Er du høflig?

Er du høflig?

12. juni 2019 0 Af georgiatimmermann

Sidder og laver regnskab og kan høre værterne i radioen tale om almindelig høflighed. Sige tak for mad i restauranten, selvom du selv har betalt for det, eller tak for turen til buschaufføren, når du går ud. Er det at være høflig kun at sige tak for mad, hvis det smagte ekstra godt eller er det noget man siger efter ethvert måltid? Værterne er ikke enige.

Jeg betaler vognmanden for et arbejde og min mand hjælper tit på eget sted. MEN jeg siger altid TAK

Jeg er så stolt af min mor for at opdrage mig til den, som jeg er i dag. Ærlig, ligefrem og høflig. Og jeg ved, at hun kigger stolt ned på mig. Uanset hvor mange slag jeg får, vil jeg stadig bringe det videre i livet, som min mor gav mig: SIG TAK. GI mere end du tager. Lån din bil ud, din trailer, dit skab, dine heste, din sted, sig tak, giv råd og et kram til dem som trænger. Giv dem et smil på din vej eller stop dramaet hvis du kan.. Gør det, fordi du KAN.

Mine sponsorer afprøver udstyr på mig og jeg svarer på kunders spørgsmål. Men uanset hvem der giver/betaler hvem siger jeg altid tak, når jeg får noget retur

Få siger dog stadig tak for undervisningen eller tak for hjælpen. Hvorfor siger folk ikke tak mere? Er det ikke en del af opdragelsen længere? Er det fordi du har betalt 90 kr. for holdridningen og 250 for enetimen, så skal du ikke sige tak for undervisning, god dag eller farvel. Havde du en dårlig dag eller træning, så skal du ikke sige TAK for i dag til din træner?

Det er så smuk og venlig en tanke, når folk siger tak til mig for mit arbejde. Når lille Marie hver onsdag kommer efter timen hele vejen op ad bakken til banen for at sige: Tak for undervisning, Georgia. Det varmer helt ind i hjertet, også selvom det er kutyme hver onsdag.

Møder jeg ikke lige min træner, når jeg læsser og kører hjem, så skriver jeg stort set hver gang en sms og siger tusind tak for i dag eller tak for god træning, hvis den har været ekstra god.

Uanset hvem der har betalt eller serveret maden så er TAK et rigt og gratis ord

Min plejedatter tog heller ikke fra bordet eller sagde tak for mad, da hun ankom til os som barn. Ikke fordi hun var dårlig opdraget. Jeg tror blot ikke, at det var en del af deres normer i deres familie. Men det lært hun hurtigt, at her siger man tak for mad, uanset hvem der har lavet den eller betalt for den. Og i dag synes hun det er uhøfligt, når andre ikke siger tak for mad. Når jeg spiser på min lokale restaurant i byen, stikker jeg altid hovedet ind inden afgang og siger tak for mad til kokken. Var det ekstra godt, får han lige et tak for kanon god mad. Jeg tror ikke, at jeg er et bedre eller mere høfligt menneske ved at sige TAK for mad end andre som ikke siger det. Det er jo ikke en regel eller et krav. Jeg føler bare jeg glæder giveren ved at gøre det. Og jeg glæder helt sikkert mig selv når jeg roser eller takker en anden person.

Ved os hjælper mit team rytterne enormt meget. Sammen er vi stærkest. Sammen skaber vi miljø

Ved os hjælper mit team rytterne enormt meget. Vi holder ponyen, når børnene skal tisse midt i timen. Vi henter elastikker, når foden i stigebøjlen driller. Vi henter en pisk, hvis de har glemt benene i dag. Vi tager imod jakker, når det bliver for varmt. Vi muger lort i hallen efter ponyerne. Vi vander hvis støver og sætter spring frem. Vi trækker forældrenes børn, organiserer trækkere, henter ponyer ind fra fold, sadler dem og rengører udstyr for dem, så ponyerne er klar til deres time. Ikke mange siger tak. Fordi for dem er det en selvfølge, at det bliver gjort. Derfor er det jo ikke kutyme at sige tak. Du siger jo ikke til folk, der kun kommer en gang om ugen: HALLOOOOOOOOOOOO sig lige tak, fordi pigerne hjælper dig! Du opdrager ikke andre. Jeg gør dog. Hvis stalden leveres TOP fejet og ryddet op så skal rytterne også levere den således efter deres ridning. Jeg siger min mening og for pokker hvor bliver folk sure og fornærmet. Hvis jeg pointerer at lort skal i trillebør eller balje ikke fejes retur i boksen, får jeg enten en løgn, at det var ikke dem eller et negativt blik og støn. De føler man opdrager og taler ned til dem. Hvordan skal jeg så sige det?

