Hvordan vælger DU dine stævner; baner, parkering, cafeteria, sekretariat? Mit valg af stævne er i dag ikke længere kun de fysiske forhold, men også om jeg føler mig velkommen. Kan jeg gå til arrangørerne med ændringer, er dommerne fleksible og er der okay fair banebygning til mine unge heste.
Jeg er nu i gang med en ny gruppe af unge heste her i 2020, som skal starte deres stævneliv og karriere som sportshest. I kan blandt andet følge den ene af hestene fra rå til sportshest her
Jeg vælger også stævnerne ud fra bundforhold, parkering, opvarmningsbane og prisen på klasserne samt køretiden til stævnet. Som vi alle ved, så er det dyrt at uddanne heste. Da jeg lever af det, betyder det meget om jeg kan komme nemt til stedet og holde nemt. Springheste skal meget ud for at blive trygge i deres job på en springbane. Alt sammen samtidig med at du skal holde øje med at hesten trives, er motiveret og elsker sit job samt er sund rask i kroppen.
Jeg prøver til stævner at være så lidt som muligt i vejen for andre, hjælpe hvor jeg kan uden at miste fokus på mine heste. Foto: Jimmy Leen Friis
For at dette kan lade sig gøre, er jeg afhængig af diverse stævnearrangører, teknisk delgerede, dommere og banebyggere også giver de unge heste en fair chance for at få gode oplevelser til at starte med. Dårlige startoplevelser sidder dybt i de unge heste og er svære at komme af med/afkode (som jeg kalder det i tilridningssprog). Dvs. er det en lille hektisk opvarmning, hvor der ikke er styr på, hvor mange der må være på opvarmningen eller ikke er hegnet ind i midten, så kan der hurtigt opstå kaos. Hesten føler stress ved stævnet og forbinder; Køretur, stævne >=STRESS. Det er vores alles job, også i de lave rækker at introducere ryttere og heste til stævner på bedst mulig måde, også så de bliver i sporten på sigt.
I kender vel alle til det at ride over en lodret på opvarmningen, for så der kommer en ekvipage på oxer ved siden af. I landing drejer vedkommende i stedet for at ride lige ud, da hesten ikke er under kontrol, lige ind i den hest, som du sidder på. Det går nok, hvis det var mine 7 års, men en ung hest første gang ude, så sidder den oplevelse ofte dybt i hesten. Den er nu bange for andre heste på opvarmningen og vil næste gang forsøge at flygte fra de andre heste, for så at være den som nu forårsager kaos på opvarmningen, gør de andre ryttere og deres forældre sure ved sidelinjen. Derfor er det rigtig fedt, når arrangøren sætter en snor/afspærring i midten mellem lodret og oxer, fordi så kan dette ikke ske. Ligeledes også fedt at rytterne ikke vælger at varme op på den lille opvarmning 25 ryttere før deres start. Arrangører med småt med plads kan have en til at stå ved indgang til opvarmning og sende folk ind og ud alt efter, hvad der er plads til. Træk heller ikke din hest på springopvarmning, hvis den kan trækkes andre steder. Gående passer ikke ind på sådan en opvarmning.
Jeg prøver at sørge for så lidt muligt stress for vores heste som muligt. At skridte der hvor andre ikke springer. At stige op, ordne udstyr hvor du ikke er i vejen. At placere hestene i hjørner hvis de blot står stille. MED konstant fokus på hestenes ve og vel. Vi skal alle være her
14 ryttere er fint at starte i trav. De fleste udendørs stævner har områder, hvor du kan skridt varm. 9-10 ryttere før begynde at springe. Og ang. opvarmning i spring, så kan der klistres/tegnes cm på støtterne, da jeg ofte ser til showstævnerne rytterne kommandere springene alt for højt eller panisk spørger far: ER DEN 10 cm højere end det jeg skal springe, far. Og vedkommende skal springe 70 cm. Uvidende omkring at der er ingen grund til at springe samme højde som på banen, når du springer så lavt. Gi derimod din hest en god oplevelse på opvarmningen, så skal den nok også springe de 10 cm højere på banen.
Jeg husker de mange gange i min karriere, hvilket jeg stadig gør, følger nogle af de gode ryttere til fods, fra når de ankommer på opvarmning. Hvad de foretager sig. Hvordan de ændrer udstyr. Hvor mange ryttere før, at de traver og galopperer. Hvor højt de springer i forhold til klassens højde/niveau. På vej til og når de kommer ud fra stævnebanen. Jeg har lært så meget ved at observere andre gode ryttere. Her på foto ses Amaflair på opvarmning i 150 cm. En hest som jeg uddannede fra LF til 145 cm. Som blev købt og videresolgt via Jos Lansink. Jeg fulgte altid hele seancen fra stald til slut , når jeg så dem Live til start. Mega lærerigt.
