Jeg var inviteret til springforum i lørdags for at høre om OL 2024 i ridebanespringning. Bo K Møller (landstræner springning) og hans team turde, som ikke mange har turdet, sætte ord på deres mål for springningen.
2024 skal Danmark stille et hold til OL i ridebanespringning, lød det fra Bo K. Møller i hans indlæg.
Ovenover DRF referat af dagen
Kimi Nielsen stod for et tankevækkende oplæg om trænerlicens. Kimi satte DRF´s ord i et skema, hvordan de forskellige uautoriserede undervisere rundt omkring i hestestalde og på rideskoler kunne opnå denne trænerlicens. Et forslag, som blev modtaget okay godt i dette forum. Licensen var delt op i d, c, b, a stævner, og rytterne skal for at må deltage i stævner have en licenstræner. Rytterne skal melde på go og melde deres træner samtidig. Det er ikke et krav, at Træneren skal deltage til stævnet med sin rytter. Ideen er, at skulle der opstå konflikter til stævnet, hvor TDer/dommer/arrangører ser usportslig optræden fra rytteren kan man se, hvilken træner er tilknyttet rytteren og tage kontakt til træneren og bede træneren om at tage ansvar for forbedring osv. Hermed lægges ansvaret for at uddanne rytterne ud til flere. Alle hestefolk kan opnå trænerlicens via kurser/uddannelser samt merit for erfaring. Dette forslag er stadig til diskussion
Hvorfor trænerlicens: For at gøre vores trænere dygtigere og hermed vores ryttere og for
AT BEHOLDE vores heste som rideheste
Sidstnævnte overraskede mig, da jeg aldrig har tænkt på, at det ikke er givet, at vi kan ride på vores skønne venner. Men vi hestefolk skal tænke os godt om, da omverdenen synes, at hesteverdenen ofte er ond mod dyrene og nogle rige svin. Dog er vi heldige fortsatte Kimi, at kun eliten ind til nu er blevet forfulgt af medierne. Medierne er de, som kan sørge for, at vi ikke længere kan ride på vores skønne dyr. De kan lave en shitstorm, så vi bliver set som dyremishandlere, der rider rundt og piner vores heste, når vi rider på dem. Hun sammenlignede med cirkus – vilde dyr er i dag forbudt i cirkus, hvem havde troet det i cirkus for år tilbage.
Vi hesteelskere er alle ansvarlige for at kunne forsvare, at vi rider på vores heste. At kunne forsvare os fra omverdenen, at vi ikke piner hestene ved at ride på dem. Kan vi forsvare os overfor medierne og hermed omverdenen, at vi Ved, hvordan en hest skal behandles? Bliver vi uddannet til det? Dvs. kan vi forsvare overfor medierne, når Lille Lise til et d stævne rykker og flår hesten i munden eller hidsigt smider tøjlen og løber skrigende fra opvarmningen. Tænk sig, hvis Medierne også dukker op til d og c stævner med kamera og mediefolk. Hvem har ansvaret for, at lille Lise styrer sig og lærer at omgås hesten rigtig, vil journalisten spørge. Moderen vil svare; Signe på 18 ude fra gården underviser vores Lise. Er Signe uddannet?, vil journalisten fortsætte? Øhhh. Det ved jeg ikke, vi har ikke forstand på heste. Vores datter elsker bare at ride; siger moderen. Signe-ridelærer rider ikke selv så meget, men min datter elsker SIGNE-ridelærer, forsvarer moderen.
Eller Ole som starter til ridning og vender dækkenet forkert, når han putter hesten godnat og den får slidsår ved manken. ER den uautoriseret ridelærer på 18 år uden uddannelse eller erfaring autoriseret nok til at lære de nye at omgås heste?
Eller Yvonne på 25 år ude til c og d stævner, som mener, at det stærkeste bid er vigtigt til dette c stævne, trods rifter i indersiden af munden, fordi hun ikke kan holde sin elskede hest før og efter springet. Eller Tracy som spørger på nettet om det er lov, at hesten skal have forsko på eller vaccineres? Er FB og google uddannede til at guide rytterne, hvordan reglerne er eller hvordan en hest tilses bedst?
