Hvor gammel skal du være for at kunne passe din egen hest/pony? I min tid hed det, at når du ikke kunne passe din egen hest, så var du heller ikke gammel nok til at have den. Om det var en shetlænder, pony eller hest, så skulle du kunne passe den selv. Jeg fik Laban, da jeg var 8 år gammel. Vi købte ham på Hjallerup marked. Vi boede i Sejs ved Silkeborg. Min mor og far havde redet lidt som ung, men de vidste ikke meget om pasning og håndtering af heste.
Jeg kan huske opstaldningsstedet, som jeg fik Laban ud på. Jeg tog bussen til Silkeborg og skiftede i Silkeborg for at komme ud til ham. Det gik ikke super godt med ridningen eller håndteringen, da Laban kun var 4 år gammel. Han var 138 og newforest/araber – en meget hurtig men sød pony. Jeg havde ingen sadel til ham og min mor og far havde fået den her flotte køretrense med. Der var søde mennesker i stalden til at tage ham ind fra fold til mig, vise mig hvordan trensen kom på. Jeg husker faktisk stadig stedet lidt. Og stenen jeg ventede ved bussen. Ridningen gik heller ikke for godt. Især ikke når jeg red tur, hvilket jeg tit gjorde. Vi nåede som regel kun over jernbaneskinnerne og ned ad bakken, før jeg hang i stalddøren. Laban løb tit af sted… nogle gange faldt jeg af efter skinnerne. Jeg tudede i smug, men jeg gav ikke op. Jeg fortalt aldrig mor og far hvor tit jeg faldt af, da jeg vidste, at de ellers ville sælge Laban.
Laban og jeg til væddeløb på Århus galopbane
I dag er der en hel anden heste/ponykultur. I dag rides der meget mere konkurrence. Det er blevet mere seriøs ridning, og det er godt. Men jeg synes, at vi skal huske at vi alle går til ridning, fordi det skal være sjovt. Det skal være sjovt at ride, om det er tur, hygge på banen eller konkurrence. Så sjovt at du også har lyst til at tage dig af din egen pony, når du ikke rider på den.
Senere flyttede min mor Laban til et gammel ægtepar i sejs, hvor jeg kunne cykle 5 km til dem. Det gjorde jeg gladeligt hver dag. Jeg faldt stadig af hver dag, men det blev bedre, og især da jeg fik min egen sadel. Laban flyttede også med til Hammel. Det gik ikke så godt med det DRESSUR der. Laban og jeg var bedst og elskede mest det hurtige. Så flyttede vi til en gård 15 km udenfor Hammel, hvor der var en anden pige, som jeg kunne ride med. Jeg tog bussen hver dag efter skole ud til Laban.
https://youtu.be/P5EGrCuUA1U
Jeg red fuld fart i skov og på mark med eller uden sadel. Det var aldrig gået i dag. I dag skal alt helst være perfekt. Helst skal det din træner siger, kunne omsættes med det samme i praksis. Øvelse gør mester og bare at have det sjovt er lidt af mode. Passe egen hest fra du er 9 eller 12 eksisterer ikke i mange stalde. Cykle til hesten er udelukket, fordi der er alt for meget trafik og farlige mennesker på din vej. Og det er til dels også korrekt. Men du kan stadig godt muge ud, feje efter dig, vaske strigler og udstyr, lægge dækken på. Se til om hestens vandkop virker, og at den har hø i boksen. Du lærer, hvordan hesten har det i en tidlig alder, hvis du gør disse ting. Du lærer at være opmærksom på din pony, hvis du skal/kan omgås/håndtere/passe din egen hest. Når det er koldt og regnfuldt, skal du også passe hesten. Når veninderne kalder, skal du også nå at passe hesten. Du lærer om ansvar, og du finder ud af, om du er klar til at have hest.
Heldigvis er der også stadig stalde, hvor forældrene ikke lader sig selv være groom dagen lang. Der er også forældre, som nyder dette job? Og hvad er så rigtigt og forkert? Hvad gør godt for dit barn?
Skal du kunne trække din pony på fold, strigle og ordne dens boks, tjekke om der er vand eller skal mor?
Heste er ikke alt? Nej men de kan stadig ikke selv tage foder og gå ud på fold, blive motioneret uden deres ejer. Du har ansvaret for dit dyr, hvis du anskaffer det. Og kan du springe en bane, ride fuld gas på marken eller ride en lc dressur, så kan du også muge ud og gøre udstyr rent. Du kan også sagtens hente den fra fold, selvom der er langt at gå. FORDI hvis du vil have en pony, så hører det andet også med. Jeg tænkt slet ikke på alt det ”dårlige”, fordi det var ikke noget, som man diskuterede dengang. Det gjorde jeg blot. Min mor og far arbejdede og havde ikke tid til at muge eller passe laban for mig. Ville jeg have Laban, så var aftalen, at jeg skulle passe ham selv. Stedet fodrede ham med det foder jeg sat frem. De lukkede ham også ud på fold, hvor han gik på en eng øjet ikke kunne skue sammen med en flok køer og en anden hest. Jeg cyklede til Laban hver dag efter skole, red på markerne, byggede selv spring i skoven, da bonden også havde skov til. Jeg husker stedet, tiden som var den i går. Og jeg takker min mor og far for LABAN.
Ja tiderne har ændret sig. Jeg er glad for den tid jeg voksede op i. Det har gjort mig til den rytter, som jeg er i dag. Tiden med hestene, ansvaret har gjort, at sanserne skulle være ude. Jeg måtte lære i en ung alder at passe en ung pony.
Ansvar og pasning af dyr er en del af mig i dag, fordi vi har haft dyr altid, og vi selv har passet dem. Har jeg mange heste med til stævne i dag, har jeg også en groom med, da der er brug for hjælp til at kunne holde fokus på præstationerne. Men du skal kunne og ville sørge for din hest/pony, uanset om du har hjælp på eller ej. Du får også et helt unikt forhold til din pony/hest, hvis du ved, hvad hesten vil , kan lide, ikke lide… og brug det i ridningen. Lær din hest at kende.
Laban havde jeg ind til jeg blev 14 år, og jeg elskede ham for evigt. Vi vandt mange jagter, væddeløb og fik flotte priser til dyrskuet. Jeg havde en fantastisk barndom, selvom jeg skulle gøre tingene selv.
Tak Laban for oplevelserne og den viden og føling jeg har i dag.
