Bliv bedre til at ride?

Bliv bedre til at ride?

24. januar 2022 Af Georgia Timmermann

Et af mine mål i 2022 er at blive bedre til at ride. Et delmål er at forbedre min tid på springbanen? Men TRÆNING er ikke KUN nok til at blive bedre. Du skal også TRO på DIG. Hvordan får du den tro på dig selv? Ofte vejer de negative/dårlige oplevelser mere end de gode. Måske er der ikke penge til undervisning, ikke mulighed for at køre til en træner. Ikke motivation til at træne da du kun har en udendørsbane og regn, blæst frost forhindrer træningen. Måske er du bange for at springe, bange for at ride din hest. Måske er du ikke tålmodig nok og ikke realistisk nok med dine delmål men allerede klar til OL. Der er så meget DU drømmer om. Men hvordan gør du drømme til virkelighed?

Der var 2 ting som betød noget for mig til weekendens stævne. 2 ting som kan slette alt det negative og hårde, der også følger med, når du har snuden for langt fremme og janteloven ikke eksisterer i din verden.

Lige før jeg rider denne runde på Sif, siger 2 piger til mig, som sidder på banen som hjælpere; ”Du rider bare så godt”. Jeg blev faktisk helt blaf… det er jo ikke så tit, at jeg får ros af ”fremmed” direkte ansigt til ansigt. Det var bare så sødt. Børn er bare så ligefrem. Og jeg blev bare så glad. Det motiverer at blive anerkendt lige fra hjertet, uanset hvem det måtte være.

Allergladest blev jeg, da min travle mand, som er landstræner i badminton, overraskede mig ved at komme og se mig ride stævne. Jeg kunne se, at han var stolt af min udvikling, mine runder. Og jeg kunne høre ham klappe oppe fra tilskuerne (selvom han var alene på pladsen ti hi), når jeg var nul. Jeg kunne se glæden i øjnene på ham, når vi på opvarmningen evaluerede ridtet. Den lørdag kan jeg leve længe på. Når træningen er øv, stævnerne triste, resultaterne ikke som forventet, fordi det vil ske. Det kan ikke kun gå rask op ad bjerget, så er det de her oplevelser, der fejer de dårlige af vejen.

Jeg vil gerne udvikle mig og for at kunne det, skal jeg have

  • gode heste at ride på
  • gode trænere ved min side
  • et godt team bag mig

Jeg er så mega taknemmelig for, at jeg er kommet med på seniortalentholdet ved 4 kløverets springakademiet. Ligeså at mine trænere Kristian og Jesper gider at undervise mig gang på gang for at sige det samme shit. Fordi så nemt rykker jeg mig jo ikke. Det kræver så megen træning, fokus og en smule held for at nå det sidste vej op til 145 – hesten skal kunne det – rytteren skal være modig og dygtig. Rytter og heste skal holdes skadesfri – pengene skal være på kontoen for at betale for stævnerne og træningen. Men allermest så skal du TRO på DIG selv.

Jeg kan kun tro på det, hvis jeg har Steen bag mig. Hvis han tror på, at jeg kan. Derefter mit team og mine trænere. Taler mine trænere i telefon, når jeg skal træne. Ikke gider glo mig. når jeg rider stævne, ikke interesserer sig for mine resultater og hermed ikke for min udvikling, så mister jeg troen og håbet på at udvikle mig.

Steen er en vigtig del af MIG. Uden nogen som tror på dig, lykkedes det ikke at nå hele vejen. 33 års kærlighed. 

Ejer du hestene med samarbejdspartnere, er det vigtigt, at vi tror på hesteprojektet, og at partnerne tror på MIG. Tror på min kunnen og viden til at nå vores fælles mål, også når hesten ikke har kvalitet og kapacitet til at nå længere. Også når du falder af, får fejl eller det ikke lykkedes. At komme op på hesten igen, prøve igen, kræver samarbejde og TRO på DIG. Og kun hvis du tror på hesten, følger hesten DIG.

TRO flytter bjerge men du kan ikke flytte dig alene

At folk er misundelige på det du kan og har. Måske har de en negativ mening om dig, rører mig ikke. Det gør mig kun stærkere. Blot så længe jeg ved, at de som er mig nærmest ved, hvem jeg er, og hvad jeg kan og anerkender det.

Tak til Stine Hedenskog fra mindset som via min første mental coaching fik mig til at tænke og reflektere over mit mål og vejen dertil. Især hvordan jeg kommer dertil

  • MÆNG Dig med de bedste
  • SIG nej i din hverdag med arbejde og gøremål som koster dig for mange kræfter og tid
  • Teammøde hver fredag morgen med dit team. Uden et glad team ingen succes
  • Sæt træningstid af til DIG. Del din tid op

Ønsk mig held og lykke i 2022. Jeg har brug for al den positive opbakning, som I vil slippe til mig

Vi ses. Tak fordi I læser med

fb-share-icon