Hvordan huser jeg både toprytterne og -hestene sammen med bredden og rideskolehestene. De ryttere som knap ved, hvordan en hest ser ud, spiser eller rider rigtig galop? Og de ryttere som springer S og har DM eller internationale sejre som mål? Er det overhovedet muligt at samle bredden og eliten på samme sted, uden at rytteren tager den forkerte hest på folden, i boksen, gir hestene noget forkert at spise, sadler helt håbløst… Den anden dag på rideskolen spurgte en familie om hestene måtte få spidskål.
Opskriften er simpel
Struktur og regler og en ridelærer som kan kommunikere med de fleste og tør tage ansvar og sige nej og sige REGLER højt.
Struktur via en tidsplan og ORGANISERER. Vær god til at svare folk på sms. Elsk dit job at lære andre alt, lige fra hvordan sadlen skal hænge til de skal springe deres første spring.
Mine ryttere samt kunder til tilridning og køb af heste kommer på de tidspunkter i stalden, hvor rideskolen er lukket. Jeg tager 3 dages undervisning på rideskolehold.
Torsdag til søndag er der halvpart på ponyerne 2 af dagene, hvor de også kommer på forskellige tidspunkter men på tidspunkter, hvor min rytter og jeg som regel ikke rider. Når der er kunder til hestene, skrives der en sms rundt, hvilket tidspunkt ikke er muligt at ride i hallen. På den måde skiller jeg eliten og bredden ad. Samt jeg kan arbejde i ro og sikkerhed med min ridning og salg.
Hvorfor ikke lade folk komme, som det passer dem. I kan vel ride sammen? AT ride sammen er næsten umuligt, fordi det er ikke altid at ungerne kan dreje ponyen, og hvis jeg sidder på en ung hest… De unge heste jeg sidder på, bærer ikke over med fejl. Det gør elevhestene. De unge heste har også nogle gange løse bagben, hvis du kommer tæt på. Det er sjældent elevhestene sparker. Samtidig bliver børnene bange og usikker, når jeg springer rundt. Der kommer hurtigt sure miner, hvis du ikke føler dig tryg og glad til ridning. Også opsadling skal der ikke være folk på gangen, som vi skal flytte på, så går der alt for lang tid om at ride de 14 heste, som vi rider mellem kl. 7-15. Smed, dyrlæge, massører, kunder og hesteejere skal der være fokus på og ikke på at svare på spørgsmål, om opsadling eller hvor Tors grime er.
Og der sker hurtigt flere fejl, når der er urutinerede i stalden. Og skader er vigtigt at undgå både for træningen men også økonomiens skyld. Skolehestene er vant til hinanden. De bærer over, om de støder lidt ind i hinanden og ungerne laver fejl. De passer på ungerne. De unge heste tager det desværre ikke så let og kan skade både skolehest og rytter, eller sågar blive bange for mig og skade mig. Og ja hvem skal så passe hele stedet. Sikkerhed først på vores sted.
Alt på vores sted er organiseret og regler opsat, sådan at alle ved, hvordan tingene foregår her. Vi gør reglerne til vaner. Du tænker slet ikke over reglerne, fordi sådan er det bare her. Tværtimod er folk afslappet, når de ved, hvordan alt foregår. Hvor hestene og udstyret befinder sig. De føler, at det er nemt at hygge om hestene og pludre med hestevenner, når de kan gøre tingene i tryghed.
Jeg har selv engang været begynder, let øvet og hobbyrytter. Da jeg var hobbyrytter, troede jeg, at de ryttere i tv var født stjerner, og at det var umuligt at blive så god. Jeg troede også, at min folkeskolelærer Jørn var den klogeste i verdenen.
Med træning og flid bliver du bedre til at håndtere heste. Din viden bliver større. Din angst forsvinder. Du bliver tryg i det, som du laver. Når begynder bliver til let øvet og let øvet bliver til øvet, så begynder enetimer og halvpart at trænge på. Så kommer måske stævner og egen pony og så nærmer vi os den anden verden. Trappen op ad ser jeg som en videnstrappe – bliver du stående på det samme trin, får du heller ikke den samme erfaring og viden, som en der er højere oppe ad trappen.
Jeg er blevet helt besat af at gøre min rideskole til et sporty sted at komme, hvor vi synger og danser i sadelrum. Hvor vi til vores interne stævner hepper og opmuntrer hinanden til gode ture på hestene. Og mest af alt det skal være passion og lyst, som driver dig op ad trappetrinene. Hverken forælder eller træner kan presse dig opad trinene. Ikke alle skal være eliteryttere. Har du blot lyst til hyggen ved de små stævner eller undervisningen hver uge eller en tur i skoven, er det jo fantastisk. Det er altid ok at blive stående på dit TRIN. Der skal være plads til alle. Blot ikke på bekostning af sikkerheden eller hestenes ve og vel.
Derfor tror jeg på, at de to miljø skal skilles ad og langsomt forenes, så sikkerhed og tryghed højnes. ELITEN og bredden er to forskellige verdener. Men det hedder ikke, at den ene verden er bedre end den anden. Den ene verden ved bare ekstrem meget om heste og den disciplin, som de rider. Og den anden verden hygger med skolehestene og øver sig hver gang på at komme op ad trappen. Alle der vil, kan komme op ad trappen. Det er helt op til dig selv, hvilket trin du vil blive stående på.
God ridetur
Skriv gerne din kommentar til mit indlæg her. Din mening er tilladt her.
