Det er utrolig individuel, hvordan vi har heste og eller måske i det hele taget dyr. Mange dyrepsykologer, også hundetrænere selv dyreclairvoyanter er dukket op de seneste år. Er det fordi vi er blevet moderne, eller fordi vi hele tiden skal bekræftes i, hvad vi gør med dyrene, er rigtigt eller i hvert fald finde en løsning på de problemer, der nu engang opstår med heste og dyr. Eller er det, fordi vi ikke er dygtige nok til at have dyr?
Hestefolk har forskellige meninger om, hvordan en hest skal passes, trænes, rides, håndteres… Og det fører ofte til store skænderier på hestesteder. På de sociale medier deler ejere og ryttere deres frustrationer over andre hesteejere og opstaldningssteder. Ofte med så grove beskyldninger og frustrationer, at det kan ødelægge hinandens glæder ved at have heste eller endda ødelægge stedets virksomhed. Og alle synes, at de har RET.
Med mediernes øjne på hestevelfærd og korrekt håndtering af heste for tiden er det så ikke vigtigt, at rytterne konstant uddanner sig og bliver bedre til at passe, håndtere og ride heste? Kan vi blive dygtige nok ved at uddanne os selv hjemme på matriklen eller på de små opstaldningssteder uden undervisning af kompetente eller uddannede ledere/ryttere/trænere? Medierne har så meget magt, at de med deres skriverier, kan skabe et billede af, at hesten lider med ryttere på ryggen. At vi ikke er uddannet og dygtige nok til at vide, hvad vi gør med hestene. At det burde være forbudt at ride på hest. Og så er det altså ikke kun OL, som de tager af programmet, men ALLE som går til ridning også bredden, rideskoler, naboen, som blot rider uden sadel et par gange om året, cordeo rytterne eller de som blot er skovtursryttere. Vi har alle et fælles ansvar for blive dygtige til at forstå heste og dyr. Vi har et fælles ansvar for at lære hinanden og os selv at håndtere dyr korrekt.
Hvordan bliver vi så dygtige til HEST? Hmmmm…..den er svær, fordi alle ovennævnte ryttere synes, at de er de bedste til at håndtere, passe og ride heste. Vi kritiserer hinanden for alt lige fra, at din hest ikke er nok på fold. Din hest har ikke nok hø. Din hest skal have en større boks. Din heste skal gå med andre heste. Din hest har for meget mudder på folden. Din hest rides for dybt, for højt, for lang, for rund. Sadlen sidder forkert. Ridehjelm på…
På vores rideskole går jeg op i alt lige fra, hvordan du trækker hesten, at den skal bindes, når du ordner den og udstyret skal ligge korrekt og tages af korrekt. Jeg ser ryttere komme på vores sted, som har redet hele deres liv (siger de), snerre lidt af mig når jeg tvinger dem til at have hjelm på, binde hesten når den ordnes eller trække den uden at holde for fast. Jeg mødt sågar nye voksne, som havde redet før, som kom i stiletter her i år, fordi jeg havde skrevet, at de kunne starte med at ride med sko med hæl på.
Rideskoler og foreningsmiljø er umoderne. I dag bygger vi egne steder med egen hal og bane, fordi så kan vi selv bestemme, hvordan hesten skal have det. Om vi skal have hjelm på eller ej. SÅ ER der ingen træner, som siger du ikke skal råbe, ikke rykke i hesten. Inge træner som rådgiver dig, hvordan du skal motionere hesten, så du kan nå dine mål. Så kan du ride eller ikke ride, som det passer dig. Men gør det dig til en bedre rytter eller passer af din hest?
Nu lærer de mange små hestesteder sig selv, hvad er bedst for deres hest. Hvor tyk den skal være, hvor langt den skal trækkes og rides. Hvornår den vil til ridning. Hvordan den skal sadles, og hvordan sikkerheden omkring hesten skal være.
Miljø skaber sammenhold. Miljø tiltrækker nye ryttere. Miljø tiltrækker kompetente undervisere. På vores sted samler jeg børn og voksne, er tilstede og lærer dem omkring håndtering af heste; at trække dem ind fra fold, at observere hestens krop fysisk samt dens signaler ved strigling. Hvad hesten må få at spise. Hvordan du skyller ben….
Jeg anbefaler undervisning af kompetent underviser og være/komme på steder, hvor de ved omkring håndtering og sikkerhed
Vi strigler og rider sammen. Vi skaber sammenhold. HVEM KAN – VI kan. Sammen kan vi. Sammen lærer vi af hinanden, hjælper og motiverer hinanden til at hygge samtidig med at ville lære mere om heste. Hvilken grime passer, hvordan trensen skal sidde. Hvordan du stiger op, så hesten elsker din vægt, når du stiger let op. Hvordan du egentlig sidder på en hest. Hvor din schenkel skal være. Hvordan du laver kontraversade. Hvordan du rider let sæde, så du en dag kan springe over spring uden at bumpe hesten i ryggen. Du lærer om de fine signaler på hesten, så den går frem, når du vil, drejer når du vil. Så den ikke bare står og stejler, når du vil ride alene. Hvordan du fanger den på folden, hvis den ikke vil fanges. Hvordan du sørger for, at den elsker at være sammen og gå til ridning med dig.
Sammen med hestene skabes venskaber. Et godt hestemiljø blandt hesteelskere skaber dygtige ryttere og passere. Her ses ridelejr uge 28
Miljø skaber venskaber og du får et ansvar; at lære om hesten. Du modtager medmenneskelige og kommunikative egenskaber i et godt hestemiljø, som du kan bruge resten af dit liv. Hesten siger fra og viser det på dens måde. Du lærer at omgås og agere overfor hesten, så den trives. Det skal du lære i et kompetent og vidensbasseret hestemiljø. Og på den måde bliver du stærk og tryg i hesten og hermed i dig. Og den menneskelige egenskab du har overfor hesten, gør dig også menneskelig og stærk ude i den store verden. Du lærer at sige fra og til, at kommunikere og agere blandt mennesker, fordi dyrene har lært dig det. Dit sunde og gode hestemiljø har præget dig.
God ridetur
Min trofaste hjælper og jeg, som her ses med en tilridningshest
