Er du blevet kaldt hesteluder i trafikken?

Er du blevet kaldt hesteluder i trafikken?

10. april 2020 Af Georgia Timmermann

Ridning udenfor matriklen er ikke, som da jeg var barn. Da jeg var barn, var der mindre trafik og flere smil. I dag går folk mere op i efterladenskaber på vej, have og rabat, og at du skal blive hjemme i din ridehal end at sige med et smil ”HEJ – god tur”. Heldigvis bor jeg på en lille vej, hvor der mest kommer store Traktorer. Vi kender hinanden og smiler og hilser. Er der ikke plads på vejen, finder jeg altid et indhak til en mark. Jeg sørger selvfølgelig for ikke at ride i indkørsler og på folks grund. Jeg vil også gerne have god stemning, der hvor jeg bor. De få biler, der kører ved os, tager hensyn. De enkelte der ikke gør, ved vi, hvem er.

Dette blogindlæg skulle cyklister og førere af biler faktisk også læse, fordi der kan undgås rigtig mange misforståelser og sure miner i trafikken, hvis ALLE vidste, hvordan en hest reagerer.

Jeg rider den samme tur hver dag. Rider jeg sjovt nok en anden tur, så er hestene kun skeptisk i starten, idet jeg rider modsat retning, end vi plejer. Derefter er hestene faktisk ikke bange for noget. Fordi denne rute kender de ikke. De kender det at ride tur og har du gjort dem tryg i det, elsker de nye ruter. Ligesom at mine er tryg i springning og kan hoppe og danse og kigge på alt mulig men når startsignal lyder til spring, så er fokus på springene.

Her rider vi en flok på stranden i fuld galop (2014). 3 af hestene er mine konkurrenceheste

Dvs. på en ny rute kender de heller ikke sten, huse og buske. Vores sædvanlige rute kender de ud og ind, så sjovt nok når naboen har lagt et par nye sten ved postkassen eller stillet et stilads ud, så kan det være det mest farlige ever på deres rute. Fordi det plejer ikke at være der. En kæmpe lastbil er de vant til. I kender vel også det, at hesten driller mest i hjørner på hjemmebane eller alt er mest farligt til stævne på hjemmebane, da stedet ser anderledes ud.

Jeg vænner mine heste til trafik ved at have en rutineret førerhest foran, som kan være guide, beskytter og vinge. Efter nogle ture rider jeg selv. Du kan også have en cyklende ved siden af, som kan være din vinge og førerhest. Har du mulighed som jeg, så vælg et tidspunkt at ride tur på, hvor der er mindst trafik.

Mange af mine kollegaer synes, at jeg er skør at ride på marker og på vej, men ligesom med fold er det et spørgsmål om, at du gør det samme hver uge. Fold hver dag. TUR en gang om måneden gør hesten skør, når den så endelig skal på tur. Jeg har også haft heste, som ikke lært at ride tur men elskede springbanerne og dressurtræning. Så red jeg kun tur omkring banerne. Nogle heste er bare avlet ekstrem sensitive til vores sport. Heste skal ikke stresse eller være nervøse hver gang, at du rider tur. Jeg rider tur for at motivere mine heste og jeg til at præstere endnu gladere på springbanen. Heldigvis kan de fleste lære at gå tur. Og ja, jeg er da også nervøs for skader på mark, fold og vej. Men tro mig Jos Lansink (VM og OL medaljetager ridebanespringning), som jeg rider for, vil at hestene skal på tur og fold, også selvom de koster en million eller mere. Jeg sender hilsner på hans hest, mens jeg rider tur og Jos elsker disse video nærmest mere end springvideoen.

Og så er mine heste, når jeg sidder på dem, ikke bange for køretøjer på baner og vej til et stævne som fx Herning Hingstekåring. De er vant til maskiner, som kommer tæt på.

På vores ridelejr kan man vælge tur: VILD galop på stubmarker og markveje eller stille tur med let trav

