Er DU en hestetosse?

Er DU en hestetosse?

1. februar 2019 Af Georgia Timmermann

Hesteluder, HESTEtosse, Hestenørd. Hestepiger/drenge har mange navne. Omverdenen, dvs. alle dem som ikke er bidt af en hest, kan ikke forstå denne tossede hesteverden.

De her sindssyge kvinder/mænd som kysser, krammer og nusser om de her DYR, kaldet heste.

Hvorfor gør DU det? Hvorfor bruger du uendelige antal timer i stald og til hest? Spurgte min universitetsverden, familie og venner udenfor hesteverdenen mig tit. Nu har de opgivet og de få spydige kommentarer, som stadig kommer, går ind af det ene øre og ud af det andet.

De sidste 13 år er jeg også blevet lidt af en NØRD – hestenørd. Jeg er helt isoleret i denne hesteverdenen, fordi mit job er så krævende, hvis du vil overleve/leve af HEST. Det kræver, at du er dygtig, flittig og VIL DET. Derfor laver jeg ikke meget andet end HEST og for nogen virker det fuldstændig DUMT. For mig derimod er det Fantastisk

For hestetosser er det en drøm, en livsstil. Min sundhed og trivsel afhænger af at få lov at være en hestenørd. I LOVE IT

Er DU også en hestetosse

  1. som taper dig selv i sportstape, putter indlæg i sko, smører dig i heatlotion eller forbinding om håndled fordi til HEST skal DU…og hvor DIN HEST straks får behandling, fri, gåture, dyrlæge, massage hvis den fejler det mindste.. Du besøger dog selv lægen mindst muligt og stort set kun hvis noget er brækket eller livsnødvendig. Din hest derimod har både dyrlæge, tandlæge, massør, kiropraktop, healer…                                                                                                              
  2. hvor hestene vaskes ren og pæn hver dag. Du har dog ikke altid selv tid til bad og dit tøj er også ret beskidt i stalden, da du alligevel skal ud i stalden om nogle timer igen.
  3. som hellere køber nye dækkener og top foder end at tage ud at spise en ekstra gang. Hvis jeg er heldig kan jeg få en tur på grillen først på måneden mens mine heste har topudstyr, forhold og mangler ikke noget.
  4. som ikke tager på ferie, fordi så er der lige råd til et stævne mere. Og du er ej heller meget for at efterlade hesten uden pasning og ridning                                   
  5. som hellere står tidligt op, så DU kan nå at ride inden familiefesten. DU kan jo altid sove i bilen på vejen og smutte på familiens toilet og gøre dig klar ved ankomst
  6. hvor By- og biografture er der ikke tid til men så spares pengene. Penge DU bruger på hesten
  7. der er rigtig tit ude at køre i weekenden men mest i hestebilen og med heste bagi og højre eller venstre ved afkørslen alt efter hvilken retning stævnet ligger
  8. som tit har Æbleskrog, gulerodsender i lommerne. Hesten skal selvfølgelig have resten
  9. hvor bil og hus roder med udstyr, halm, spåner og støv fra hesten og hestens boks ligner en million
  10. din bil er ofte også dit hus fordi der har du skiftetøj, mad og hvad du har brug for så du kan komme hurtigst muligt frem og tilbage til hesten
  11. som efter en lang dag i stalden og til HEST ender hjemme i sofaen med dit næste kæledyr; en hund, kat eller flere af slagsen                                                                                     
  12. som glemmer tid og sted, når du er sammen med din hest og ofte bliver inviteret en time før til arrangementer eller får T-shirt, hvor der står “sorry I am late” fordi hesten har brug for din TID.
  13. som går ind for spontanitet, er livlig og fyldt med ideer, hvor fornuft kun er noget du får brug for, hvis hesten har brug for det
  14. hvor de fleste af dine bedste venner er ligeså bidt af en hest som dig eller synes HESTEpiger er festlige og elsker deres livlige sind og gåpåmod. De kan gi gas!
  15. hvor du ved at kæresten ELSKER dig (hvis du endelig har tid til en), fordi han finder sig i, at du kommer for sent, hesten først og så lugter der ret tit at hest

Kan du genkende dig selv i punkterne, så er du TOSSET med heste. Og tak for det. Fordi at være hestenørd er også bevist

at du er en god leder

at du tør tage ansvar

at du tør tage beslutninger og tage fat

at du er omsorgsfuld og modig

 

og alle de egenskaber er guld for at være et GODT menneske

Bliv ved med at være en hestetosse. Lev livet som du ønsker og BE GOOD

God weekend

fb-share-icon