Er VILJE nok til at nå det, som du VIL?

Er VILJE nok til at nå det, som du VIL?

5. juni 2019 Af Georgia Timmermann

Er du skarp nok? Kender du det: Man vil altid gerne være i bedre form, end man i virkeligheden er?

Jeg er ikke i topform. Jeg træner meget derhjemme i trygge, sikre rammer, hvor hestene og jeg ikke kommer ud over grænsen hverken fysisk eller psykisk. Når du så ankommer til stævne, så er du ikke skarp nok. Et c stævne i ny og næ gør dig ikke skarp. Der skal mange stævner til, mange kilometer i benene, også stævner hvor der sker mere og de stævner hvor du sover ude. Det er hårdt og dyrt.

 

Fysisk: træn hårdt. Når du er alene er det nemmere at stoppe, når det gør lidt avs i ballerne eller armene bliver for tunge. Jeg husker det fra, da jeg dyrkede fitness, når jeg stod på stepmaskinen kiggede over på min veninde, som stadig steppede løs. Jeg steppede videre trods træthed. Jeg skulle slutte sidst. Motivationen at være 2 til træning. At folk kiggede på en, gjorde træningen meget mere effektiv. Når du ikke lægger vægt på træningen, så presses hverken du eller hesten derud fysisk, hvor det er nødvendigt. Du kan jo ikke præstere på højt/højere niveau til stævner, hvis du ikke presses til træning.

Mentalt stærk: AT blive hjemme på din egen, sikre bane gør dig tryg, men presser hverken dig eller hesten derud, hvor du er, når du starter til stævne. Du skal øve dig i at blive tryg på stævnebanen, og det kan du kun ved at deltage i stævner. Du kan også øve badminton på hjemmebanen og være en stjerne der, men det er kampene, som gør dig mentalt skarp og kilometerne i benene stærk.

Det mærkede jeg til stævnet i weekenden i Hjallerup. Hestene var slet ikke der, hvor de skulle være for at deltage i det her stævne. Hvorfor så deltage? Fordi det er netop det, som det drejer sig om. DE SKAL UD til stævner for at blive stærk og skarp.

Bare det at sove ud skal de vænne sig til. Hestene spiser og sover først trygt ude når de har prøvet det nogle gange

Her er det 7 års Zizou som havde en fest anden weekend i træk til stævne. Han var så rolig til stævnet

Mine unge heste starter for få stævner. De bliver ikke trygge i stævner med publikum, vind og vejr. De skal have flere kilometer i benene dvs. runder på springbanen, så pulsen ikke er dobbelt så høj hvis ikke mere, når de rider stævner som på Hjallerup Marked. Sif var upåvirket at forholdene, fordi hun er rutineret men de unge som ikke har startet mere end et udendørs stævne i år var ikke trygge. Den ene løb frem, den anden baglæns og ingen af bremserne virkede korrekt. Det var som at styre i min gamle bil Astraen, meget svært…

De unge var ikke tilfreds med forholdene på Hjallerup marked. Meget publikum, larm overalt,nye dufte…

Vi klarede det uden de store mén. Den ene hest kom dog aldrig til start og måtte blot varme op blandt markedsgæster, hestemarked, karruseller og duften af candyfloss. Hun rystede i angst og jeg kunne ikke engang få hende rolig over springene på opvarmningen. Hvad gør vi fremover?

De unge synes at hestemarkedet op ad opvarmningen var meget farligt. Vogne, æsler, underlige dyr…

Træning udenfor matriklen. Ud på andre baner som ikke behøver at være stævne. Pak lastbilen. Jamen hvor svært kan det så være? Det er hårdt. Det er dyrt, når jeg betaler driften på alle heste. Vi har også 15 heste under sadel, mange tilridningsheste, så en rytter skal blive hjemme og træne disse. Du skal helst have hjælper med til at sætte spring op og ned. Det tager hurtigt 4-6 timer at køre udenfor matriklen, pakke heste og ting, så derfor bliver det sjældent til noget. Tid koster penge. Jeg kalker eller rengører hellere ridecentret end at bruge timer på at træne på naboens bane. Men det er vejen frem, hvis hestene og jeg skal blive mere skarp. Der er ingen anden mulighed. AFSTED med de unge…

At blive skarp til stævner kræver flid = TRÆNING, øve sig der hvor du skal blive skarp. Træn med de bedste, rid mod de bedste. Mæng dig med de bedste trænere og team. Start småt – tænk stort så når du målet

Nu vil jeg træne

God onsdag

 

fb-share-icon