At forberede hestene på et stævne, tager jeg langt mere seriøs, end fx når jeg red stævner for bare 6 år siden. Hvorfor? Da vi købt stedet for 13 år siden, brugt jeg stævnerne til at lære at ride. Da jeg skiftede disciplin og red kun ridebanespringning (10 år siden at jeg startede med ridebanespringning), skulle jeg lære at springe og se afstande, tælle galopspring, balance, fysik, opstilling… Følingen og modet med hestene havde jeg, siden jeg var 2 år gammel (har redet i 41 år). Jeg var og er god til at bruge Sanserne (føle, mærke, lugte, se, lytte…). Nu skulle det hele bare kobles sammen til MIG, og jeg skulle udvikle mig og lære at ride rigtigt. Jeg skulle finde min niche. Hvad kan jeg med hestene? og udvikle denne niche til MIG.
I dag er jeg tryg i det, som jeg laver med hestene? Jeg kan stadig blive nervøs, når jeg skal tilride eller ind på banen på en ung hest eller ind og ride en stor bane. Men nervøsiteten er sommerfugle og de er ikke negative. Sommerfuglene er, fordi jeg VIL. Sommerfuglene skal blot indfanges og bruges til at VILLE i mål godt. Jeg går på arbejde hver dag med glæde og øver mig på at blive endnu bedre til at gå til RIDNING.
Og så er det i dag mit job? Det er en forretning, hvor jeg skal levere en vare for mine kunder. Selvom det for mig mest er en passion, en lidenskab at uddanne og konkurrere på heste, så jeg skal have råd til stævnet. Der skal derfor være en mening med stævnet. Det kan ikke bare længere være, fordi at jeg vil øve mig eller fordi jeg skal have det sjovt. Det er der ikke længere råd til. Så glæder jeg mig altid endnu mere, når jeg skal til stævne.
Nu tager jeg af sted, hvis hestene har brug for stævnet. Har ejerne og jeg lagt en plan for at hesten; fx om vi skal prøve at kvalificere den til championatsfinalen eller fx endnu større; at blive udtaget til UVM, så skal planen allerede ligges året før. Denne plan kan så ændre sig, hvis hesten eller jeg fx bliver skadet. Måske bliver hesten solgt.
Riders cup skal give hestene en god oplevelse og start på udendørssæsonen. Som I kan se på videoen er forholdene top for hestene: Stor bane, gode bundforhold, mange spring, en masse at se på og hermed kan hestene udvikle sig. Med mig tager jeg Calia, 6 års cabochon hoppe (mf: A’KHAN Z). Stuka 3 kaldes Zizou en 7 års vallak efter Stakkato mf:Graf Grannus, som ses her på videoen nedenfor fra 2018 til Riderscup stævnet (FED bane, gode spring og bundforhold. Et stævne for alle hesteelskere).
og Dronningen 9 års hoppen Pugemølles Sif efter Ci Ci senjor ASK og mf: Helenikos xx. Jeg lægger ud med små klasser og håber at kunne højne sværhedsgraden, hvis hestene er med på ideen. Det vil stævnets start vise. De skal til sytart fredag i LA og MB. Jeg håber ligeledes at kunne komme i gang med lange baner og måske er vandgraven med i klasserne. Måske som et alternativ. DVS at man kan springe vandgraven efter klassens sidste spring som et øvespring – det er ret godt for de unge. Herhjemme springer de jo alt, men ude kan stemningen og hele setupet godt stresse hestene og tage deres fokus fra opgaven og gøre dem mere tændte, spookie og nogle gange også helt ufokuseret på arbejdet. Det er så mit job at få dem tilbage til opgaven og gøre arbejdet til en sjov ting. De skal blive tryg i at ride stævner, så jeg kan bygge selvtillid op i hestene. Kun på den måde tør hestene springe høje klasser, yde ekstra når det bliver svært.
Uddannelse af HEST =
Håber I følger mig ind til Riders cup om to uger hvor jeg vil skrive om min vej og træning dertil med hestene. Vil I med til stævnet så se her www.riderscup.dk
Tak fordi I læser med – det betyder at jeg skriver videre