Angående showstævner med bom på jord til 100 cm er fantastisk for de unge heste, og fedt at de fleste banebyggere er åben overfor kritik af deres banebygning. Jeg oplevede en showklasse for nyligt, hvor spring nr. 2 var umuligt at komme til i rytme, medmindre du red skråt på nummer 2 eller rettere gav et ryk i højre tøjle efter landingen, så du kunne komme skarpt til højre for at vinkle til venstre. Det er en hest, ikke en cykel. Resultat på banen blev changerende galop og mister rytme på nr. 3 der stod mod publikum og ned mod en oxer 7 eller 8 eller sågar 9 galop spring alt efter, hvordan du landede efter nr. 2 og kunne tage nr. 3. Jeg prøvede at give min mening med til banebyggeren, at vedkommende kunne vinkle spring nr. 2, så ville de kunne ride på nr. 3 uden problemer. For så at få det blik ”du tror da vist, at du er smart”. Er det mig eller dig, som er banebygger og har taget et banebyggerkursus”. Nej, jeg tror ikke, at jeg er smart. Og undskyld, at jeg brugt tid på at dele min erfaring/viden, som du burde have værdsat. Jeg fik ret flere blev diskede på spring nr. 3 eller kom helt skør over, rykkede og landede i ubalance, hvor så hesten tænkt nej tak på nr. 4. Uvidende var alle om at skylden lå ved spring nr. 2s vinkel.
Her står jeg ved Jos Lansink i Belgien. En hestemand som ikke behøver nogen præstation – læs her. Og det fantastiske ved ham er, at han spørger mig, hvad jeg synes. Han spørger om min viden, trods hans dygtighed og erfaring. Jo mindre du ved, jo mere tror du, at du ved. Og jo mere du ved, jo mere higer du efter at vide.
Jeg oplever, at showklasserne har store forsinkelser i form af fald eller tidsfejl, fejl osv, fordi det bare tager længere tid at komme rundt på en ikke stævnevant hest eller rytter. Ofte traver folk rundt. Er der fravalg i startlisten uden at vedkommende har meldt fra eller en anden form for problem opstået i at komme på banen, elsker jeg de dommere, som har overblik. Som ikke dytter i det, at du kommer gennem slusen, men lige lader dig ride din unge hest rundt og se et par spring. Det kalder jeg overblik dommer. Og jep jeg ved vi skal indhente tidsplanen. Der kan også være få i klassen og du skal ride 3 heste. Ved tilmelding melder arrangør, ingen problemer, vi venter på dig, men dommer dytter alligevel lige, når du kommer. Hermed får unghesten ikke den rette opvarmning samt er små stresset over miljøskiftet fra opvarmningsbanen til stævnearena og får ikke engang en trav tur rundt på banen. Jeg melder altid fra, hvis der ikke er mindst 14 imellem de unge, da jeg simpelthen ikke kan give dem den optimale opvarmning. Stævnet skal jo heller ikke vente på mig eller blive forsinket pga. mig. Og jep min hjælper longerer/skridter varm men det kræver stadig tid at bytte heste.
Dyttes jeg alligevel i gang med det samme, af forhold jeg ikke kan ændre, så rider jeg rundt på banen uanset tidsfejl, ind til jeg kan mærke, at nu er min hest tryg ved baneskiftet. Jeg har prøvet det utallige gange, både rigtige og forkerte oplevelser og tro mig. HESTE HUSKER DEN STRESS stævnet gav. Gir du den derimod tid til små spring, opvarme, puste ud, ind og trave rundt i arenaen, skridt stille af, før jeg hopper på næste hest, så kan du mærke hestens glæde og tryghed ved næste stævne. Ligeså mærker du også tydeligt hestens dårlige oplevelser til næste stævne. Måske vil den til næste stævne slet ikke ind i slusen, måske ikke engang på opvarmning, stiller sig og stejler, bakker, sparker ud efter din schenkel… Heste taler. Vanerne bygges på oplevelser.
Arrangørere, ryttere og heste skal være til for hinanden. Vi skal arbejde sammen om at stable det bedste stævne på benene. Dommere og TD´er har den endelige magt, men hvis der ikke er nogen deltagere, så er der jo heller ingen at magte over. Så vi skal samarbejde på bedste vis. Og ingen af os er til stævne for at genere hinanden.
