Er du en ROSETjæger?

Er du en ROSETjæger?

16. juni 2021 Af Georgia Timmermann

Jeg har hørt forældre sige, at mine børn har brug for en roset, ellers fortsætter de ikke med stævner. Så er hyggeridning måske bedre for disse børn. Vi har alle brug. for en roset en gang imellem – den kendetegner dog en kortvarig succesoplevelse. Rosetten skal ikke være det, som driver din ridning.

Rider du stævner fordi

  • du vil have præmier
  • du elsker at blive bedre og blive målt
  • du elsker at vinde
  • du ellers ikke motiveres til at fortsætte stævner
  • du ellers ikke gider at ride
  • du føler det er flovt ikke at vinde en præmie

I Hjallerup fik jeg ikke en eneste præmie. Jeg havde dog et fedt stævne. Jeg havde ikke redet MA i et år og ikke redet stævner i 7 måneder på Sif og Stuka. JEG VAR SÅ GLAD, fordi hestene var glade, sunde og raske. De trak skønt på springene og virkede til at have en fest. Havde jeg forventet nulrunder og rosetter, skulle jeg nok have været meget mere uden for matriklen i coronatiden og i starten af stævnesæsonen.

Jeg elsker at vinde, tro mig. JEG er et konkurrence menneske. Men jeg er også realistisk. Du kan ikke vinde præmie hver gang, ikke i nogen sportsgrene. Der vil altid være nogen som er bedre end dig. Måske bliver du den bedste en dag, men weekenden efter bliver du måske nr. 2 eller falder af. Det gør dig jo ikke til en DÅRLIG rytter. Når du har gjort det en gang, så gem det minde, den følelse, fordi den kan ingen fald eller fejl tage fra dig.

Samtidig er det heller ikke specielt sundt at race rundt på dine heste i omhop hver gang blot for at vinde. Du skal vælge din træning og hermed dine mål/stævner efter din træning. Her skal du så planlægge, hvor du vil toppe, ride hurtigt og gå efter 1. pladsen. Samtidig med altid at have hestens ve og vel i centrum.

Jeg havde et kanon stævne i Hjallerup. Jeg var rusten og tog nogle underlige beslutninger, som du også kan se her i videoen ovenover i MA på Sif, hvor jeg ser stort på en oxer i omhop. Men jeg lært af det. Jeg tog hjem og trænede mere. Her på video er jeg så til træning 10 dage efter.

Processen skal motivere dig til at blive bedre og gøre dine heste bedre.

Du bliver aldrig bedre, hvis du kun motiveres af en roset. Du bliver bedre, hvis du på vej hen mod rosetten, udvikler dig til den rytter, som du gerne vil være. Det er processen, der gør dig god.

Processen er, når du styrter og falder af, brækker en knogle og alligevel uger efter vender stærkt tilbage og rider ind på banen og leverer en nulrunde. VEJEN (processen) til målet gør dig stærk og får dig til at tro på, at selvom du er helt nede, så kan du gøre det igen og komme på banen med succes. At fejle er normalt og blot en del af processen. Rammer du forkert, tager en forkert beslutning, skal du ikke grave dig ned eller blive flov. Det er okay. Tænk over episoden, visk det væk og fokus på den rigtige handling. Forsøge at ændre din beslutning næste gang du kommer i den samme situation. At turde stille dig selv i den samme situation igen og vise at her tager du den rigtige beslutning, gør dig STÆRK.

4 fejl hele weekenden i Hjallerup og et stunt, hvor jeg blev sprunget ud af sadlen på nr. 1, var sekunder fra at falde af men klarede at komme op og ride runden rigtig flot, er i sig selv en sejr. Det motiverede mig til at sætte nye mål. Fordi VILJEN var ikke rusten. Viljen ville.

Og husk du behøver ikke at være stævnerytter. At hygge sig til hest og nyde motionen er også et mål i sig selv og en process, som DU har valgt. Din vej gør dig til DIG.

NÆSTE mål er unghestene til stævne og de andre MB/MA stævner. HVAD er dit mål?

Vi ses derude

Tak fordi I læser med

fb-share-icon