ÅRET der gik 2022- stilhed før stormen…
Ad Advertorial

ÅRET der gik 2022- stilhed før stormen…

29. december 2022 Af Georgia Timmermann

De som vil HESTE – elsker heste – kæmper stadig en brav kamp i hestesporten, hvor hvidvaskning og dyrplageri stadig eksisterer. Underbetaling og udnyttelse både i toppen og i bredden. De kloge hestemennesker gemmer sig på Facebook bag skærmen. Den rige udnytter den mindre rige. Den svage står timer i ridehallen og lader sig hundse af dominerende forældre eller ponypiger med talerøret på og hjertet det forkerte sted. Hvor alle går rundt med skyklapper på, fordi de ikke vil være frontkæmpere i en sag, som de ikke mener er deres sag at kæmpe. Ingen taler til hinanden ansigt til ansigt. DET er vores alles kamp at KÆMPE for HESTENE, fordi det er os alle, som ikke får lov at ride på HEST, hvis medierne først filmer de rigtige steder. Men det hører et andet blogindlæg til. Hjemme i min ridehal skal forældre og børn være gode mod dyrene og ikke dominere ridehallen. Tale pænt, ingen råben. Ejerne skal ikke udnytte rytterne og omvendt. Her værner vi om fællesskabet, sporten, hestene og det gode ORD. Der hvor jeg kommer, ties ikke. Det her er mit blogindlæg om 2022 på vej ind i 2023.

 

Nye heste er på vej i 2023. Denne her 4 års går jeg hele vejen med

Min yndlingsfilm er ”Braveheart” (se den) og en af scenerne lige før et umulig slag at vinde, taler WALLACE foran hans skotske fightere om ”FRIHED”. Den scene beskriver meget godt mit 2022 på vej ind i 2023: ”HOLD.HOLD. HOLD”. … jeg tror på at 2023 endelig gir mig mulighed for at skrige: ”NOWWWWWWWWWWWWWWW”. Glæd jer.

2 verdner – 2 personer mødes ved en tilfældighed – men netop her lærer du mest om mennesker og livet

Jeg har været en del igennem de sidste 4 år (og ikke mindst 18 år, som vi har haft vores ridecenter på FYN) ligesom mange andre mennesker har. Det er dog først nu, sidst i år 2022, at jeg er ved at få sorteret og blokeret for en masse myldretanker, handlinger og ikke mindst mennesker. I 2019 lært en person mig en vigtig ting: Ude af syne – ude af sind. Bedste ting, som jeg har gjort voldsom nytte af i 2022, er at blokere og pause folk.

Når du er allerlængst nede, så finder du ud af, hvem der er dine rigtige venner og følgere. Med skader og en stram økonomi og nogle få mennesker, som har styret dit hesteliv, så har mit liv tit været ude på ekstrem dybt vand. Heldigvis er jeg født med et lys/en ekstra VILJE/mange katteliv. Jeg tror vitterlig på, at jeg kan svømme over atlanten, nå til tops på det højeste bjerg i bar tæer og sprede kærlighed til alle mennesker på kloden og stadig være MIG.

De fleste mennesker er jo ”gode” mennesker, når det går godt. Det er jo først, når det går skidt, at DIT sande jeg kommer frem.

Stuka solgt 2022. De fleste af mine kunders heste er solgt. Friheden venter forude

Når det så er sagt, så står jeg endelig på en skillevej her i 2022, hvor jeg kan sige, at jeg endelig har nogenlunde kontrol over min FRIHED. Der er ikke nogen, som bestemmer over min krop eller mit sind. Det har været 18 hårde år med eget ridecenter, hvor jeg har overlevet alle kriser: Finanskrisen – Corona og en rift på hjerteklappen samt en udposning på hovedpulsåren. Nu skal jeg så overleve inflationen.

Jeg ved efter 18 år utrolig meget om HEST, mennesker, forsikringer, drift af ridecenter, træning af unge heste, sælgere og håndværkere. Jeg kan reparere og agere i en stald fysisk som mentalt. Jeg taler stadig flere sprog flydende og bruger dem flittigt med mine udenlandske samarbejdspartnere. Jeg lægger konstant kommunikative taktikker og glædes over at have studeret sociologi på Hamburg universitet, fordi de teknikker bruger jeg flittigt i min virksomhed.

Jeg værdsætter stadig loyalitet og gode forbindelser, som betyder alt i denne hestebranche. Og jeg har nu faste samarbejdspartnere fra Colombia, USA, Belgien, Holland. De fleste af mine danske samarbejdspartneres heste er solgt i 2022. Jeg kommer på helt nye heste i 2023 og 2 unge heste I har set lidt til i 2021/22.