Hesten skal elske at være til stævne. Og for at den kan det, skal vi alle lære en masse om HESTE.
Ja jeg får tit at vide: Ikke rid gennem start og mål etc. Tro mig, jeg tænker over at være til mindst mulig besvær for alle men ALTID med hesten i centrum. Har den brug for tid på banen, så gir jeg den tid uanset tidsfejl, så får jeg hellere tidsfejl end stresse den unødvendigt. Hesten er det svage og uskyldige led – vi er dens leder/guide/samarbejdspartner. Der er utrolig mange handlinger, inden dit startsignal lyder, som er afgørende for en god tur. En anden rytter kan komme bagfra i slusen, tvinger dig til at ride ind før planlagt– du må hurtig agere ride anden vej. Der stod start. Nogen gange står, især indendørs, start malplaceret så du ikke kan vise hesten det nederste hjørne uden at ride gennem start. Måske gør banepersonalet noget, der gør, at du skal agere til modsat side end du for få sekunder siden havde planlagt. Vi er levende væsner.
Min energi går på at føle hestene. Hvordan har hesten det lige nu? Hvad kan jeg gøre for at få hesten mest mulig til at fokusere og være motiveret til opgaven nu og fremover?
Dette blogindlæg er ikke lavet til at skælde ud på dommere, banebyggere, td´ere eller hvem der nu er magten til stævnerne. Det er lavet til at minde jer alle om
HESTENE
Tænk på hestene og rytterne skal have en god tur rundt sammen. Jo flere gode oplevelser på det lave niveau, jo mere har du lyst til at gå til HEST. Jo mere kan hestene og rytterne tåle nederlag og pres, når de har prøvet at mærke succes og tryghed.
Det er til de små stævner hesten og rytteren starter og finder ud af, om de har lyst til at forblive stævnerytter. Vi skal jo helst ikke miste ryttere til sporten pga. kaos på stævnepladsen, regler de ikke kender til og ”mennesker” som blot siger ”KAN DU IKKE REGLEMENTET” med et blik, der indikerer, at rytteren er en tåbe ikke at vide, hvilket bid, gamasche og logo, at du må ride med.
Hvis du kan reglerne, så fortæl vedkommende dem og tal pænt. Ja, vi ryttere skal kunne reglementet… Nogen kan det bedre end andre og hvorfor ikke dele informationerne, så vi kan beholde rytterne til stævnerne, så vi har lyst til at ride stævner. Så vi tør spørge hinanden om hjælp, fordi vi ved, at vi ikke får et nedgørende svar. Så vi føler os velkommen og tilpas ved stævnerne.
Jo mere du tør spørge og tage imod af viden, jo bedre bliver du til din sport/dit arbejde
Jeg forsøger at vide, så meget jeg kan. Mine kollegaer siger tit noget til mig. Fx. Til sidste stævne. Hvorfor har den hest ikke martingale på, når den går derop med hovedet, sagde en af mine kollegaer. I fredags red jeg træning ved Bo med martingale. Selvfølgelig er det ikke alt andre siger, at du skal ændre eller lytte til. Du har din stil, din måde men påståelighed gør dig ikke bedre til dit job, tværtimod. Hvor ofte hører du ikke i ridesporten. Sådan har jeg altid gjort. Den kan ikke lide at have martingale på.
Til sidst en personlig kæmpe tak til stævnearrangørerne for at holde stævner. Det er et kæmpe arbejde at huse og servicere andre samt rydde op efter dem. OG der hvor jeg kommer, gør I det fantastisk. Tak fordi jeg må komme. Tak fordi dommere, td´ere og banebyggere gider bruge deres fritid på mine heste og jeg. Tak
Sammen kan vi blive endnu bedre til at være sammen og styrke vores sport RIDNING. Her ses jeg med international banebygger Bo Bak Andersen til træning. Mæng dig med de BEDSTE for at blive den bedste. Viden og erfaring er vejen til succes. Foto: Jimmy Leen Friis
Del jeres viden
Lyt, vær åben overfor ny viden og lær af hinanden
DU alene kan ikke gå til ridning. Vi har brug for hinanden. Jo flere der går til ridning jo bedre for RIDNING og hestesporten.
Tak fordi I læser med og del endelig din mening. Min mening og oplevelser er jo ikke alles.
-
- Du starter et sted og forhåbentlig gør omgivelserne, at du har lyst til at fortsætte
