NY blogger – ny inspiration til dig måske…

NY blogger – ny inspiration til dig måske…

15. august 2018 Af Georgia Timmermann

Alle siger, alle har en mening om dig. Alle vil dig det bedste, siger de: Hvordan får du tid til det? Rider du ikke lidt for meget? Pas på dig selv? Tænk på dig selv? Er du ikke lidt for meget mediedronning?

Jeg er så heldig, at få produkter foræret, som også nævnes i denne artikel. Dette er et sponsoreret indlæg

Jeg hører så meget rundt omkring men jeg kan kun svare

Jeg elsker opmærksomhed og livet

Jeg ser aldrig døre for lukket, før jeg har prøvet at åbne dem. Jeg åbner dem også gerne to gange

Jeg bærer ikke nag men tilgiver helst

Jeg elsker at arbejde og jeg hader brok og ynk, negative mennesker og kedelighed

Jeg forguder mine venner, er taknemmelig for givere og de som ved hvad nærvær er

Jeg gør hvad det passer mig, hvornår det passer mig og jeg er mig selv. Jeg hjælper, hvem jeg vil, hvor jeg vil og jeg lever livet fuldt ud og gir max gas

Livet er for kort til at tænke på det, som kan ske men tænk på det der skal ske. Gå efter drømmen og husk skyklapper af og hjælp hvor du kan på din vej gennem livet

 

Vær om naturen, dyr og børn, gamle og svage

Og nu er jeg blevet blogger på denne nyhedskanal, feddddttttt, fordi jeg vil, fordi jeg kan og jeg håber at I vil blive smittet af min ærlighed, mit mod og min livsglæde og måske selv få mod på at gøre lige det, som du vil og drømmer om

Hvem er GEORGIA: Cand.mag afsluttet på Hamburg Universität i tysk og engelsk virksomhedskommunikation og et CV så langt. Berejst og nu rytter på professionel plan med speciale i ridebanespringning og tilridning/uddannelse af unge heste

Nu er min mand og jeg ejer af eget ridecenter med 30 heste, 2 katte, 4 hunde på FYN.

Hvorfor ride med så flot et CV? Fordi heste og mennesker er det jeg elsker at arbejde med? Jamen hvorfor tage en uddannelse og ikke bruge den til noget? Der tager I helt fejl. Uddannelse er vigtig og jeg fortryder absolut ikke min vej, tværtimod. 20 år i skolen har gjort at jeg kan analysere, argumentere og se sagen fra flere vinkler. Jeg har levet i mange og besøgt stort set alle lande i Europa. Jeg kan perspektivere og ikke mindst så har jeg skrivende redskaber til at kunne skrive og markedsføre min hestevirksomhed på flere sprog. En uddannelse giver dig et helt andet og større syn på livets forhindringer. Du bliver ikke nær så snævertsynet og påståelig, og så kan du bare mange ting. Du kan lave hjemmesider, regnskab og logoer. Du kan skrive opslag og formulere dig, så det sælger til sponsorerer og leverandører.

MIT MÅL: De næste 10 år vil jeg forbedre min ridning og uddanne unge heste op til 145, finde de rigtige købere og uddanne ryttere til at nå deres drømme og mål.

Tilride heste for kunder både professionelle og amatører. Min virksomhed skal sælge tilridning, ridelejre, undervisning og sponsorater. Foruden min blog har jeg gang i en masse andre projekter. Jeg bruger ca. 2 timer gennemsnitlig om dagen på at skrive enten på FB, hjemmeside, Blog, Messenger, mail… Jeg rider ca. 4 timer om dagen kvalitetsridning og alt andet går på andet, oprydning og undervisning.

Jeg håber, at I vil følge min kamp for at overleve i hestebranchen og skriv endelig hvis I har et emne som I rigtig gerne vil høre min mening om

Hestenes power får vi fra Equsana foder og godt hø

Min power kommer fra Pure Power produkter og lasota energy PLUS en stor MÆNGDE VILJEstyrke

I kan følge virkningen på produkterne på min youtube kanal, hvor vi løbende lægger video op af hverdagens gang, hestene og produkterne vi bruger for at få succes. Det bedste ved mig, er at jeg ikke bruger produkter, som ikke virker. Og at; jeg kan ikke lyve.

