Hestefolk deler gerne deres mening med andre, også dem som ikke vil høre deres mening. Men er der et ens eller lad mig omformulere et korrekt svar på, hvordan vi rider rigtigt/passer vores heste rigtigt?
Jo mere jeg ved, jo mere finder jeg ud af, at jeg ikke ved.
Når vi har haft vores egen hest derhjemme, passet vores blandingsrace af en fjordhest og en oldenborg sammen med verdens sødeste shetter i 40 år, så ved vi alt om heste. Vi ved helt sikkert meget om de tre heste, og vi ved da også lidt om pasning. Men vi ved kun om den verden, vores verden.
Jeg er en del af mange rideverdener, da jeg lever af hest. I alle mine 43 år har jeg nået at afprøve en del, også indenfor rideverdener.
I min ponytid red jeg galopløb, stod på ski efter hestene, byggede boks i skoven, red uden sadel, elskede fart, red klubstævner i spring og ponygames samt jagter og små militarystævner. Jeg havde min egen pony og senere min egen hest på en bondegård og nogle år derhjemme, hvor vi selv skulle være en del af pasningen. Da jeg red væddeløb, lærte jeg, hvordan man trænede og passede fuldblodsheste i de 5 år jeg red på Århus galopbane. Ved siden af studierne arbejdede jeg på rideskoler, hvor jeg underviste og red min egen hest. Jeg red placeringer til og med CIC* i military både i Sverige og DK, ind til jeg viede mit liv for 10 år siden til ridebanespringning. Jeg fik vores ridecenter for 13 år siden og alle de år med hest, har da givet mig en del erfaring, men der er stadig lang vej til at vide nok. Ved at mænge mig med eksperterne og lytte, analysere hvad dyrlæger og trænere informerer mig om og viser mig, kan du samle viden og erfaring, som gør dig til den hestekender, som jeg er i dag.
At få forbindelser i udlandet til en som Jos Lansink er jo opstået, fordi jeg har uddannet en god hest til 145 niveau, været ydmyg og taget aktion. Måske har jeg også været lidt frembrusende og haft albuerne fremme. Med andre ord knoklet og troet på mig selv, været åben overfor viden, lyttet og et år efter sidder jeg så her 23. november 2018 i Maastrict sammen med toppen af ridebanespringning. Er du en fedterøv. Måske – da jeg helst mænger mig med de bedste for at lære mere, for at udvikle mig, for at samle viden, så jeg kan blive endnu bedre til min hesteverden; At uddanne unge heste og ryttere. Jeg vil dog ikke kalde det fedterøv men klogt (min mor kaldt det psykologisk klog), da der hvor jeg er kommet til, kan man ikke komme via at fedte men høflighed og ydmyghed sammen med at du er blevet dygtig til det du laver, gør vejen en del nemmere.
Rideverdener har vi så mange forskellige meninger om. Når vi ser travkusken i deres hesteverden optømme hesten med hovedet op, vatrondeller i ørerne og blinde den med blinkers, så tænker nogle hestefolk – nej hvor er det synd? Men i sidste ende ved vi faktisk ikke noget om den hesteverden, fordi vi rider måske distance, dressur, ridebanespringning eller westernridning. Sidstnævnte ser vildt ud, når de hjerner ned i den anden ende for at bremse op på et splitsekund. Av gør det ondt i bentøjet. Men ved vi egentlig det? Bare fordi vi selv rider islænderridning, dressur eller turridning eller lidt hygge i ny og næ eller ridebanespringning som jeg, betyder det ikke, at vi ved noget om travsporten eller westernridning?
Jeg synes, at vi skal være åben overfor viden og opsøge den verden, før vi udtaler os. Spørge positivt og konstruktivt?
- Gør det ikke ondt at optømme den med hovedet oppe?
- Hvorfor optømmer I den med hovedet oppe?
Der er stor forskel på de to spørgsmål. Og et af spørgsmålene kan starte en konstruktiv dialog, hvor I vil blive informeret og lære om travsporten og den anden kan ende i en shitstorm, hvor I får dialogen hen på dyremishandling pga optømning. Rideverdener skal opleves LIVE og I skal lære det LIVE, før I kan udtale jer konstruktivt ellers er I blot super dygtige barriereryttere.
Alle springheste på topniveau er tvunget til at springe? Ved vi det? Ved vi om heste springer en højde på 140-160 baner i tvang, hvis vi selv kun har redet LD-LA stævner? Har vi viden og belæg for at udtale os sådan? Ved vi, om heste er tvunget med pisk og sporer til at springe en bane? Det er blevet for nemt at gemme sig bag sin skærm eller ved barrieren med vennerne og svine rideverdener eller andre hestefolk til. Uvidenhed er ofte grunden til, at vi gør det. Viden og uddannelse skaber åbenhed og dialog.