Ude og hjemme hjælpes vi ad med at rydde op efter os.

Et tak fra andre får dig til at føle mindre udnyttet af folk. At føle at nogen er taknemlig for det du gør for dem, varmer og får dig til at gøre mere for andre. Når først pigerne trækker en gang, så ser man hurtigt sit snit til at få dem til det hver gang. Når først du henter ting for rytterne, så skal du hente hver gang. Når først ponyerne er sadlet til dem, så forventes det hver gang.

Sig tak – og selvfølgelig skal du som rytter og forælder selv klare tingene og lære dit barn at klare tingene og sige tak til dem som hjælper dig med at vise dig hvordan det foregår.

Jeg er ofte træt af den “nye” verden og ønsker mig tilbage til mors tid. Vi har tabt taknemmelighed i vores nye samfund, hvor alt skal gå hurtigt og effektivt, så vi glemmer de små ting. Vi glemmer at se hinanden, skabe et miljø, hvor vi fejer staldgangen efter os og ikke kun lige der hvor vores lille Musse har stået. Tager lort i trillebøren også den lort, som hesten du red på, sked i den nykalkede boks eller i vandspiltovet, hvor du skyllede hestens ben. Fej da også lige sadelrummet en gang imellem. HVORFOR? Fordi du går også i stalden og DU er en del af stedet og hestene. Den frivillige ånd er svær at skabe i den ny verden, eftersom vi i dag er os selv nærmest. I stedet brokker vi os hellere over andre, som ikke fejer efter sig. Skab et miljø hvor det er ok at sige til hinanden, at de skal feje og rydde op efter sig.

At folk tager deres underviser som en selvfølge at underviseren rydder op, er KLART et skråplan. Giv lige din træner et TAK. Trænerne er ofte rytternes vinge, guide og rådgiver. De handler og løser ikke dine problemer og træneren træner og rider ikke OL for dig. DET SKAL DU SELV.

Det er ikke en selvfølge, at din underviser bruger ekstra tid på dig, hyggesnakke og rådgivning – giv din træner et tak og et kram, måske en chokolade i ny og næ, hvis din underviser yder lidt ekstra. Forvent ikke at næste gang yder denne også ekstra og næste gang endnu mere ekstra. VÆR taknemmelig, vær ydmyg

Mine ryttere er søde til at sige søde ting og give mig alt for meget cheesecake og søde sager, når jeg lige har rådgivet, passet heste og ryttere lidt mere, end det egentlig var mit job.

Med alderen har jeg lært at sige Nej/SIGE FRA, inden jeg bliver udnyttet. Det kan jeg også gøre i dag, hvor jeg er tryg i og blevet god til mit job. I starten tager du alle opgaver, gør alt for folk for at få erfaring og kunder.

I dag gør jeg klart for kunden, hvordan det foregår her. Dvs. ridning er 7-14. Undervisning aften. Min pause bruges ikke til hyggesnak med kunder men mad, ro og en morfar. Møder og fremvisning skal bookes og koster ekstra. Weekender ikke muligt medmindre jeg har tid. Film og video efter aftale. Salg af hest kun efter aftale og procenter oveni lønnen. Og jeg gør klart hvad varen koster og hvad det kræver inden ankomst. På den måde kan jeg holde fokus på mit arbejde og yde den kvalitet, kunden jo ønsker og kommer for her ved os: at ride og uddanne samt passe andres heste og lære andre om HEST.

Jeg har det råd at give til MENNESKET i dag. Du kan ikke ændre på andre, men du kan ALTID ændre på dig selv.

Venner er guld og husk at fortæl dem det med ord eller handling

BE GOOD

Og høflighed smitter positivt. Det giver positiv energi og bringer glæder til den person, som du takker som bringer den glæde videre til den næste…

God onsdag aften til jer alle