejer, rider som du plejer – aer og taler din tone som du plejer -det kender den og gør den tryg. Rid din ridning på mange forskellige træningsbaner uden pres. Giv hesten tid til at bygge tryghed op, især som ung.

TRYGHED – TILLID = GLAD HEST = motiveret til jobbet

Er du usikker på hestens signaler og begynder dig og hesten at miste samarbejdet, så find en god underviser, som kan hjælpe dig. Find underviseren inden dig og hesten mister samarbejdet. Jo hurtigere vanen bliver til god vane, jo hurtigere får dig og hesten samarbejdet retur.

FODER

Tryk på Overskrifterne og lyt til en HESTENØRD

Overfodre ikke din hest. Fedme og for meget foder gør ikke hesten godt – den bliver stresset fysisk som mentalt. Godt hø, motion og ad libitum fold efter hestens glæde og ønske er = en glad hest. Tages den ud af træning, så reducer din mængde foder. Skift hestene fra græs til grusfold med hø, så de ikke bliver for tykke sommeren over. Det gør vi her ved os og det virker. Vi har en glad plag, glad fjordhest og glad grandprix springhest.

UDSTYR

Tryk på Overskrifterne og lyt til en HESTENØRD

Er dit udstyr optimalt, så sidder du bedre og indvirker bedre = hesten er glad.

GODT STALDMILJØ

Tryk på Overskrifterne og lyt til en HESTENØRD

KVALITETSSMED OG -DYRLÆGE

Tryk på Overskrifterne og lyt til en HESTENØRD

Jeg er blevet lidt af en nørd i mit erhverv, men jeg vil stoppe mit skriv her, inden det bliver for langt. Skriv endelig kommentarer og input nedenfor.

Det vigtigste er, at vi elsker heste, byder dem opgaver, som de kan klare og bygger dem op til opgaverne via VIDEN og TID.

TAK fordi I læser med

fb-share-icon