Nogle er bare sejere end andre og dem har jeg respekt for. Måske fordi disse personer ser man også i rampelyset. Det er nemmere at se dem, som er synlige for alle. Du kan også være sej, selvom du ikke er i rampelyset. Nogle synes også, at disse rampelysryttere dominerer markedet. Sådan ser jeg ikke på det. Jeg ser nogen talenter give en masse til Dansk ridning. Indgangsbilletter til høje priser kan ikke alene betale dette set-up, som er i Herning i dag. Så kan det diskuteres, om det er blevet for stort osv. etc. smuttet væk fra konceptet eller udviklet konceptet. Det er subjektiv. Intet kan blive for vildt til mig. Som arrangøren skriver; Så længe hjertet er med…
Trailere, sadler, truck, hegn, foder og udstyr i messecentret har også brug for de personer, som har muligheden for at købe, i mængder, de dyre ting.
De rige sidder og mæsker sig i vippen.
Jeg har altid synes, at vippen var for dem, som har penge men jeg har aldrig synes, at det var en dårlig ide. Jeg har bare aldrig haft råd til at købe et bord. Og så har jeg synes, at det var lidt dyrt i forhold til, hvad jeg formår at spise. Jeg har heller aldrig rigtig kendt dem, som sad i vippen, så at sidde alene og mæske sig var ikke en option for mig. I dag kender jeg de fleste. Jeg har udviklet mig, uddannet mig og forbedret min ridning og min forretning. Dog mangler der stadig penge på kontoen men hvad gør det, når man er rig på venner og forbindelser.
I år var jeg så heldig, at blive inviteret af mine forretningspartnere og venner ved deres bord. Vi havde en fantastisk plads, ro og servering af det lækreste mad og kaffe og vand ad libitum. Pladsen var dog ikke bedre end sidste år synsmæssigt (jeg er halvblind ti hi), hvor jeg sad nede ved indgangen, hvor rytterne kommer ind. Der kunne jeg se deltagerne tydligere. Betyder et vipbord, at du er noget specielt? Ikke i mine øjne. Ethvert menneske er speciel på sin måde. Nogle er bare mere frembrusende og hermed synlige. Jeg elsker jo at være en ”Se mig” typen. Jeg elsker at være på og få opmærksomhed. Ligeså meget som jeg elsker alenetid, træning hjemme på vedtofte mark på fyn. Jeg er tvilling. Jeg er mange, og her og der alle vegne. MEN jeg er Georgia. Det har jeg ikke prøvet før, så det gør jeg.
Jeg er stadig den samme Georgia, som da jeg kørt lille to mands lastbil til Lummen i Belgien for 3 år siden og holdt ved siden af Whitaker med 8 hestes bil og en trailerliving bagi. Vi betyder alle noget for sporten. Nogle er bare mere synlige end andre.
Vi bidrager alle med noget. Siden det antikke Rom hvor nogen kaldes Pøbel og andre Patriciere, så føler mennesker sig delt op i klasser. Jeg føler mig udenfor det hele. Er det underligt? Er jeg normal? Jeg føler bare jeg lever og jeg lever virkelig i Herning. Jeg er så stolt over, at kunne LEVE livet fuldt ud, at jeg turde tage skridtet for 13 år siden efter en cand.mag fra Uni og leve af HEST. Så mange skønne mennesker omkring mig som gir og bidrager til det her fantastiske liv
Så tilbage til det spørgsmål jeg bidrog med, inden jeg tog til Herning. Hvordan får man lov at ride i Herning? Det gør man ved at være mange ting:
- God til at ride. Dvs. at du rider M klasser og opefter på international niveau eller god til at ride unge heste og deltaget i EG test i løbet af året og kvalificeret dig og hesten. Måske er du så god til at ride, at du er på landsholdet
- Ung og talentfuld. her vil landstræneren prioritere talentet og udvikle ryttere som har potentiale og muligheder til at nå senior niveau på højt international plan.
- Økonomisk mulighed for at bidrage til stævnets eksistens. De som rider for sjov, ikke lever af det, men har pengene til at deltage i Herning og gerne vil opleve kulisserne.
- God til at ride men også et godt menneske som bidrager til stemningen, menneskene på pladsen, holdkammeraterne og er et happy pust at se på banen, tiltrækker positiv stemning.
Hvem er du så af disse? Jeg ved egentlig godt, hvem jeg er og nogle vil sige, at jeg er en fedterøv. Jep det er jeg. Det var jeg også i folkeskolen. Som Jørn, min matematiklærer sagde. Du er bare så sød Georgia, men regne kan du ikke. Hmm… jeg er ikke blevet bedre siden til det at regne, siger min bankmand. Men sikke et liv, sikke en rutchetur. TAKKKKKKKK alle på min vej…
og jeg er ikke færdig endnu. Jeg vil gøre alt for at lære at sige NEJ og tænke på fornuften men jeg går aldrig på kompromis med hjertet.
Jeg er så stolt af mine heste. HALLOOOOOOOOOOO 140 cm dobbelt nul på Blondie SIF, som jeg selv har uddannet fra hun var 3 år gammel. Se lige den her video, hvor jeg indspringer hende første gang.
Altid har Sif været modig men hold nu op styretøjet har været en svær rejse. Nu uddannet endnu en hest op til international niveau fra første ridetur, første spring, første vask, klipning til i dag 140 clear og nummer 8 i finalen. Og hun changerer endda ok til begge sider.. Træning, tålmodighed og tro lønner sig.
Tak for tilråb på banen til hestene og jeg – det er fantastisk at ride for så mange glade publikumer. Jeg elsker det. Jeg håber, at kunne beholde en hest at ride med igen i stor tur i Herning næste år men som min bankmand siger: Du er ikke en god forretningskvinde, så sandsyligheden er lille, men så kommer jeg da bare på den næste unge hest.
Tak alle sponsorerer, samarbejdspartnere, venner, rytterkollegaer, træner, venner, familie
Tak Ridersnotebook for at støtte mit skrivetalent
Tak læsere – uden jer til at læse, skrev jeg ikke
TAK
