Bid jungle

Bid jungle

3. januar 2019 0 Af georgiatimmermann

Jeg bruger det rette bid til den rette hest, i den rette disciplin, til den rette rytters hånd eller jeg prøver i hvert fald at finde det rette. Hvordan finder jeg så ud af, hvilket bid er det rigtige til min hest og JEG?

Det gør jeg heller ikke altid, men jeg prøver mig frem. Hvordan kan du det – bid koster mange penge. Jeg låner af venner og spørger dem, som jeg ved (i PB), om de kan låne mig dette slags bid nogle dage. Plus 41 års erfaring på hesteryg, så har man efterhånden afprøvet lidt.

Jeg bruger rigtig meget sprenger muffebid, almindeligt tungt muffebid, todelt eller tredelt, tykt el tyndt i dagligdagens dressur og springarbejde

På tur bruger jeg ofte hackamore især om vinteren, hvor vi blot skridter. Har også deltaget med det på i konkurrencer, men ofte bliver hestene stærkere og jeg kan ikke længere styre dem. Nedenunder ses Sif i 2018 med hackamore, hvilket gik nogenlunde den dag, lidt dybt på springene. Desværre fandt hun ud af at blive stærk på hackamoren og vi gik til gagbid senere på året.

Mine heste skal helst reagere lydigt og hurtigt for schenklen. Jeg rider mange heste dagligt. Da jeg ikke er så stærk, at jeg kan klemme og bruge schenkel i flere timer, skal mine heste gå af sig selv. Jeg rider for let hånd og schenkel. Jeg rider uden sporer i hverdagene, til tider pisk for at drive på på bagparten men mest uden. Jeg sørger for, at de unge heste reagerer ved at bruge ben en gang kraftigt og derefter helst slet ikke og ellers let, når de skal skifte tempo eller ind med skulder. Heste må aldrig være bange for schenkel eller hånd. Jeg vil helst, at de skal rides for blød hånd, ikke for stærk eller hård i munden. Fremad før tøjle. Ben til hånd.

Måske er DIN hest her

  1. Den sensitive hest som ikke suger på bidet og går ind under lod og derfor svær at få foran benet. Bøjer egentlig fint. Til denne type hest bruger jeg blødt sprenger bid (2-delt eller 3 delt) som muligt. Jeg rider ikke for samlet tempo, frem foran en og temposkift så den lærer at tage fat/suge på biddet, så jeg kan mærke den med blød hånd.
  2. Den hest som dykker i landingen, når jeg springer bruger jeg gag bid, da jeg gerne vil have hovedet op på denne hest uden at rykke den op (virker ikke).
  3. Den hest som løber før og efter springene, mod springende. Kan bruges pessoa med deltatøjle, da det får ro på hovedet og lidt i samling, når de løber ofte er hovedet her der alle vegne. Kræver dog blød, rutineret hånd, så du kan slippe i afsæt og landing.
  4. Den hest som er stærk men ellers lydig, lige ind til jeg skal korrigere tempoet for meget, så bliver den ekstra stærk. Der bruger jeg muffe, rulle bid med små kugler på, da det ofte frigør hesten at bide sig fast på biddet, idet den skal korrigeres og stadig ikke er for skarp. D- bidet synes jeg dog får fat på tøjle og hermed hånd på en anderledes måde end almindelig ringe. Det kan dog være, at det bare er mig, som blive for detaljeret her. 
  5. Den hest som puster og gerne vil have sin vejrtræking fri og egentlig er blød i munden. Vil gerne springe højt med hovedet men gerne gå dybt og blive lang i landing. Her bruger jeg lidt skiftevis muffebid almindeligt og muffebid med rullesten på. Så jeg kan få den op med hovedet i landingen, så den kan rides til næste spring. Ofte anatomisk trense i nakke og fortil eller almindelig trense men uden næsebånd så den kan trække vejret frit
  6. Den hest som ikke suger på bidet men bøjer blot nakken bruger jeg sprenger muffe med rullesten på
  7. Den hest som tager tungen over biddet bruger jeg mylerbid, ind til den stopper med det. Derefter skifter jeg til muffe med let spændt næsebånd eller anatomisk trense.

Jeg har også prøvet læderbid – dog uden held endnu.

Jeg har også brugt babypelham på de lidt store stærke springere, som skal have meget schenkel, men lige nu har jeg ikke sådan en type hest i stalden. Ligeledes har jeg også prøvet gummibidene, men efter at to bid er knækket midt i en konkurrence, er jeg blevet lidt skeptisk med disse bid.

Det skal også siges, at til stævner er hestene ofte anderledes end til træning. Jeg har lært, at jeg skal turde fejle til et stævne, dvs. tage chancen og afprøve bid af til stævner for at finde den rette løsning til hesten og jeg. Det er heldigvis få heste, som jeg har problemer med bid. Mit mest brugte bid er muffebidet, som ses i konkurrence nedenfor på en 6 års fra december 2018

Når jeg støtter op på hestene, skal de helst bakke af i galoppen og ikke fortsætte ud i hånden. Hesten skal turde støtte og bakke af på din hånd. Det skal være, så de bakker af men stadig er foran min schenkel. Det øver jeg via temposkift og dressur derhjemme i træningslokalet og det er med almindelig bid. Indenfor hovslaget så jeg har skulder på plads, små volter for at se om de kan holde balance og galop i alle tempi.

Jo mere pres og jo mere du spænder heste ind i trensen/næsebånd, jo mere spænder de imod. Du skal altid tænke som hesten. Vil den åbne munden, find en anden måde end at spænde TIL, fordi det skaber kun pres og pres skaber spændinger og ubehag. Ubehag = dårlig ridning/oplevelse.

Jeg rider kun til med muffebid som du kan se nedenfor (3 år, december 2018)

Til tider bruger vi mylerbiddet, hvis den tager tungen over biddet, men det ser vi allerede i longen, hvad den gør. Vi har ofte ikke næsebånd på. Vi sørger for, at den longeres med bid og indspænding, så den lærer at reagere på biddet, uden rytteren sidder og vibrere/saver løs eller sågar er ude af balance og holder balancen i tøjlen (det værste for en hest). En hest skal tilrides for blød hånd, tillid og lære at gå fremad først, så kommer alt det andet efter. Her bruger vi rigtig meget den dybe stemme (ninja-stemmen), som bremser alle heste, som jeg har tilredet ved et dyb langsom rolig “broooooo”, så stopper de på 1 sekund. Jeg kan endda stoppe dem med denne stemme i det fri med eller uden rytter. Hvorfor så bruge tøjlen til det? Det øver jeg dog også mange timer dagligt, passer og fodrer dem, hvilket selvfølgelig også har sin fordel, når de så hører ninja-stemmen (snyder lidt her).

Husk at et bestemt bid gør dig ikke til en bedre rytter. Det er din balance, fysik og forståelse for hesten, der skal trænes for at blive en god rytter (=mange træningstimer), og det kan man ikke træne ved at købe sig et nyt bid.

Skulle du have spørgsmål, spørg endelig

Tak fordi du læser med – håber det gav dig lidt inspiration til din ridning