Heste er

  1. Vanedyr og de finder ro i, at der foregår det samme hver gang, især hvis det er den samme rute, som de er på. Så dvs. har du galoperet tit på en bestemt sti – jamen så er det svært at fortælle hesten at 25. gang skal du kun skridte eller trave. Det er vigtigt, at man husker det, så der ikke kommer en konflikt mellem hest og rytter, fordi hesten bliver helt oppe at køre over at 26. gang skal vi kun trave. Væn den derfor til at hver anden gang galop og trav eller i det mindste kun stille galop. HESTE HUSKER rigtig godt.
  2. Flugtdyr. Hvis heste bliver bange løber de fra det eller hopper til siden. En nyanlagt postkasse eller sten ved det sædvanlige hus på din rute, gør at hesten flygter bagud eller blot går sidelæns, tager et hop ud på vejen. En bil bagfra eller forfra bliver usikker, hvordan denne skal forholde sig. Vedkommende ved helt sikkert ikke, at det er stenen, som hesten viger fra, men tror at det er deres bil, som hesten er bange for. Bilen har måske en trailer bag og vælger at sænke farten og køre ud i siden for at køre forbi. Dog tænker føreren ikke over at traileren larmer. Er traileren tom, larmer den endnu mere. Rabatten gir kæmpe bump og lyde og nu har hesten både stenen og lyden, som den ikke kan lide. Den hopper endnu mere. Føreren råber ud ad vinduet: ”Rid hjemme når din hest ikke er trafiksikker”. HMM… eller skal vi sige. Lær om heste, kære billist. Her skulle billisten have sunket farten, kørt langsomt forbi så tæt på rabatten som muligt, så traileren gav mindst lyde.
  3. Og altid som billist hold øje med tegn fra rytteren. Gir vedkommende tegn til kør forbi, eller sænk farten. Jeg har rimelig trafiksikre heste og har jeg ikke et sikkert sted at gå ind, hvis der ikke er plads til heste og lastbil på vores lille vej, så rider jeg i trav midt på den lille vej og på den måde signaliserer til lastbilen, at der ikke er plads endnu til os begge. Når jeg når op til mit lille indhug rider jeg derind og mine heste er helt rolige, når lastbilen passerer. Heste hader at føle sig trægt op i en krog. De skal føle at de kan komme fri.
  4. Kan jeg se en bil komme alt for hurtigt forude og de ikke har i sinde at sænke farten, selvom jeg signaliserer med hånden, kan jeg godt finde på at trave fremad midt på vejen. Dette har dog heldigvis kun været nødvendigt en gang på min tur de 15 år, som jeg snart har ejet Georgia Horses. Den unge fyr blev faktisk ret bange for hesten forude komme travende imod ham. Han var sej, da han fik lov at passere min hest, at give mig fingren og skrige hesteluder, for derefter at speede op med hjulspind.
  5. Heste reagerer på pludselig lyde. Dvs. kommer der pludselig en stille racer cykel bagfra uden at have sagt noget med ringklokken eller stemmen lang tid før, så kan hesten få et chok og igen reagere ved at hoppe til siden. CYKLISTER gi jer til kende i god tid.
  6. Heste reagerer på ting, som de fornemmer, men ikke kan se. Jeg oplever i skov eller ved huse eller krat, at folk gemmer sig bag noget for at undgå at forskrække hesten. Det har lige modsat virkning. Hesten ser/fornemmer jer, uanset hvor meget I forsøger at gemme jer. Opfør jer naturligt når I møder heste. Stil jer ikke bag et træ med jeres hund, som så lige i det man kommer forbi, farer op. Stå derimod normalt og tale med dyb stemme hvis hesten er helt skræmt. Heste stiller sig med ørerne direkte fremme og hejst hals. Er den frustreret eller oppe at køre, kan den pruste og steppe. Normalt går det over med mine heste, hvis du blot med dyb stemme siger, at du er til stede. Mine heste reagerer fx på forbipasserende som har løbebarnevogn eller andet sjovt med og her skal min stemme berolige dem. Her hjælper det heller ikke at stoppe op og gemme sig inde i rabatten, det bliver de blot mere bange for. Derimod stille fart forbi gør hesten mere rolig. En bil som bremser helt op og sågar slukker motor for at vi kan komme forbi, bliver hesten faktisk mere bange for, fordi det er ikke normallen.

Råd i trafikken

Sænk farten men hold ikke stille

Cyklister giv lyd i god tid

Gem jer ikke men vær synlige og brug den dybe langsomme stemme

Act så normalt som muligt. Unormal adfærd fornemmer heste

Angående mobilen ved vi jo alle, at det gir en bøde at tale i telefon, mens du rider. Jeg har headset. Jeg fotograferer og filmer, når der ikke kommer biler. Ha altid fat i din hest, kend din hest og have dit udstyr sikret: HJELM og godt fodtøj, evt. sikkerhedsvest. Rid med reflekser og lys efter forholdene. Jeg har en refleksvest og og dækken, som jeg bruger i tåge eller begyndende mørke.

Naboen fortalt mig, at når de høster dage og nætter, så er rådyr, harer, ræve lige ved siden af maskinerne, vildtet vænner sig til, at maskinerne er der. De ved at de ikke er i fare. Sker der noget anderledes, så er de væk…

Vær normal og venlig – der skal være plads til alle i vores verden

Dette blogindlæg er skrevet for at fortælle jer om hestens reaktionsmønster. Regler og lov om ridning i trafikken skal læses andre steder

Tak fordi I læst med

fb-share-icon