Jeg synes, at vi er kommet for langt væk fra, hvorfor vi går til ridning. Vi går til ridning, bruger alle vores sparepenge på hestene, fordi vi ELSKER heste. Nogle blot for at se på dem, nusse dem, måske ride en tur i ny og næ, nogle fordi de gerne vil ride jagter, nogle fordi de gerne vil gå til agility med hesten og nogle fordi de vil ride top dressur eller ridebanespringning og leve af dem. Men vi er alle enige om, at vi gør det, fordi vi elsker heste. Så pyt om vi rider rigtig diagonal eller ikke har den kunnen, der skal til for at ride som toprytterne. Vi går til HEST i forskellige rideverdener og på forskellige niveau og der skal være plads til alle.
Dog glemmer vi ofte, at vi ved ikke alt om heste, bare fordi vi går til hest. Vi ved ikke alt om de andres rideverdener, bare fordi vi går til ridning, og ikke alt kan googles eller vides på FACE via folket. Hvis du virkelig vil vide, hvordan hesten har det til et travløb, så må man være en del af den sport, praktik i stalden måske, kende nogen fra travløb, arbejde der, eje en travhest. Hvis du virkelig vil vide, hvorfor din hest gør, som den gør til ridning, så spørg din træner. Hvis du virkelig vil vide, om den vorte på din hest er ondartet eller ikke, spørg din dyrlæge.
Hvad prøver jeg at sige med dette indlæg; vi skal være gode ved hinanden i hesteverdenen, og huske at vi alle ved for LIDT til at kunne tale så negativt om andres hesteverdener, og at vi skal fokusere på vores fælles ting; AT ELSKE HESTE og nyde den aktivitet, som vi udfolder med vores hest i vores ridedisciplin på vores måde. Vi er blevet alt for negative, sladrende og tonen er ofte skarp og grim på FACEBOOK, bag barrieren eller i krogene. Du må gerne være kritisk, have en mening men man kan godt holde tonen pæn og ikke blive personlig og hånende.
Mit råd er.
Giv plads til alle. Respekter at vi er forskellige og derfor også har forskellige meninger og måder at udtrykke det på.
FACEbook. Har du ikke noget positivt at sige, så hold mund. Alle har en mening om fjernelse af mug, tilridning eller foldtimer? Hvis du vil høre den eller svare på FACEBOOK, så gør det i en god tone. Hvorfor svine andre til på FACE og fortælle hvor dumme de eller hvor dårlig service de leverede. Skal du absolut dele din mening, som jeg synes er ok at dele, så BLIV ikke personlig. Vær faglig, konstruktiv, måske undgå at nævne navne, eller fortæl din oplevelse i en Privatbesked, så du ikke nedgør, håner og bringer andre i forlegenhed i et offentligt forum. Der er altid to sider af en historie og det er næsten umuligt at forsvare sig på det virtuelle net uden at starte en krig. Vi mennesker er forskellige, heldigvis, ellers ville verdenen da være kedelig. Et godt menneske giver plads til forskellighed.
Del dine foto og video af andre ved at spørge dem, om det er ok, fordi foto og video kan hurtigt opfattes på mange forskellige måder i den kontekst, som du lige filmer dem i. DVS. drejer du din hest i det øjeblik, at billedet bliver taget, kan det se ud som om du rykker hesten i munden. Du ved heller ikke, når en hest går under lod på et foto, om den selv går derind eller billedet lige er taget i nuet, da den gik ind i lod og ud igen da fotoet var taget, om vedkommende næsten ikke har fat i tøjlen… Du kan ikke vide det medmindre du har set det LIVE. Et foto er ikke sandheden. Sandheden skal opleves LIVE.
Ved vi ikke svaret på vores hestespørgsmål, spørger vi bare kammeraterne på FACE og vælger et af de mange svar, som folket på FACE kommer med, som vi lige synes passer til min hest og mit liv. Jeg spørger heller ikke på FACE, hvem folket anbefaler, fordi det er også et bredt svar, da det jo vil være et subjektivt svar, hvilken oplevelse den enkelte har oplevet med den butik, det udstyr, den dyrlæge, træner eller smed.
Når der er noget, som jeg ikke ved, så spørger jeg den ekspert, som ved det. Ved jeg ikke, hvem eksperten kunne være; Jeg googler, drager egne erfaring og spørger mine allernærmeste venner og bekendte.
Jeg bruger den gammeldags måde og spørger mine nærmeste venner ansigt til ansigt, hvem de synes egner sig til at svare på mit spørgsmål eller hjælpe mig videre med et problem.
Be good er vejen frem til succes
Tak fordi I læste med og følger min blog. I følgere gør, at jeg får lyst til at dele min viden/min mening endnu engang
