MIG

MIG

Georgia: Cand.MAG fra Hamburg Universität i Tysk og Engelsk Virksomhedskommunikation. Jeg lever af HEST. Georgia er Professionel Springrytter med speciale i at tilride og uddanne unge heste samt undervise mennesker til at nå deres drømme og mål.

Blogger og i gang med at skrive en børnebog til ridebørn og deres forældre.

Ejer af eget ridecenter sammen med drømmemanden hvis forhold bevist at kærlighed stadig kan overleve i vores tid. Vi er barndomskærester og egentlig vidt forskellige både som mennesker og i vores opvækst men har de sidste 26 år formået at smelte sammen og skabe et liv, hvor kærligheden kun er blevet større. Vi deler begge passionen omkring al sport og min mand lever af at være badmintontræner og jeg af at ride hest og drive et ridecenter. Jeg dyrkede selv gymnastik, svømning og badminton på konkurrenceplan samt elskede rafting og rappelling i den lokale klub indtil jeg som 30 årig dedikerede mig selv til HEST/RIDNING.

Min blog skal være omkring mit hesteliv, og det der kræves for at føre drømmen ud i livet. Den skal komme tæt på det at leve på kanten, være tæt på at falde ud over og ofte løbe for livet for at overleve.

Der kommer hverdagstips til ridning og pasning af hest, ærlighed, sarkasme og provokation i mine skriverier. Sjove og stærke oplevelser hvor jeg dummer mig pga min evige medfødte naivitet; jeg handler før jeg tænker. Jeg holder intet tilbage. KOM gerne med jeres input eller spørgsmål. Jeg svarer gerne.

Tilsidst – del – læs- bloggen skal gerne have følgere, så jeg kan få mit navn ud som blogger og måske være heldig at få en masse annoncører og sponsorater som kan føre til min udvikling i ridesporten via flere større stævner med de unge stjerneheste.

Allersidst – TAK – tak til alle jer som har fulgt, følger og begynder at følge min kamp om at overleve. I er GULD