Sommeren 2018 er blevet brugt på arbejde men også en masse afslapning, kortspil med min mand, hygge på terrassen og sammen ordne hunde og heste. Vi har self også haft besøg af venner og familie, men da vi har et ridecenter fyldt med dyr, er vi lidt bundet på stedet, da dyrene ikke passer sig selv og har brug for vand, mad og aktivering.

Jeg var så heldig denne sommer, at få et sund og rask føl efter Action Man Z som jeg har hjulpet hoppen med at bringe til verdenen 12. juli 2018 kl. 6.30. Som I kan se her på videoen

var det en kæmpe oplevelse. Føllet er stadig frisk, glad og lystigt på livet. Den skal forblive her ved os, da den minder mig om min mor. Føllets mor er sølvmedaljehoppe og avlet af familien Holfeldt fra Otterup. Jeg købt hende for min mors arv som døde af kræft i en alder af 55 år. Min mor er mega savnet og jeg ville ønske at al sygdom ville forsvinde, al ondskab vil blive erstattet af kærlighed, fordi hvis der er noget i livet som er hårdt, så er det at se dem man elsker lide og langsom blive ædt op af sygdom. Vi kæmpede til det sidste, især mor, men hun havde kræft overalt og kræften blev ved med at punktere en lunge, gøre så hun ikke kunne spise eller gå på toilettet. Det var 7 frygtelig måneder efter lægerne gav os dommen. Min mor er den sejeste jeg kender. Hun er evig savnet og i Lukaction lever min mor.

Vi har haft 90 børn på ridelejr og knoklet for at alle skulle få en fantastisk minderig uge med hjem i bagagen. Og vi synes selv at det lykkedes meget godt som I kan se via videoerne

Hvordan får vi kunder på lejrene?

Ved at pleje de gamle og forbedre vores lejre gang på gang. Ved at sørge for at kunden er i centrum. Selvfølgelig med måde uden at blive udnyttet total. Der er altid grænser for, hvad man skal finde sig i at gøre for kunderne, men jeg synes Steen og jeg har fundet en fin middelvej hvor ungerne kommer på vores lejre for at få kvalitetsundervisning, hygge og lege. Oprydning, vask af sig selv eller udmugning er meget lidt på programmet og stort set frivillig. Vores lejre er bygget op, så ungerne skal hygge med aktiviteter og lege, ridning og hinanden uden at tænke på skole, kede sig eller rydde op. Tak til alle jer som kom og kommer igen – Steen og jeg elsker at holde ridelejr!

Jeg har også brugt sommeren på at skrive min bog som er en storyteller til unge mennesker og deres forældre som går til ridning.

Vi følger en pige som hedder Tine, som lige har fået sin første pony, Sandy. Tine er ikke modig, ej heller et kæmpe talent til ridning men hun elsker heste og vil bare så gerne blive dygtig til hest. Vi følger hende i stald, fold, på tur og til stævne og undervisning så bogen kan også bruges som et slags opslagsværk for, hvordan man sadler og henter heste på fold, sadler eller rider stævne. Tine drømmer om at blive ligeså dygtig som beridereleven og så må vi jo se om det lykkedes. Her et par afsnit som kan friste jer til måske at ville høre mere og om det lykkedes Tine at fange Sandy og blive en dygtig rytter en dag

Jeg har endnu ikke fundet et forlag men det er nok mest fordi jeg ikke rigtig har fået gjort noget ved alle forslagene, som folk kommer med. Jeg ser bogen som en fortælling, et opslagsværk samt en evt. lydfilm på youtube med tegninger af fortællingerne.

Hvad synes I? Har I forslag, ændringer til bogen så hører jeg gerne

Nå nu vil jeg gå i stalden og gøre det jeg er god til, arbejde med heste og mennesker.

Håber vi ses og at I læser med her på bloggen samt følger min instagram og FB profil hvor vi løbende sætter foto og video ind af det som vi laver

God onsdag

Georgia

 

fb-share-icon