Hvis medierne får interesse for alle hesteelskere, hvem har så ansvaret for, at Yvonne lærer at ride korrekt med et blødere bid, før hun rider c stævne. Yvonne rider i sin fritid, vil det bedste for hesten men ved ikke mere end det hun læser på FB eller får at vide af Søs ude fra opstaldningsstedet, som har haft heste hele livet, et par kørefjordheste i sine unge dage. Dem elsker Søs og har også et par stykker som går på en mark. De er dog for tunge og stædige til andet end køreheste. Dengang var der ikke al den her fokus på hestevelfærd og etik.
Hvordan forsvarer vi overfor medierne, at vi hesteelskere ved, hvad vi gør, når vi ikke uddanner os selv? Foregår det sådan i andre sportsgrene, at have uuddannet trænere?
DRF mener, at ansvaret kan vi give trænerne ved at indføre dette træner-licenskrav
Medierne vil komme til os alle en dag, og så er det godt, at vi er parat til at modtage dem. At vi kan forsvare os ved at fortælle medierne, at rytterne er under kyndige hænder, da de skal have trænerlicens og hermed en uddannelse. Vi vil jo alle gerne ride på vores heste i fremtiden og tænk sig, hvis dette ikke blev muligt. Er det ikke vores alles ansvar og vores alles ansvar at være uddannede eller i det mindste være under uddannede kyndige hænder?
Der er stadig meget at gennemtænke og diskutere, før dette forslag kan træde i kraft. Kan du være din egen træner? Hvor mange trænere må man vælge mellem? Hvor tit må trænerne skiftes ud og over hvor lang en periode skal man beholde sin/e trænere? Er det kun et krav i spring og dressur? Hvad med military, distance, ponygames, trec, dyreskuer… Der er mange spørgsmål der stadig skal gennemtænkes…
Ligeledes fortalt Rikke Munk fra Højgaard Hestehospital om hendes spændende Phd projekt, hvor hun i 10 år har undersøgt springheste og deres træning før, under og efter. Ud af det kom der en masse spændende resultater, som hun delt med os i lørdags. Hendes undersøgelser drejer sig om, at vi forebygger skader, og det vil vi jo alle gerne både for hestene, tiden og pengenes skyld.
Det som fangede mig her, var at vi træner alt for lidt, at hestene simpelthen ikke får pulsen nok op. Og at træningen af springhestene ikke er eksplosiv nok. Jeg synes, at dette indlæg var enorm interessant, og da jeg også var en af testpersonerne nogle måneder i hendes projekt, har jeg fået en masse erfaring og inspiration samt viden til min træning.
Bo Bak Andersen fortalt om sit arbejde som banebygger på en altid sjov og fangende måde, hvor han på hans sarkastiske men positive måde, fik fortalt om OL historien i springning og OLdrømme for DANMARK. Der er ret lang vej for Danmark men sejt at turde sætte ord på: VI skal til OL i springning i 2024
Hvis træneren ikke tror på OL, så kan rytterne jo heller ikke tro på det, så jeg synes personligt, at det er sejt, og kan kun sige GO for IT. Jeg støtter op!
GØR noget og der sker noget
Hej Georgia
Tak for bloggen. Jeg skrev netop om samme emne, da jeg så dit indlæg. Vi bliver nødt til at få lidt gang i debatten. Og ikke kun blandt os adfærdsfolk men også blandt jer praktikere. Risikoen for at vi får for kraftig modvind er simpelthen for stor.
Mange hilsener, Jan
Hej Jan. Ja det er skræmmende hvad det kan medføre hvis der bliver en shitstorm om at vi rider på heste. Og skræmmende så få der tager ansvar for at vi alle har ansvar for at blive bedre til at omgås hestene så vi kan forsvare at vi rider på dem. Så enig med at det skal frem. Jeg blev desværre bloggeret i grupperne da de synes jeg skriver indlæg for at sælge produkter så godt at du kan dele dit indlæg i alle grupper, skønt, da det også skal ud til de små hestegrupper som knap rider stævner.
Tak fordi du skrev
god aften