Ufattelig mange skader følger med elitesport. Gode mennesker er der også i modgang. Brækkede næsen ved et fald i 2022

Når du er skadet med hjertet, ikke kan gå pga. din achillessene og du må skjule skaderne, fordi ellers forsvinder dine kunder. HUN kan jo ikke ride min hest, når HUN er skadet. Så er du sårbar, din drøm og din forretning er i fare. Det er vildt, hvor hurtigt at du bliver efterladt alene. Selvom du ringer og skriger for hjælp, tager visse mennesker aldrig telefonen igen. De skræmmes væk, når der er modgang.

Jeg lærte i 2022 at tie og kæmpe. I dag står jeg stærkere end nogensinde og behøver ikke tie. Mit hjerte bliver aldrig hel igen, men det er alligevel stærkere end nogensinde. Jeg kan igen svede. Jeg lever mit liv intenst og går med fuld power fremad.

2022 var fyldt med gode minder. Fester og koncerter med dem jeg holder af

Målene er sat. I 2023 vil jeg ride VM for unge heste. Jeg vil vise DIG min nye 5 års stjerne, som jeg vil gå hele vejen med. Sammen med blandt andet Firkløverets Springakademi og mine trænere vil jeg optimere min træning. Jeg vil have fokus på tilridning med tillid for gamle som nye kunder, vores ridelejre og min rideskole og dens medlemmer.

Mine fætre – her føler jeg mig ekstra beskyttet

Du møder de samme mennesker på vej op som på vej ned.

Calia sluttede årets Christmasshow med 3 nulrunder. Den som får hende får en ven for livet

Tak til alle mine leverandører som stadig gennem mange år er ved min side. Min hømand som har stået ved min side alle år. Ligeså har mine dyrlæger fra Højgaard, min smed Berger og revisor Kenneth samt advokat Nicoline. Med den styrke bag, klarer du alt.

Tak til mine uundværlige sponsorer for udstyr og materialer; Nag Horse pro for godt foder. AB rideudstyr for det bedste udstyr og suveræn hurtig og venlig service samt Alulette for den lette og flotte springbane. Min træning er umulig uden jer.

Mæng dig med de bedste for at blive den bedste.

Lukaction har kun leveret nulrunder i 2022. Vi går efter UVM 2023

Tak til mine hesteejere som sætter heste i ridning – fantastisk at få løn for mit drømmejob – TAKKK.

Tak til forældre som har løftet i flok på rideskolen. Mine frivillige og de mange udmugere. Vi har fået nye bokslåger. Ukrudt fjernet. Malet og poleret og stedet skinner.

Tak til familien for altid at bære over med, at vi kommer for sent, aldrig har noget af værdi end os selv. Tak for husly, mad og planlægning alle højtider. Det betyder mere end I aner. Tak far fordi du altid er der for mig. Tak mor fordi du guider i mit hjerte. Mulla for altid at TRO på mig, opmuntre i telefonen til at kæmpe videre. Du er det bedste som er sket for mig på de 18 år. Tak til alle følgere, fans som oprigtigt vil mig det bedste og HEP/HUJ endelig på mine skønne heste, vink eller spørg mig på min vej. Jeg stopper gerne op ansigt til ansigt med en snak.

Timer og år på træningsbanen før de rå heste er klar til salg. Eclipse solgt 2022

Allermest tak til min bedste ven og klippe. Ham som ikke har viet fra min side uanset storm og ødelæggelse. Dage og nætter har vi siddet foran hinanden efter KAMPdage i stalden. Under cororna passede vi alle 25 heste hver dag helt selv. I gummistøvler og lorte tøj har han stået i hallen og filmet eller opmuntret mig til at træne videre. I dårlige tider står du stadig ved min side. Du er for vild Steen. Fra aldrig at ville have dyr, muge lort eller stå med konflikter har du ofret dig for kærligheden og os. Din oprigtige interesse driver mig gang på gang videre op i sadlen trods modgang. Vi gør crazy handlinger sammen. Jeg elsker dig højere end nogensinde.

Kærlighed er det største våben mod al ondskab

 

Mit råd til DIG (som læser med nu) i 2023. Stop med at give andre skylden for DIG. Dans vildt, tag mikrofonen, når folk mindst venter det, råb højt, spred glæden og gør crazy ting– løb nøgen ud i sneen eller regnen- lev som om det er sidste dag -syng højt. Det er gratis, gir energi til sjælen og livets vej

Mit nytårsfortsæt: Drik en liter lunken vand inden du går i stalden hver morgen. Og ellers Fortsæt med at blokere ondskab og pause tidstagere. Vi sessssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssss i 2023

Det GODE smitter

 

Godt nytår

 

Tak team Georgia Horses

 

Tak til mine leverandører og sponsorer

 

fb-share-icon